En dag på cyklen på Kos

Onsdag den 14. maj, og vores 37 års bryllupsdag
Hvis man går det rigtige sted hen, koster det kun 3,50 euro at leje en cykel en hel dag. Andre steder koster det 10 euro.
Vi havde bestilt vores cykler om aftenen til afhentning denne morgen og satte kursen mod sydøst ud ad de små bitte grusveje. Vi havde ikke kørt ret længe før vi mødte både en struds og et dådyr, gående i hver sin indhegning, som vi andre holder høns, i en lille privat have. Senere mødte vi en flok geder? på et større område. Stor var vor forbavselse, da vi mødte skiltet med campingplads. Hele campingpladsen er med på billedet. Et skilt med ‘bølgende vand’ fik os til at smutte ned ase og mase os op ad en sidevej, for at konstatere at det var et rensningsanlæg, med bomme, hængelås og adgang forbudt. Vi lod vinden føre os ned ad vejen igen, mens vi nød synet af rhododendronbuske på begge sider af vejen, længere end øjet rakte. Mens vi fortsatte turen, så vi mange kæmpe tidsler, gule valmuer og meget andet.
Da vi nåede ud til et stort militært område, som var forsvarligt indhegnet og bevogtet af flere mænd, vendte vi om.
Vi nåede til Psalidi ved middagstid, og smuttede ind på en hyggelig restaurant, hvor vi købte os en frokost og lidt at drikke, mens vi nød synet ud over vandet. Da vi kørte derfra, takkede tjeneren for vores besøg, og især vores penge. Det var dog et fast ritual til alle gæsterne hørte vi. Jeg lod Allan bestemme både destination, km og fart, da det var hans første længere cykeltur i år. Jeg fulgte bare med. I omegnen af Kos by, er der fine cykelstier, og snart befandt vi os på den anden side af hovedstaden, hvor der igen var ganske fredeligt og rimeligt øde. Det er der næppe nu, hvor turistsæsonen er startet.  





Har du nogen ide om hvor du vil hen, spørger jeg Allan. Han havde tænkt sig at cykle ud til søen Aliki, for at se om vi kunne komme nærmere på de langbenede fugle, han havde fået øje på i sit kamera den anden dag. Jeg vidste udmærket hvor det lå, fordi det er mig, der sidder med kortet, når vi kører bil.
Allan var ikke klar over, det var så langt væk, så 4 km før vi var der, siger han, at nu ville han vende om for han skulle også kunne cykle hjem, og han var noget så øm bagi. Jeg fik ham dog overtalt til at fortsætte de sidste km. Det blæste op, og der var sandstorm, selvom det ikke kan ses på billedet, men sandet fortæller vel nærmest selv sandheden.
Endelig nåede vi søen, men vi skulle langt om bagved den, så vi cyklede mellem får og geder for at nå vores mål, så det endte med at blive mere end 4 km.
Der var noget sumpet på steder, og havde det været regn og vådt i vejret, havde vi ikke kunne komme rundt om søen. Vi mødte et par franske kvinder, der viste os nogle meget smattede sko.
Vi så nogle anderledes fugle, og vi fandt de langbenede, vi søgte. De var dog stadig langt væk, men der blev zoomet. Der har vel været omkring hundrede flamingoer.









Det blev en lang cykeltur hjem, men en is kan gøre meget, og så betyder nogle ekstra kilometer pludselig ingenting, bare der er udsigt til lidt ekstra ‘brændstof’. Vi tog den korteste rute, som var den befærdede hovedvej, uden cykelsti. Det var op ad bakke og vi kæmpede i den stride vind, som både tog cyklerne og os med jævne mellemrum, så der blev trukket op ad de største og længste bakker. Vi nåede hjem og fik afleveret cyklerne. Dagens cykeltur blev på omkring 50-60 km. Jeg foreslog vi cyklede en dag mere, men det faldt ikke i god jord. Allan kunne ikke klare at sidde på en cykelsaddel dagen efter. Vi fik skyllet sandet af kroppen og gruset væk fra øjnene, hvorefter vi var klar til at belønne os selv med et godt måltid mad og lidt rødvin. Restauranten kom med en hel flaske champagne til os på husets regning. Jeg er ikke klar over, om de havde forventet, at vi drak det hele. Det hverken kunne eller ville vi. En hel flaske er lige i overkanten til to mennesker. Vi havde jo også vores rødvin.