Fejø og karneval

Fejø er en perle. Den dejlige udkant. Den i nogens øjne så ildesete udkant. Den udkant som vi selv er så vilde med, og aldrig kan få nok af. Den vi higer efter hver eneste gang vi tager på ferie eller på tur, selvom vi til dagligt både bor, arbejder og færdes i udkanten. 


På vejen hjem fra Skalø, så vi at mange af de hule træer var beboet af mange forskellige dyr. Vi tog en sti bagom sommerhusområdet og anede ikke hvor den førte os hen. Stien var ikke særlig cykelvenlig. Da stien endte blindt, måtte vi finde et sted at komme ud på landevejen, så vi kunne finde ud af hvor vi var henne.
Karnevalsoptoget, måtte da være nået til Dybvig Havn, hvor vi havde hørt festen skulle foregå, så vi cyklede derudad. Ca. halvvejs mødte vi hele optoget, som holdt pause eller havde optrådt? Hvad ved jeg. De fyldte hele vejen og hele plejehjemspladsen, men det lykkedes os at smyge os igennem, trækkende med vores cykler. Folk sad i haverne og ventede forgæves, og spurgte os hvor langt optoget var nået.
Vi havde nu kørt på de samme veje op til flere gange. Vi besøgte købmanden igen, først var det formiddagsbrød, nu var det is. Allan skal have sin daglige is, når vi er på ferie eller noget der snerper, som sådan et weekendophold. Da vi nåede Møllen var der åbent, og man kunne købe kaffe og lagkage. Allan savlede efter begge dele. Lagkagen var ikke pengene værd, efter min mening. Den havde ikke trukket, og var lagt sammen med alt for meget sødt syltetøj, så Allan fik mit stykke også. Pyt pengene gik til at bevare møllen, og jeg blev ikke tyk af det stykke kage.

Mens vi sad og drak vores kaffe, kunne jeg høre optoget komme.
Alt var repræsenteret, så her er bare et lille udpluk. En enkelt bimand gik med sin trækvogn, men de fleste var bundet bagefter køretøjerne.
Der er ingen tvivl om, at alle på øen, unge som ældre, hygger sig med denne tradition. Vi lod dem feste uden os, og cyklede tilbage til færgen, hvor det på vejen slog mig, at det var utroligt, så rent og pænt, der var efter alle disse festglade mennesker. Vi så intet affald som øldåser, papir eller noget andet ligge og flyde på hverken vejen, i rabatten eller på havnepladsen. Det kunne meget let have været en svinesti på hele ruten, men sådan var det ikke. De har hver især taget deres affald med hele vejen. Der var som fejet efter dem. Vi nåede at cykle 40 km, inden vi nåede campingpladsen. Det er da meget godt klaret på den lille ø.

Efter at have spist aftensmad, gik vi os en aftentur, og så endnu en smuk solnedgang denne 1. pinsedag.

Der foregår mange arrangementer på Fejø. Foruden karnevallet er der bl.a. Træskibstræf for veteranskibe, Æblets Dag. Svøm og løb (for dem der virkelig er i træning) og meget mere. Her, både på og udenfor matriklen, har det længe været hverdag, med alt hvad det indebærer.