Hemmeligheder samt små og store glæder

Da jeg spurgte Allan hvad han havde i tankerne, siden han havde købt kærnemælk og ymer, svarede han at jeg ikke skulle spørge om mere, fordi det skulle være en hemmelighed. Der gik nogle dage, uden at det forsvandt fra køleskabet, men i fredags da jeg åbnede yderdøren, slog duften af nybag mig i møde. Han havde bagt rugbrød, men valgt nogle lidt for store forme. Der stod nemlig intet om størrelsen på formene, og han tog bare dem jeg plejer at bage rugbrød i, så brødet var ikke blevet så højt, men han havde prøvesmagt, og var ganske tilfreds med smagen. Han har bagt mange gange før. For nogle år siden, var han faktisk ret flittig til at bage, men det var hans første forsøg med rugbrød. 

Siden det forfærdelige skete i sommers, har familien gjort hvad de kunne, for at hjælpe søster, som så snart det var muligt, satte sit hus til salg og flyttede i lejlighed, men hverken haven eller græsset ordner sig selv. 
Når søster havde fundet sig selv i sit nye hjem, og havde fundet det overskud der skal til, ville hun takke os alle med et måltid mad. Det foregik i går. At søster så samtidig har fået solgt huset, kan vi alle virkelig bare glæde os over. Selvfølgelig først og fremmest på hendes vegne, men sandelig også på egne vegne. Når havesæsonen starter igen, skal vi hver især kun passe vores egen matrikel.

Dagen i dag har stået på oprydning i gamle cd´er, brugsanvisninger, kabler og den slags. Jeg tømte et par skabe, og lagde flere store bunker, som i mine øjne bare skulle kasseres. Allan var, som sædvanlig ikke enig, så mens han sorterede videre, besluttede jeg mig for at gå en lang tur i skoven, når jeg havde spist. Mens jeg stod og tyggede på min rugbrødsmad, ringede Mark. Forstyrrer jeg søs.. nej, jeg er bare ved at spise et stykke mad. Vi talte lidt, og jeg spurgte hvad han skulle lave. Han skulle faktisk øve lidt musik med en ven, men de havde ikke aftalt noget bestemt. Hvorfor det, spørger han. Jeg tænkte bare om du ville med ud og gå en tur. Det ville han da gerne, så jeg gik de 2 km op til ham, hvorefter vi gik en tur i Storskoven, mens sneen hvirvlede omkring os, og det bed lidt i ansigtet. Det endte dog med at solen skinnede, inden vi nåede rundt, og vore veje skiltes. Min tur blev på næsten 9 km. Mark slap med næsten det halve, men vi hyggede, gjorde vil. Vi så 4 rådyr krydse vejen, men jeg var ikke hurtigt nok med kameraet.