En saftig lørdag med Lollands skjulte skatte

Da vi for et par uger siden kørte rundt på Lungholms jorder, sagde jeg til Allan at jeg godt kunne tænke mig at gense Errindlev Havn. Som barn kom jeg her jævnligt med minde forældre, da de havde et vennepar som boede der. Jeg har vist kun været der en enkelt gang i mit voksne liv. Vi kunne ikke nå mere den dag, så det blev udsat til et senere tidspunkt. Jeg googlede lidt om området, så vi kunne få det hele med. Godt jeg gjorde det, for her dukkede Errindlev Mejeri op. Jeg anede ikke det indeholdt et museum med stole. De har åbent mellem 10 og 12 hver fredag og lørdag, 10 måneder om året, fra marts til december. Indtil videre er der gratis adgang.  Aldrig har vi set så mange stole samlet på et sted. Vi var så heldige at få en dejlig lang snak, med ham der er idemanden bag det hele. Han fortalte lidt om historien og vi fik en interessant snak om møbler og mejeriet. Jeg spurgte om han havde tal på hvor mange stole han havde der. Svaret var ca. 1400 forskellige. Der var mange slags, hvor man kunne købe en hel stue eller mere. De sælger også stole og andet, så står du og mangler en hel bestemt stol, er det absolut et besøg værd. Stolene er i en prisklasse, så alle kan deltage.
Da det nu er et gammelt mejeri, er der selvfølgelig også en mejeriafdelig. En eller to gange om året, sælger de ost derfra. Næste gang er lørdag den 12. december.
Hvad jeg ikke opdagede på nettet var, at der også findes andre ‘butikker’ på det gamle mejeri. Det er friske og slagfærdige damer der huserer der. Dem fik vi også en hyggelig snak med. Da jeg fortalte at jeg ville gå hjem og skrive om dette besøg, spurgte de hvor jeg ville skrive om det. De fik adressen til min blog, og jeg fik straks en ny læser. Velkommen til min navnefælle.
Damerne driver nogle ‘små stuer’ i hestestaldene. Her er fyldt op med rigtigt mange gode loppefund. Mine tanker gik straks til Fruen, da jeg så de blå flasker.  Vi kommer helt sikkert igen og datoen er allerede fastlagt, hvis ikke der lyder protester fra Ellen.

Turen fortsatte til Lundehøje Havn og videre til Errindlev Havn. På diget i Errindlev Havn kan man opleve en gudstjeneste. Jeg troede det var et nymoens fænomen, da mange kirker og menighedsråd rundt omkring i landet må tænke kreativt, for at lokke kirkegængere til, men blev meget klogere da jeg spurgte en herre, som gik rundt dernede. Nu nævnte han ikke sin alder, men han talte om sine grå hår, og at han ikke var helt grøn længere. Han var barnefødt der, og så længe han kunne huske tilbage, havde det altid eksisteret. Både barnedåb og bryllup bliver holdt der med udsigt over vandet. 
Da vi (mor var inviteret med på dagens udflugt)  på vejen ned til havnen, ikke kunne genkende eller finde det hus, vi havde været i så mange gange, spurgte jeg herren, vi mødte, hvor huset lå. Vi fik forklaring og en hyggelig snak om gamle fælles bekendte.
Turen gik også til Olstrup Kirke, som er bygge ved en hellig kilde, Sct Olafskilden, hvortil der valfartedes i middelalderen. Munkevejen, som er en tematiseret cykelrute mellem Brehmen og Roskilde, fører lige forbi her.


Hyldtofte og Tågerup er to små byer, der i dag er vokset sammen. Her finder man landets mest velbevarede polakkasserne, der i dag er ombygget til museum om de polske roearbejdere, der kom til Lolland. Vi har tit talt om at besøge dette museum, men har aldrig fået det gjort. Hver gang det kommer på tale, eller vi er kommet forbi, har der ikke været åbent. Der er åbent igen i uge 42.
Vi smuttede atter en tur ned til Holeby Flyveplads, også kaldet Lolland-Falsters Airport, hvor der foregår mange aktiviteter, som faldskærmsudspring og svæveflyvning.
Vi ankom få minutter for sent til at se en svæveflyver gå i luften, men vi blev og så det landede igen. Holeby flyveplads er ikke kun en legeplads. Det er faktisk en international flyveplads, der har eksisteret siden 1965. Lufthavnen er derfor også terrorsikret. 
Du kan læse meget mere om den driftige lille by Errindlev her.
I vor egen lille hjemstavn, har der som sædvanlig været folkevandring fra hele landet denne weekend, fordi Sydhavsøernes Frugtfestival løb af stablen i Sakskøbing. 

På velkomstbannerne står teksten, kom til saftig frugtfestival. Bemærk logoet, som er nyt design hvert eneste år og altid udelukkende lavet af æbler og pærer. I år er det de to sakse, der udgør Sakskøbings byvåben, som er motivet.
Vi gik os en runde, men da jeg har masser af æbler, pærer og frugt selv lige nu, kom der ikke noget frisk frugt med hjem, men jeg kører til gårdbutikkerne, når det bliver tid for opfyldning af lageret. I stedet købte jeg et par af de lækre lokale spegepølser fra SB slagteren. En Radsted-salami og en havtorn- og gulerodsalami. Der røg også lidt af en uldgris med hjem fra Kirkehøjens Limousine, samt en sund, syrlig og velsmagende havtornesaft fra Høstet på Bornholm. For sur til flere,hørte jeg,  men lige noget for mine smagsløg.

PS: Jeg har lavet en ny fane øverst på bloggen, der hedder hvad skal man se på Lolland og Falster.