Det er ikke kun det ydre rammer jeg gerne vil have styr på. Jeg kan også godt lide at have orden i hjemmets indhold. Det betyder ikke, at jeg ikke har rod, men jeg ved hvor mine ting er. Jeg elsker, når jeg har det helt store overblik og har tjek på det meste. Hvorfor var det mon ikke mig der fik idéerne til at skrive bøgerne: “Ryd op i dit rod og få styr på dit liv.” Jeg kunne have tjent guld. Allerede som lille pige elskede jeg at rydde op. Jeg kunne altid finde noget, der kunne trænge til at blive sat i system. Fars værksted var et eldorado. Jeg hængte værktøj op, tegnede rundt om, så han altid ville kunne finde ud af hvor det skulle hænge. Det kom bare sjældent op. Jeg sorterede søm og skruer og det gør jeg såmænd stadig, herhjemme. Det er dog noget nemmere at holde orden de steder, hvor ingen andre end jeg selv kommer, som f.eks. i mine knapper, som selvfølgelig er syet sammen, så der er helt styr på hver eneste af dem. I det daglige, er det mest Allan der tømmer opvaskemaskinen, og når glassene er tomme, bliver de stillet der hvor der er plads, som regel foran alle de fyldte sylterier. Nu synes jeg igen, der var kommet for mange tomme glas forrest. Jeg ned på maven og tømme hele skabet, som samtidig blev vasket af. Jeg har igen det fulde overblik over resten af sommeren og efterårets høst. Fryseren bugner stadig af bær, og da vi ikke løber tør for marmelade og gele de første par uger, og ej heller hjemmelavet saft, blev der kogt en god gammeldags gang rødgrød. To store skåle blev det til. Det er meget længe siden vi har fået sådan noget at spise.
Før jul ytrede Camilla ønske om et par hjemmestrikkede sokker. Faktisk var det ikke første gang hun nævnte det, men nu manglede hun virkelig. I mit skab lå der flere par, så jeg var inde og finde nogle hun kunne få med hjem. For mange år siden, var jeg inde i en stime, hvor jeg strikkede ret mange sokker. Så mange at jeg til sidst fik at vide, at jeg ikke behøvede at strikke flere. Derfor blev strømpestrikningen lagt på hylden.
Barnet er fuldstændig ligeglad med garnets kvalitet og farve, men hvis mit arbejde ikke skal være helt spildt, skulle det strikkes af strømpegarn. Jeg havde ikke engang et helt nøgle. Skafterne blev strikket af en rest akrylgarn, og så var jeg spændt på hvor langt strømpegarnet kunne række. Ikke engang to aftener kunne jeg få det strikketøj til at holde.
Jeg gik på opdagelse i gemmerne, for at få ideer til nyt strik, men faldt i stedet over noget helt andet. Jeg har masser af stofrester, dem skal der også ryddes ud i. Et lille lyserødt blødt pelsværk-lignende stykke, fra jeg syede frakke til Camilla, da hun var lille. Der lå også et stykke ruskind, som jeg havde klippet af en frakke for hende for mange år siden. Rigtigt godt stof til et par sutsko.
I dag når vi mødes med Camilla, får hun de ønskede hjemmestrikkede sokker, og så er jeg spændt på, om hun vil have et par sko også. De er i hvert fald dejlige bløde og varme.
Det er dejligt at få ryddet op og ud ind i mellem.. Med alt det du har produceret i løbet af efteråret, må I da have sylte ting længe endnu.. :-)
SvarSletGod dag med datteren. :-)
Det er dejligt, og hvis det så går til et godt formål er det endnu bedre :-) Vi klarer os nok til det bliver syltetid igen, selvom vi har gjort et rigtigt godt indhug :-)
SletTak, det har været en dejlig dag.
Jeg elsker også orden i mine ting; bøgerne skal stå i et bestemt system, og jeg hader, når andre roder i dem og tilfældigt stiller dem tilbage et andet sted. Jeg er også fantastisk god til at smide ud - eller give væk. Engang imellem er det skønt at gå sine overflødige ting igennem og virkelig vurdere, om man har behov for alt det!
SvarSletHvor svært kan det også være at stille det hvor man tog det. Det er noget jeg aldrig lærer at forstå :-)
SletJeg er også rimelig god til at smide ud, men Allan vil helst ikke af med noget, han har absolut intet overflødigt :-) Han undrer sig stadig jævnlig over, at han ikke er kasseret for længe siden under min oprydning :-)
Orden er en god ting, giver et bedre overblik..;-D Håber du har haft en god dag sammen med Camilla..,-D
SvarSletOverblik er nødvendigt :-D Tak, det har været en dejlig dag.
SletJa du har godt nok orden i sagerne; jeg kender ikke andre, der ligefrem syr knapperne sammen for at have styr på dem, men ved nærmere eftertanke, kan jeg godt se, at idéen er god.
SvarSletDe indesko, du har syet, ser rigtig flotte ud. Du er en knag til at få noget ud af rester.
Orden sparer oceaner af tid og jeg hader spildtid :-)
SletSkoene faldt også i god jord, måske blev der ligefrem kamp om dem i det lille hjem :-)
Det kan da godt være det var ærgerligt du ikke skrev bogen om rod, men mon ikke du har materiale til en anden bog på bloggen her. Den kunne hedde "Håndbog i aktiviteter for stædige perfektionister" eller noget i den retning.
SvarSletHmm... der er vist ikke mange penge i at udgive en bog om noget der allerede er tilgængeligt kvit og frit, men man undres jo ind imellem over helt indlysende ting, man kan købe sig fattig i at læse og lære om. Bogtitlen fejler bestemt ikke noget :-)
Sletklre,,,, jeg tabte helt pusten da jeg læste dit indlæg, orden er en god ting, jeg kan også godt lide orden , men når dig ikke engang til anklerne ;-) ,,,,, flotte hjemmesko, mon ikke Camilla blev glad.....
SvarSletDet er ikke altid at perfektionisme er udelukkende positivt, men jeg trives ganske glimrende med det, og til alt held også mine omgivelser :-)
SletCamilla blev glad, og mindedes straks sin barndomsfrakke :-)
Jeg tror ikke, at jeg har hørt om nogen, som er så flittig som du. Du har ret: Det er skønt at få ryddet op engang imellem, så er der nemlig plads til noget nyt:-)!
SvarSletFlotte sokker og hjemmesko! God mandag1
Det er vist ikke rigtigt. Du må granske din hukommelse :-) Det er nemlig det. Jeg siger altid, hvis vi skal have nyt, må noget af det gamle ud, ellers er der jo ingen grund til at købe nyt :-)
SletTak og god aften til dig.