Hundesenge og en knækket havelampe

Et pensionistliv behøver bestemt ikke være kedeligt og uden noget at tage sig til. Der er altid mange sjove opgaver at kaste sig over. Allan går og hygger sig med sådanne ting, lige som jeg hygger med mine ting, selvom jeg ikke er pensionist. Jeg får dog aldrig hjælp af ham til hverken strik og syning eller andre kreative sysler, mens han ofte får en hjælpende hånd af mig. Dog mest som den der holder, støtter og slæber, eller jeg er den, der opfordret eller uopfordret kommer med gode ideer til hvordan arbejdsopgaverne kan løses. Jeg kan faktisk godt lide at bruge både skruetrækker, hammer, sav og den slags værktøj, men jeg har så rigeligt med interesser at pleje, så med mindre det er store opgaver, styrer Allan den afdeling alene.

Når man pludselig får hus og have, og dermed meget mere plads, både ude og inde, kommer der mange ønsker. Nogle er hurtige luftkasteller, der ved nærmere eftertanke skrottes eller ændres, efterhånden som tiden går, men Camilla har hele tiden ønsket sig nogle hjemmelavede hundesenge. Der har dog været vigtigere ting at bruge tid på, for os alle. På årets næstsidste dag, var sengen til ‘hundeannekset’ godkendt. Nu skulle der bare laves en mere mage til, men inden da, ønskede C også en enkelt seng til stuen. Dog i en lidt anden udformning. I den forbindelse kom vi til at tale mål, og hun fandt ud af, at sengen var for smal.
Hun og Allan havde åbenbart snakket forbi hinanden, med nogle mål. Det er jeg altså ked af far, men jeg håber du kan fikse det. Den behøver ikke være…. du kan bare…  Den skal jo bare være nede i det nye hundehus vi skal have lavet færdigt. Den anden må du så bare godt lave, så de er ens.
I lørdags kaldte Allan flere gange på mig, om jeg havde tid at give ham en hånd, når de store plader skulle styres gennem saven, og kan du ikke lige komme og se, om det skal være sådan eller sådan, det skal se ud. Nu er den ene hundeseng helt færdig, og en mere er på vej, men nu er han løbet tør for materialer.


I Camillas have, står en lille række havelamper langs havegangen. De er lavet af noget “billigt blik.”  En af dem har den tidligere ejer repareret med spændebånd. Nu er en anden knækket helt over og Camillas spørgsmål til sin far er, om den kan laves. Uh… Det tror jeg ikke den kan. Du må nok købe en ny.


En ny betyder jo flere nye. De er jo gamle og fås sikkert slet ikke mere. Det ser dumt ud hvis ikke de er ens, og det er så hyggeligt med de lamper. Faktisk er det umuligt at gå den vej, hvis ikke der er lys, da der er bælgravende mørkt.
Jeg lytter og siger at Mads kan lave alt, så han har sikkert også en løsning på dette. Måske siger Allan.
Selvfølgelig havde Mads en løsning. 
Allan skulle skaffe nogle vandrør, som han skulle skære gevind på. En fælles ven lavede et par flanger. På Mads’  svejseanlæg blev rør og flanger sammensat, og vennen har efterfølgende sprøjtemalet dem. Nu skal der bare findes en dag, hvor lamperne kan leveres og monteres. Det får nok vente lidt på sig.   
Sådan kan en pensionists tilværelse se ud.