Pinse, Dodekalitten og Kragenæs

Den oprindelige plan var at tage afsted på camping, når jeg havde fri fredag, men det ville blive mere stresset end afslapning, så vi drog i stedet afsted tidligt lørdag. Da vi ville cykle rundt på en af æbleøerne, havde Allan for en sikkerheds skyld bestilt plads her. Det var jo trods alt pinse. På motorvejen, halvvejs ved målet ca., opdager Allan pludselig, at han hverken har tegnebog, kørekort eller campingpas med. Tre ret vigtige ting, når campingvognen ikke sorterer under mig, på nogen måde, transportmæssigt. Vi tog den første rasteplads, hvor han spænder dyret fra og kører hjem igen, mens  jeg holder vagt.
Vi nåede frem og fik stillet op inden middag, spiste lidt frokost og gik os en lang tur. Allan har passet og plejet hver en gravhøj, alle grønne områder og fortidsminder på hele Møn og Falster, samt lidt på Sydsjælland og Lolland i sin tid som naturplejemedarbejder i Storstrøms Amt, så han benytter hver en lejlighed til at komme ud og se hvordan alle hans ‘børn’ har det. Derfor skulle vi selvfølgelig en tur til Glentehøj, Bavnehøj og et par stykker mere. Midlerne til pasning af gravhøje blev sparet væk, sammen med Amtet, konstaterer han hver eneste gang. Græsset var højt, og med fare for at få en masse skovflåte på os, kom vi ikke hverken op på eller ned i gravhøjene. 
Lolerne er et folk, der for mange, mange år siden kom til landet. Nogle af dem slog sig ned ved Ellevehøj, hvor de nævnte gravhøje ligger som et bevis for den rige kultur de efterlod sig. Nu skal Lolernes forfædre til at synge. Det er kunstværk i verdensklasse. Allerede i 2006 fik man den første ide til kunstværket Dodekalitten som er 12 store stenstøtter på 6-8 meter, hvoraf de øverste 2 meter udhugges som hoveder. Fejlfri granitblokke på 8 meter er sjældne. De skal findes i de norske og svenske stenbrud.
Den første stenblok blev fundet i september 2010 og det lykkedes at få 2 sten ud af den. Dodekalitten indvies på Lolland den 21. juni 2014, hvor Baldur og Lodir kommer på plads. Baldur, en granitklods på ca. 35 ton har allerede vagt stor opsigt sidste år, da den var på gæstevisit ved søerne i København. Hele kunstværket forventes at stå færdigt på Ravnsborg Bakker i 2024. Skulle man være interesseret, kan Dodekalitten følges på FB.
Efter indtagelse af aftensmaden, tog vi en tur på cyklerne. Ærgerligt at der var kommet så mange skyer, at vi godt kunne glemme alt om den solnedgang vi skulle nyde. 
Vi cyklede hjem, og Allan fik sin aftenkaffe. Pludselig så jeg at himlen bag skoven blev farvet rød. Han Allan orkede ikke at gå mere, så jeg skyndte mig ned til stranden. Og sikke et syn der mødte mig. Jeg stod længe og nød det smukke syn længe, og skød en masse billeder. Da opholdet blev en dag mindre end oprindeligt tiltænkt, kunne vi kun nå en ø. Det blev Fejø der vandt, selvom vi har cyklet rundt der før. Indlæg følger senere.