søndag den 18. september 2011

Træfældning og forlænget weekend i Sverige

Det er længe siden vi lavede en aftale med Ellen og John, om at komme til Sverige, så Allan kunne hjælpe dem med at få fældet et par træer. Vi benyttede lejligheden til at få en forlænget weekend ud af det.  Da vi havde sat vores kryds i torsdags, satte vi kursen mod Kullen, som vi havde besluttet os for at opleve, men mere om det i et andet indlæg. Det stormede så meget, at broen var lukket for lette køretøjer. Vi måtte derfor over med færgen, da vi havde campingvognen på slæb. Nøj, hvor færgen vippede. Godt sejladsen kun varede 20 min. Fredag aften kørte vi til Ellen og Johns adresse, hvor vi lige havde nået at stille op, og var gået i gang med at spise, da de ankom. Det var vist meget godt, at jeg havde sagt, at vi klarede os selv, men dog gerne ville drikke kaffe sammen med dem. Ellen var nemlig syg og havde feber, så John var meget tæt på at aflyse det hele, men det ville Ellen nødig, da hun også havde en anden aftale i Sverige om lørdagen.
P9177488  P9177494
P9177503 P9177505
Allan havde kun set et billede af Johns sav, og havde faktisk ikke den store tiltro til, at den kunne klare opgaven, men da han kom og så den, var der ingen problemer. Lørdag formiddag gik Allan og John i gang med projekt træfældning. De første træer var lagt ned inden Ellen var færdig med sin aftale. Hun nåede, at være med til det sidste træ, der var med i den planlagte fældning. Allan havde ikke fået nok af træfældning. Det kriblede så meget i ham, at han gerne ville fælde endnu mere. Ellen fandt hurtigt et mere, så han fik sin lyst styret. Der måtte mere skarpt skyts til for at få det sidste træ nedlagt, så jeg blev sendt afsted efter kile og hammer. Der skulle nogle kraftige slag til, før træet lagde sig, som Allan havde udregnet.
P9177515 P9177516
Mens Allan og John skar de væltede træer, i mere håndterbare stykker, gik Ellen og jeg på svampejagt. Vi fandt ikke de helt store mængder. Og den første kantarel Ellen viste mig, kunne jeg slet ikke få øje på, selvom den var lige foran næsen. Den næste fandt jeg helt selv. I morges gik jeg mig en tur helt alene og kom tilbage med en lille håndfuld, spiselige svampe. Jo, jeg har allerede fået blod på tanden.
P9177519 P9187571
Heldigvis havde Ellen selv høstet en pæn portion, som hun lavdede den lækreste anretning af til frokosten. Allan skulle ikke løbe nogen risiko ved at smage på kantarellerne. Han mente det var bedst, at der var en der kunne køre efter hjælp.
P9177544 P9177547
Da træfældningen hurtigt var overstået, var der ingen grund til at udsætte udflugten til om søndagen, hvor de lovede regn. Så efter frokosten, kørte vi, med John bag rattet, en tur til det gamle stenbrud og derefter til Sporrakulla.
Ellen formåede at holde sig oprejst om lørdagen, ved hjælp af medicin, og fik lavet en rigtig dejlig vildsvinemenu. Desværre spiste hun ingenting selv. Hun drak heller ikke sin rødvin. Jeg bad hende nærmest om at gå i seng, for jeg kunne se, hun ikke havde det så godt. I morges påstod hun, at hun havde det meget bedre, men det var vist en lille hvid løgn. Jeg ville gerne til Lolland i ordentlig tid, men vi nåede alle sammen lige at gå en formiddagstur, hvor vi høstede mange svampe. Selv Allan fandt et par kantareller. Nu skal jeg bare have ham til at spise dem også.
Tak, Ellen og John for en dejlig weekend.

