At falde udenfor rammerne

Jeg er som bekendt arbejdsløs, og så alligevel ikke. Jeg vil ikke underholde jer med alle de strabadser, som jeg vidste jeg ville møde. I dag er kun starten på det hele. Min første arbejdsløshedsdag har givet mig mange arbejdstimer. Jeg har selvfølgelig søgt job det sidste halve år, og forlængst også oprettet en profil på Jobnet, så jeg havde en mulighed for, at nogen opdagede det der eftertragtede grå guld, som jeg jo er en del af. Jeg har talt med A-kassen og skruen er og har altid været noget strammere overfor sådan nogen som mig, der har et job i forvejen. Det vidste jeg nu også godt, og jeg ved at kassen smækker helt og aldeles om 30 uger. Det jeg ikke vidste, og langt fra er blevet overbevist om, er at man fortæller mig, at rigtigt mange arbejdsgivere benytter Jobnet, når de skal ansætte folk. De steder jeg har været og kender, end ikke skæver til den side, når der skal ansættes folk. Jeg kender altså ingen firmaer der benytter denne side til ansættelse. Det bekræftes også af, at ligeså længe jeg har haft min profil liggende, er der ikke en eneste arbejdsgiver, der har været forbi og læse se min profil. A-kassen spurgte, om jeg vidste hvad LinkedIn var for en størrelse, for så kunne jeg bruge mit netværk der også. Jeg sagde, at jeg havde hørt om det, men mest forbandt det med en slags Facebook. Til det var svaret både ja, og nej. LinkedIn er bare et meget mere professionelt netværk, som skaffer mange job. Hmmm… Jeg lader ingen chancer gå fra mig, så selvfølgelig har jeg oprettet en profil der også. Vores landsdel eksisterer heller ikke på dette medie eller platform. Den nærmeste bopæl er København. Det skal nok give job, jeg har en i mit netværk. Fætter som ikke er på arbejdsmarkedet, og ikke har været i mange år, sendte mig en mail i sidste uge, hvor han bad om at jeg koblede mig til hans netværk. Jeg mente ikke det var noget for mig, så jeg forholdt mig passiv. Men nu er jeg der, og med dette enorme netværk, kommer jobbene væltende ind ad døren, og jeg får frit valg på alle hylder.

 
Vores bil den gamle af slagsen er også ved at falde ud af rammerne. Styretøjet gav ind imellem underlige lyde, sagde Allan. Det er ikke mit ansvarsområde, og jeg kører heller ikke ret tit i den bil, så det måtte han selv finde en løsning på. Den kom helt af sig selv, da Mads havde klodset sin egen bil op, fordi han laver rust på den. Hans anden bil er sat til vinteropbevaring, så det var nærliggende at han kunne låne vores Polo, mente Allan, så kunne han passende samtidig høre og se problemet ved selvsyn. Mads har undersøgt det, og fundet ud af at det var bærearmen og en styrekugle det var galt med, og det var altså en god ide, at få det lavet meget snart. Har du lyst, så bare køb en ny og skift den, hvis det er det der skal til, sagde vi. Som sagt så gjort. Bilen skal til syn til sommer, så han måtte godt lave et kritisk eftersyn. Vi vidste at bremseskiverne stod for udskiftning, ligeså udstødningen som længe har larmet mere end godt. Mads fik bare grønt lys til at købe, det han skulle bruge så bilen var tip-top i orden. Godt vi ikke skal betale den dyre værkstedsregning. Vi kan nøjes med materialerne. Ellers var bilen nok også bare blevet solgt, eller i værste fald skrottet. 
Helt uden for rammerne, har Allan i dag fået udleveret en god flaske rødvin, da han var i Ballerup. GN var i gavehumør, og deres gaver kan vi altid bruge. En enkelt flaske rødvin fra Australien. Vinen har fået en guldmedalje. Vi glæder os til at smage.
Jeg har været ude og fange et par små forårsbebudere i haven. De vrimler op ad jorden i denne tid. Påskeblomsterne som tittede frem allerede i oktober måned, har overlevet frosten og vinteren, dog med lettere frostskader på bladene. Sct. Hansurten står i knop. Lupinen har fine nye grønne blade, og hostaen står flot grøn derude.
Om alt dette også er udenfor rammerne, er jeg ikke helt klar over, men jeg ved, at der er udsigt til en herlig weekend. Både inden- og udenfor faste rammer. Lige om lidt vil jeg hygge mig med X Factor og mit strikketøj.