De kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven, sluge kameler, skide grønne grise, få føl - endda på tværs, og der er sikkert meget mere i samme genre.
Den stakkels mand, der ikke kan få den pige han gerne vil ha' bliver brændt af.
Går det hele skævt for en, så brænder lokummet.
Er der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder. Man kan gøre kål på ham/hende eller slå hånden af ham/hende.
Modsætninger er heller ikke altid logiske.
Tænk f.eks. på ro, kontra uro, men ukrudt er ikke det modsatte af krudt og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er man ikke forstander.
En kvindelig tjenestemand er ikke det samme som en tjenestepige.
At være kørt over, betyder noget andet end at være overkørt, og et trin op er ikke lig med et optrin.
Når en person betegnes som lunefuld, betyder det ikke, at vedkommende er fuld af lune.
Det modsatte af ens overmand betegnes ikke som ens undermand, og siger man, at en person er intetsigende, behøver det ikke at betyde, at personen ikke siger noget.
Og hvor er logikken, når man har lært remsen "gammel, ældre, ældst", når man så finder ud af, at en ældre mand faktisk er yngre end en gammel mand, og en yngre mand er ældre end en ung mand?
Et større firma er i virkeligheden mindre end et stort firma.
I grammatikken er man heller ikke konsekvent.
Efter et lille tillægsord tilføjes et t, som f.eks. "et fladt tag", "et blåt hus". Men man siger ikke et gladt menneske og et lillat hus.
Små udgaver af dyr betegnes ofte med udgangen: -ling, som i gæsling, ælling osv. - men hvorfor er en musling så ikke en lille mus?
Når nu vi er ved det danske sprog, har jeg samlet nogle få ord, som er set hist og pist i forbindelse med forskellige skriverier. Det kan være svært at gætte, hvad der skal stå, når man ikke har originalteksten. Og et giver overhovedet ikke mening til det man prøver at fortælle.
apoteret = adopteret
debreneret = deprimeret
sitracion = situation
Jo, det danske sprog er en svær en.
Det er en prægtig samling af dansk ord og vendinger illusterende at det kræver en indsats at lære det - og sådan er det nok også med alle andre sprog, hvorfor man gør klogt i at holde sig til modersmålet, hvis det er muligt.
SvarSletDer dukker mere og mere op, når først man begynder at tænke over det. Det er det højst sandsynligt også spøjse vendinger i andre sprog. Jeg holder mig også helst til det danske, hvis ikke andet er nødvendigt.
SletJa, ikke sært, at det er svært at komme til at lyde som en indfødt. Det er nok ligegyldigt, om det er dansk eller et andet sprog. Jeg tror, de fleste sprog er fyldt med den slags uforklarlige finurligheder. Men det skal nu ikke stoppe mig i at forsøge mig på alt muligt andet end dansk :-)
SvarSletMan forstår godt, hvis de der skal lære dansk, ikke forstår sig på vores talemåder. De giver jo ikke nogen logisk mening. Du har sikkert ret i, at vi ikke er alene om de finurligheder.
SletEr man ude i den store verden, er man nødt til at forsøge sig på andre sprog, men jeg er bestemt ikke særlig god til det. Jeg har i hvert fald været bedre. Vi rejser for lidt ;-)
Hvor er det et finurligt indlæg, Pia. Lige til en undervisningstime i dansk for viderekomne.
SvarSletIsær var jeg glad for linjen om, at det ikke hedder "lilat"!
Vi, der er født og opvokset med det danske sprog, tænker nok ikke så meget over alt det ulogiske, men alt andet lige, er det nemmere når der er logik i det man skal lære.
SletFestligt! Man kunne bl.a. tilføje anoder, som ikke er A-noder, men man må jo sætte en grænse :-)
SvarSletDet kunne man, og det må man :-)
SletHehe, tak for dagens smil.
SvarSletDen med yngre og gammel osv. har jeg også causeret over nogle gange, for det er altså ret så finurligt, synes jeg.
Det danske sprog har mange skønne og aldeles ulogiske vendinger, men som andre er inde på, gælder det sikkert alle sprog, og det er netop et tegn på, at man virkelig behersker et fremmedsprog, når man kender en masse af alle de underlige talemåder.
Hos os regner det skomagerdrenge, mens det på engelsk er katte og hunde, der dratter ned fra himlen - men dette er nok et af de mere kendte eksempler :-)
Velbekomme :-)
SletGodt man kender mange af de vendinger, for jeg har det mormalt bedst, når der er logik i tingene, hvis jeg ikke forstår det. Jeg tror også på man kan levere lignende finurligheder på andre sprog.
Jeg ved ikke hvad der giver bedst mening, men jeg holder på det danske, også når vi siger det blæser en halv pelikan og lignende ;-)
Hvor er det danske sprog finurligt. Og som det bliver nævnt af flere der er ikke meget logik, der vil altid følge spørgsmål, når læringen grammatisk, udtale, stavemåde er blevet terpet. Jeg husker hvor svært min morfar havde med det danske. Han kom fra Polen, var lige omkring en koncentrationslejr, inden han mødte mormor. Han kom aldrig til at tale flydende dansk, Prins Henrik talte bedre dansk end min morfar. Heldigvis lærte han at forstå finurlighederne, og forstod den "sorte humor)
SvarSletDet er så finurligt, at det ikke nemt at forklare.
SletDansk er et svært sprog at lære, hvis man ikke er født og opvokset med det. Jeg har også haft en polak i familien. Hun lærte det rimeligt godt, men det er jo også forskelligt fra person til person. Tænk bare på dialekter. Nogle slipper dem, hvis de flytter et andet sted hen, mens andre aldrig slipper deres uanser hvor de bor.