14 kommentarer:

  1. Det lyder som en hyggelig weekend selvom Ellen blev syg...Det er imponerende at man kan beregne hvor træet skal falde så man ikke får revet ledninger og tag i stykker...;D God søndag aften og jeg spiser heller ikke svampe hvis det kan trøste Allan..;)

    SvarSlet
  2. Dejligt med sådan en forlænget weekend, og jeg kan læse både her og hos Ellen, at I har haft det dejligt, når man ser bort fra at hun ikke var frisk..
    Med alle de svampe der efterhånden er plukket, må det da snart være slut i den skov. :-)

    SvarSlet
  3. Vi har haft helt parallelle tanker om Allans tillid til os ;-)
    Løgnen var altså ret lille; jeg havde dog alligevel lidt på fornemmelsen, at den var gennemskuet... men det var en hyggelig og givtig gåtur, og du er nu kantarelekspert :-D
    Vi siger også tak for en rigtig dejlig weekend.

    SvarSlet
  4. Annemarie... Ja, det er imponerende, men selv de bedste eksperter, kan det gå galt for. F.eks. hvis træet er dårligt, og det kan det være inde i stammen, og ingen kan se det. Vinden og meget andet kan også spille ind.
    Din sympati glæder Allan, I skal jo være nogen der kan køre efter hjælp :-)
    God aften til dig

    SvarSlet
  5. Inge... Ja, det var en dejlig weekend, og hun skal altså se at blive rask, har jeg sagt til hende :-)
    Der er heldigvis meget skov endnu, og ukrudt forgår ikke så let, der ligger altid en lille spire :-)

    SvarSlet
  6. Ellen.... Han var altså gennemskuet :-)
    Helt frisk, var du i hvert fald ikke. Tak, tak og det kan jeg takke dig for :-)
    Jeg har fået lavet mig en lækker lille, læs STOR anretning til aftens ud af de svampe jeg fik med hjem. Det smagte ikke som det du serverede, men det smagte godt. Jeg manglede en opskrift, men fik da rodet det sammen :-) Pyh, hvor er jeg mæt.

    SvarSlet
  7. Hvilken luksus at kunne få alle kantarellerne for sig selv ;-) Nå, mon ikke Allan kommer efter det, med tiden - du overlever jo åbenbart hver gang?
    Godt at I (de) fik klaret træerne, så er Ellen nok glad, selvom hun havde en noget broget weekend.

    SvarSlet
  8. Ditte.... Det er ren luksus :-) Jeg tror nu han bliver meget svær at overtale. Allan har det bedst med købte champignon, alle andre svampe skal camoufleres godt, inden de glider ned :-)
    Ellen er glad, selvom hun var sløj.

    SvarSlet
  9. Sikken nogle flotte svampe - de er altså meget flottere end dem man køber i butikkerne. Jeg kan godt forstå Allans forbehold, hehe. Men kantareller er nok undtagelsen, hvor jeg ikke ville være bekymret, for de er så specielle, at der vist ikke er andre som ligner dem.

    SvarSlet
  10. Jens... Hvis det er med kantarellerne, som med æbler og andet, så er disse måske for store til salg! Måske kan dine ord overbevise Allan :-)

    SvarSlet
  11. Jeg forstår godt Allan lidt:-)jeg har også den største lyst til at samle svampe i "vores" skov men vi tør heller ikke spise dem;-)

    SvarSlet
  12. Prikker..... Selvom jeg længe har haft lysten, så har jeg heller ikke turdet, før jeg fik en svampekyndig med mig. Det er ret betryggende lige at få dem godkendt først :-)

    SvarSlet
  13. Der er ikke ret mange svampe, som man dør af, man skal bare ikke spise for meget, hvis man er usikker; men det er selvfølgelig bedst at have en svampeexpert med.

    Jeg synes at træet i tredie billedrække er forholdsvis stort, og selv om det er forholdsvis hurtigt at fælde det, så er der jo meget arbejde med at skære det op og enten køre det væk eller save det til brændestykker! Uha :)

    SvarSlet
  14. Donald... Jeg har læst mig til, at man "kun" får et maveonde, af de fleste svampe. Jeg er ikke bange for at smage forsigtigt og spytte ud. Men Allan er bange på mine vegne :-)

    Det var også det største træ. Resten af arbejdet er overladt til ejerne :-) Vi har selv skovet, hjemkørt, flækket osv. 25-30 rm hvert år, i mange år. Det er nu udskiftet med briketter :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)