Vandretur på Avnø og Masnedøfortet

Det meste af vores søndag blev brugt ude i det flotte, men frostkolde vintervejr. Vi tog turen til Sjælland og mødtes med Camilla og en masse andre mennesker til en times rask vandring langs stranden på Avnø. En rigtig naturoplevelse. Vi fik set både havørne og sæler. På billedet øverst ude til højre er havørnen og et par sæler, men desværre er de for langt væk til en ordentlig dokumentation.Flere i selskabet har problemer med bentøjet, nye knæ og den slags, så jeg synes det er flot, ikke mindst i det føre, at de begiver sig ud på 6 km vandretur. De havde dog også brug for at hvile benene på halvvejen. Da vi nåede tilbage til bilerne, var der uddeling af kaffe, hjemmebagte pølsehorn, chokolademuffins og fastelavnsboller. Selvom vejret viste sig fra sin smukkeste side, var det alligevel dejligt at komme indenfor. Året rundet er der døgnåbent i Avnø Naturcenter, og der er også lidt forskelligt at kigge på. Nogle af os gik en tur i tårnet, hvorfra der selvfølgelig er en fantastisk udsigt. Der står endda frit og kvit en kigget til rådighed. 
Da vi på hjemvejen, som sædvanlig kørte forbi Masnedøfortet, sagde jeg til Allan om vi ikke skulle prøve at se hvor meget vi kunne se derude. Han vendte straks om. Allan har i tidernes morgen arbejdet der, men jeg har aldrig været indenfor murene, eller ude på området for den sags skyld. Selvfølgelig havde vi kun adgang til det hele udefra. Vi gik en tur rundt i det bakkede og uvejsomme terræn. Der findes mange trapper, men de er jo ikke ryddet for is og sne. Det er tydeligt, at det har været et godt sted at holde udkig efter fjenden. Ingen kom ubemærket gennem farvandet. Siden 1997 har fortet fået en helt ny betydning, da der holdes årlige kunstudstillinger på stedet. Vil man se de underjordiske gange, må man altså tage på kunstudstilling.  
Vi tog endnu en lille afstikker til Vålse Vig, en skøn lille flække. Det syntes tusindvis hundredevis af ænder åbenbart også, for der blev holdt stormøde ude på vandet. 
I hverdagen bliver hovedet fyldt godt og grundigt med krævende arbejdsopgaver, som det altid er på denne årstid. Samtidig er der alt det nye, i det liv jeg ikke selv har valgt, jeg bliver bombarderet med. Jeg er træt i hovedet, det kan ikke rumme ret meget mere, så når alle pligterne er klaret, står den på noget, der ikke kræver de store hjernevindinger og helst også lidt frisk luft. Den kommende weekend står i hygge og ungernes tegn. For 35 år siden, kom Mads til verden, så han har inviteret til fødselsdag. Et lille sluttet selskab med den nærmeste familie og et par venner, og slet ikke så vildt som for 5 år siden.