Den nyere tilbygning fra 60´erne, indeholder havestue og køkken. Havestuen kunne hurtigt blive en pæn stue. Der skulle bare en oprydning og en gang rengøring til, så ville den være fin som den var. I hvertfald så længe huset var under den den helt store ombygning. Mine forældre var meget interesseret i at følge projektet. Håndværk i alle afskygninger, er noget far altid har arbejdet med, men han havde kun 5% syn tilbage, så vi måtte klare os uden hans medvirken. Herunder er han dog “trukket” med af mor. Herunder sidder far i den nyvaskede stue og løser sine elskede krydsord, som bliver klaret ved hjælp af en lup. Stuen er møbleret med det huset indeholder, dog suppleret med Mads´ stol fra hans værelse herhjemme. Og som far sagde, var han jo nød til at sidde lidt i den stol, for Mads havde jo ikke selv tid.
Mor havde svært ved at holde sig væk, det var så spændende, og hun har heller aldrig været bange for at tage fat.
Mor og far købte selv en faldefærdig rønne i 1955, de far selv satte i stand. Mor ville gerne give et nap med oprydningen ude og inde, og far kunne p.g.a. synet ikke gebærde sig på ukendte område, og helt umuligt var det med alle de forhindringer dette hus bød på. Ved at lave denne stue, var der også et sted han kunne være, mens vi andre var lidt alle steder, og så kunne vi alligevel være sammen til mad og kaffe, hvor far kunne høre om tingene.
Vi har fundet mange sjove ting. Efterhånden som haven blev ryddet bid for bid, dukkede der også en terrasse op. Der bliver malet viduer og andet træværk.
Vi arbejder lidt alle steder, både ude og inde, ligesom vejret, materialer, lyst, humør, energi osv. indbyder til. Inde er vi bl.a. i gang med
badeværelset. Der bliver igen fældet nogle træer, og der er bål i haven hver eneste weekend i mange, mange måneder. Det kunne have været sjovt, hvis vi havde talt alle de bål, vi har brændt af. Det første år, var der ikke mange weekender der ikke var tændt et bål, der brændte hele dagen.
Da haven var ryddet, og der skulle sås græs, blev den unge mand meget overrasket over, hvor stor en have han egentlig havde. Mads er ved at skære den nye vindskede til, så dan kan komme op. Den gamle var rådnet væk.
I november 2000 får havestuen nyt tapet, og Mads har indkøbt en sofa, så der er et par ekstra siddepladser, selvom han stadig ikke er flyttet derop.
Sikken en målrettet søn I har!
SvarSletHan har virkelig kunne se muligheder i hus og have.
Spændende at følge husrenoveringen :0)
Septemberliv... Ja, på nogle områder :-) Han er ikke haveinteresseret. Græs og gril, så er den have klar :-) Ideer mangler han bestemt ikke, dem har han altid på lager i massevis.
SvarSletEj, altså et ROD, den/de nu afdøde må have levet i - forstår altså ikke, at nogen kan holde ud at opholde sig i sådan et roderum.
SvarSletSet udefra ser huset rigtig dejligt ud, så det var godt, at Mads kunne se mulighederne - han får et skønt hus, når I engang får bund i det hele. Han kan vist være glad for, at han har sådan nogen som jer til forældre, selv om han ikke er bange for at tage fat selv :-)
Ellen... Rigtigt. I retfærdighedens navn, skal siges at manden lå i sengen de sidste år af sit liv,(og havde hjemmepleje) men alligevel. Jeg forstår det heller ikke.
SvarSletDe rum der er færdige, er dejlige, men færdig - bliver man mon nogen sinde det med et gammelt hus! Måske, hvis man ikke var afhængig af pengene til at opfylde drømme. Han har allerede planer om at ændringer. Mads er glad for os og vores hjælp, og det er selvfølgelig gengældt :-)