Ferie i Holland

Vi har tidligere været i Holland, og de sidste par år har vi talt om at vores sommerferie igen skulle gå til dette land. Emnet er nu igen oppe at vende for 3. år i træk. Altså lige så længe vi har haft den nye campingvogn, hvor vi kan tage cyklerne med. Vi vil opleve landet på en hel anden måde, end dengang ungerne var små. Faktisk har vi kun nogle få billeder fra hele ferien, og det er personerne der fylder mest.

Vi havde bestilt en “Kør selv ferie” sammen med Allans søster, svoger og deres børn. Vi havde lejet et hus i De Huttenheugte. Et område, hvor der var plads til at boltre sig både ude og inde. Vi og ungerne elskede at gå eller løbe rundt på det enorme område. De mere magelige kunne tage det lille tog, der kørte i fast rutefart frem og tilbage. En stor del af ferien blev tilbragt i feriecenteret og vandlandet, som selvfølgelig var et stort hit blandt ungerne. Selvom jeg aldrig har været den store vandhund, så har jeg altid været den første til at lege med ungerne i vandet. Vandrutchebanen blev brugt flittigt. Ungerne synes det var herligt, at jeg, der altid har meget lang hals, når jeg svømmer, fik hovedet under vand, og selvfølgelig til endnu større morskab for ungerne, skabte mig over det, hver gang jeg tog turen. Selvom ungerne gik til svømning, og Camilla havde svømmebælte på, gik hun alligevel til bunds, i den børnevenlige afdeling, da svømmevesten røg hen over hovedet på hende. Ganske få meter blev pludselig meget lange, inden jeg kom frem og fik hevet hende op. Hostende, spruttende og hivende efter vejret. Den dag glemmer hverken hun eller jeg. 
Vi var dog også på et par udflugter, og bemærkede at Holland var et meget rent land. Velholdte haver på rad og række. Selv husene var renskurede udvendigt. Det var ikke et sjældent syn, at se folk med vandslange og skurebørste for at vaske husene. Både grunden, murstenene og taget blev skuret. Allerede dengang kunne vores hus altså godt tåle sådan en omgang også. Vi har bare aldrig fået det praktiseret. Nogen ville gerne til Amsterdam, så vi var lige inde og vende, men vi kom hurtigt derfra igen. Storbyer er og bliver aldrig mig os. Næh, lad os komme ud på landet hvor der er plads og frisk luft. 

Det blev en ferie med udfordringer, som vi voksne husker alt for godt. Vi var lige ved at skulle syv personer med fuld oppakning hjem i en bil, hvilket selv sagt er umuligt. Nogen skulle altså køres til stationen og tage toget. Heldigvis endte det hele lykkeligt. Vi kom alle otte hjem samtidig og fulgtes ad hele vejen. 

Vi plejede, p.g.a. Mads´ ekstreme allergi, altid at have, ikke blot sengelinned med, men også egne puder og dyner til os alle fire. Denne gang stod der dog i papirerne, at det hele var allergivenligt, men alligevel turde jeg ikke løbe nogen risiko, der hvor ungerne skulle sove, så de sov i deres egne dyner, men da vi skulle pakke, ville Allan gerne gøre sig nyttig og bære ud i bilen. Vores senge blev ryddet totalt, og bar det hele ud i bilen, uden at jeg registrerede noget. Jeg gik til receptionen for at aflevere nøgle, mens Allan og ungerne kørte i bilen så jeg kunne stå på. Først da vi var på vej hjem, undrede jeg mig over, at  ungerne sad og havde det skønneste udsyn der på bagsædet. Da jeg spurgte ind til det og sagde, at sådan sad de da ikke da vi forlod DK. Nej, det kunne han heller ikke forstå, men han kunne altså ikke få plads til alle de dyner andre steder. Vi måtte vende bilen og køre tilbage, og da vi jo ikke kunne komme ind i lejligheden mere, måtte Allan gå ind i receptionen og spørge om de ville tage imod to dyner og to hovedpuder, som han var kommet til at tage med ved en fejltagelse. Også denne ferie er forbundet med helt specielle minder.
Nu vil tiden vise om vi kommer til at gense Holland til sommer. Allan har også et ønske om “bare” at cykle rundt om Silkeborgsøerne, som vi ikke nåede sidste sommer, fordi han blev syg. Måske bliver det til syvende og sidst noget helt andet. Hvem ved om vi i det hele taget kommer på ferie til sommer, men drømmene lever endnu.