Påskeulykker på stribe

Vi havde for længe siden planlagt og aftalt, med Camilla, at vi skulle komme skærtorsdag og sætte nye paneler, gerikter m.m. op i hendes lejlighed. Fordi den lille sorte, som både er “mors dreng” og den “lille pestilens” alt afhængig af situationen, har haft en hobby. Pestilensen, Bacchus har bidt et stykke her og der, og det er han vist vokset fra nu. Traileren var læsset med paneler på 4,20 m, så de ragede et pænt stykke ud over traileren. Vi ankom, til Kbh. Vi har i hvertfald passeret byskiltet Storkøbenhavn og Allan skal lige bakke en smule, og der lyder bare et brag. For s… udbryder han, for der var han allerede klar over, hvad der var sket. Undervejs har han hele tiden holdt øje med de lange paneler, og vi var inde på rastepladser hele tre gange, for at spænde efter, og sidste gang trak han brædderne en smule længere frem mod bilen. Det øjeblik han bakker, har han glemt alt om, at de brædder lå som de gjorde på traileren. Panelerne var gået lige igennem baglygten. Surt ærgerligt osv. men, når nu det skulle være, var vi trods alt heldige, for der skete ikke noget med buler og ridser i lakken, så vi skal “bare” have en ny baglygte. Han var godt nok ked af det, ham Allan.
Vi fik skåret til og sat det op, og det gik bedre og hurtigere end forventet. Camilla gav frokost og vi kørte tilbage til Lolland, til aftensmaden. Malingen klarer hun selv.
Jeg er ikke til dyr. Ikke fordi jeg hader dem, men de siger mig ikke så meget. Men Camillas store interesse er hunde. Jeg syntes dog godt nok, at dem hun har kastet sin kærlighed over, er lige lovlig store, og jeg vil ikke have ansvaret for dem, alene, ret længe ad gangen, og Allan endnu mindre. Langfredag havde jeg lovet at være barnepige, af de firbenede, da Camilla og S… skulle til påskefrokost på Falster. Vejret var rigtigt godt, og Allan og jeg var ude hele dagen, så vi kunne holde øje med dem, mens vi fik ordnet lidt forskelligt. Havearbejdet var ikke så nemt, fordi Bacchus hele tiden ville hjælpe med rive og roehakke. Så gik det lettere med afvaskning af havemøbler, fordi det sprøjtede, det kunne de ikke lide.
Allan havde ondt i sin tommelfinger, det har han haft en uge eller mere, og jeg har ikke kunne finde torne eller noget andet, så han mente måske bare han havde overanstrengt den, da han ikke havde slået den på nogen måde. Jeg har flere gange foreslået, at han puttede den i sæbevand, men det fik han så først gjort langfredag, da han ikke kunne/ville arbejde mere. Mens han sidder der på bænken med tommeltotten i vand, og ser hundene lege, beder han mig komme og se det betændelse han lige har fjernet, og så tror han måske, at det er derfor, han har ondt i håndleddet også.

Da jeg ser det gul-grønne materie, og hører om håndleddet, siger jeg, at han skal til læge, og det kan ikke vente til på tirsdag. Han beder mig ringe til lægevagten, fordi han jo sidder med hånden i vand ☺ Jeg får en tid på skadestuen om en time, altså kl. 17. Allan kører, og jeg når lige at sætte mig til rette på drømmesengen, og vil læse i en bog, da jeg får en opringning, at Mads, på knallert, og en bil er kørt ind i hinanden, og at Mads ligger oppe på vejen med åbent benbrud, da bilens kofangeren var gået ind i benet. Ambulance og to læger er kommet. Mads har fået to skud morfin, og vil blive kørt på sygehuset nu. Mads er ved godt mod, og har ikke slået hoved, ryg eller andet. “Kun” benet.
Jeg er bundet til hundene, så jeg ringer til Allan, som lige er nået frem til sygehuset. Jeg beder ham finde Mads på sygehuset inden han kommer hjem. Så ringer jeg til Camilla, for at høre hvor langt de er nået i frokosten. Camilla ville alligevel tage tidligt hjem, fordi hun skulle ordne hunde, inden hun skal til udstilling i Tyskland lørdag morgen. Vi aftaler, at hun drikker den kaffe, de er ved at gå i gang med, for jeg får alligevel ikke lov at være der hvor Mads er, og Allan er jo allerede derovre. Jeg har talt med Allan et par gange, og Mads har skrevet et par sms, men jeg vil jo gerne se det hele med egne øjne. Mads skal i fuld narkose kl. 21 og på operationsbordet. Jeg kører til sygehuset med lidt mad til Allan, og vi sidder og snakker alle 3, og to af os ser den smukkeste solnedgang, som jeg dog ikke kan gengive i de flotte røde farver her, da det er taget gennem vinduet. Mads skal på operationsbordet, men vil helst ikke i fuld narkose, da han senere får muligheden for at vælge epiduralbedøvelse slår han til. Vel vidende, at det kan blive nødvendigt med fuld narkose.
De kører med ham og der vil gå mindst en time, måske tre eller mere, før han kommer tilbage. Vi går ned i opholdsstuen og Allan får lidt at spise og drikke, inden vi vender tilbage til afdelingen hvor vi venter videre. Vi får besked om, at han vil blive kørt på intensivafdelingen, så der går vi selvfølgelig ned og sætter os. 
Kl. 22.45 kommer de kørende med Mads, og han er helt vågen, og har været med under hele operationen. Og Mads venter nu bare på at han må få lidt at spise og drikke, for han har været sulten og tørstig lige siden han lå i ambulancen. Nogen mente der var mulighed for at han kom hjem, andre mente han skulle blive. Mads vil gerne hjem, men vi håber de beholder ham natten over. Da vi får besked om at han skal overnatte, kører vi hjem ved midnatstid. Der kommer til at mangle et stykke skind på 3x3 cm, som de på et senere tidspunkt skal sætte ind, men det skal lige hele først. Lørdag skal Allan hente penicillin til sig selv p.g.a. fingeren, så han kører på sygehuset, for at høre nyt. Mads har fået at vide, at han skal på operationsbordet igen kl. 16. Vi selv skal til søskende-komsammen kl. 13. Mads ringer og siger at hans operation er udsat til søndag morgen, ingen ved hvorfor, men vi ved dog at det vrimler ind med akutpatienter, så de ikke ved hvor de skal gøre af dem, og regner med det er forklaringen. Mads har fået at vide, at han skal blive på sygehuset et par dage p.g.a. fare for infektion.
Midt under vores hyggelige påskefrokost, får min lille svigerinde, et telefonopkald, at en meget nær slægtning ikke har langt igen. Hun og Mark bliver hentet, og senere får vi besked om at døden er indtrådt.
Jeg har lige talt med Mads, og han ved stadig ingenting. Vi skal selvfølgelig på sygebesøg. Vi har ikke brug for flere uheld lige nu.