Vinsmagning, kunst og Skejten

Vores lokale foreningsliv havde arrangeret en vinsmagningsaften i går. Vi har før deltaget i sådan et arrangement, og havde også denne gang bestilt billetter. Vi blev præsenteret for 13 fantastisk gode og velsmagende vine. Både hvidvin, rosé og rødvin. Blandt flaskerne var en fra fra New Zeeland, som var kåret som verdens bedste vin overhovedet. Føj, siger jeg bare, og vi kunne høre rundt omkring bordene, at det kunne man bare ikke drikke.
I det hele taget, var der ikke rigtigt noget vin, der tiltalte min mund. Efter at have nippet til det 2-3 gange, røg det hele direkte i ‘affaldsskålen’ på bordet. Lige bortset fra en enkelt rosévin, som faktisk er noget, vi hverken drikker eller køber her i huset. I aftenens anledning, var der ellers nogle rigtige gode vintilbud, men det ville jo være dumt at købe noget, man ikke kan lide, så vi nøjedes med rosévinen. Vi gik til vinsmagning, for hvis man drikker en pæn del, af det der bliver serveret, bliver man godt halv- eller helsnaldret. Det blev vi dog ikke, da vi drak mere postevand end noget andet.
 
Nu fik en spadseretur ud af det og aftenen var jo lun og mild. Vi fik lidt mere viden om vine, og det er slet ikke så tosset. F.eks. fik vi at vide, hvordan man kan smage, og regne prisen ud på en flaske vin. Altså om man bliver spist af med en billig eller dyr vin. Her til aften har vi så konstateret, at den vin vi drak herhjemme, er 10-12 gange så meget værd, som den pris vi har givet. En noget billigere vin end dem vi blev præsenteret for i aftens, og som ud fra prisfastsættelsen, kun når til 8-10 stykker på skalaen.

Vi bruger normalt ikke tid på kunstudstillinger, men på Fuglsang Kunstmuseum, er der i øjeblikket en hel speciel kunstudstilling. En kunstner, som jeg næsten føler jeg kender personligt, selvom jeg aldrig har mødt ham, men kun hans familie og mange af hans malerier. Den slags kunst, skal man nemlig ikke bruge hjernen til at forstå. Man kan tydeligt se hvad det forestiller, og blot nyde synet.

Jeg havde smurt madpakken, for efter kunstudstillingen ville vi gå Skejten rundt. Jeg vidste, det var et sumpområde, og at man skulle have gummistøvler eller vandtætte sko på. Gummistøvler er bare ikke det bedste at vandre i ujævnt terræn med, så vi håbede på, at vandrestøvlerne var nok. Først gik vi den ene vej, men stien var forsvundet i landskabet. Græs og ukrudt nåede os op over taljen, og det blev ikke bedre des længere vi kom frem. Desuden kunne vi, på grund af indhegning, heller ikke komme ud til vandet og se det rige fugleliv, som vi gerne ville. Vi måtte nøjes med at se det på afstand, både i vandet og på himlen. Vi vendte om, og tog en tur over engen i stedet.

På Skejten findes der ældgamle bredkronede egetræer og kampesten fra urtiden, der er spredt alle vegne. I 1777 skete der en stor ulykke på Skejten, og et omtalt maleri med røde køer derfra, hænger i folketingssalen.

På engen var der sumpet, men det gik fint, indtil der blev store søer, vi skulle forcere. Det tror vi ikke engang gummistøvlerne kunne have klaret, så vi måtte atter vende om.
I dag for nøjagtig 8 år siden startede den første rigtige vinterdag. I år ser det noget anderledes ud. Se bare alle de mange blomster der står så fint i naturen her den 1. november.
Vi sluttede med at gå en lille tur i Fuglsang Have, hvor der også er mange gamle træer, med navneskilte, men Allans ben brokkede sig, så vi kom slet ikke rundt i hele parken haven, men nøjedes med at gå rundt om voldgraven. Vejret har været helt fantastisk, og skridttælleren kom alligevel et pænt stykke over de anbefalde daglige 10.000 skridt.
Haven på Fuglsang, vil være en fin forårs- eller sommerudflugt, hvor man kan nyde den medbragte mad på en af alle bænkene der findes.