mandag den 23. februar 2015

Nyord, ørnetur og råhygge

Vi havde talt om at tilmelde os en vandretur på Sydsjælland, men havde endnu ikke fået timeldt os, da Ellen spurgte om vi, Inge og Hasse havde lyst til sammen med dem,  at deltage i Ørnens Dag og så ville de give mad i Den Stråtækte. Vi takkede ja.
P1050453a








Når nu vi havde planer om en vandretur, var det nærliggende at møde nogle timer tidligere end de andre, og tage på tur i den lille bilfrie by Nyord. Bilfri, fordi ingen endagsturister må tage bilen med ind. Det er forbeholdt de der bor der. P1050461
Det var mange år siden vi sidst havde været der.
P1050454aNyord er på knapt 5 km2 og her står tiden stille.  Alle de gamle huse fra 1800 tallet, ligger stadig som de lå dengang.
Det betyder, at der er små bitte gader at vandre rundt i.
Vi tog den lille sti, der starter ved Naturcenteret, og gik ind til byen og mødte flere haver hvor træerne var pyntet med glaskugler. Vi kom forbi den lille kirke med det udvendige klokketårn.
P1050463
Der er en helt speciel atmosfære i den lille by, og der findes alt det man behøver for at overleve. Det er byen, hvor man kommer hinanden ved. Lolles Gård er et attraktivt sted, hvor busselskaber bestiller plads, når de har været på udflugt rundt i landet. Om sommeren er haven fyldt med spise- eller kaffegæster.P1050475
Efter at have været alle byens gade igennem, var det tid at troppe op ved Fugletårnet for at møde de andre.
Der var masser af mennesker i Fugletårnet. Faktisk var der flere mennesker end fugle. Selv i den store fuglekikkert, var der ikke meget at se. Nogle af os så dog en ørn, eller det kunne de godt bilde os ind, de kære fugleentusiaster, for faktisk kunne man jeg ikke se hvad det var, der sad derude. P1050488
Der var stemning for at se Nyord og selvom vi lige kom derfra, ville vi selvfølgelig gerne med. Jeg kunne så fortælle at ‘alle’ de små butikker på øen havde åbent. Bl.a. Den Lille Bod, som sælger alt fra hjemmelavet honning, Nyord Kød og alt hvad man overhovedet kan tænke sig. De sælger også garn i massevis. Endda garn fra egne angorakaniner.
P1050489 P1050495

Vi gik ind i den lille kirke med det udvendige klokketårn, og besøgte Caféen som solgte Whisky i løs vægt, balsamicoeddike, olier og meget andet. Her var fristelser i massevis og mange gode gaveideer. Jeg købte en trøffelolie og balsamico med granatæble. Det var meget svært at vælge med det udvalg.
Den Lille Bod har åbent alle ugens dage året rundt. Noorbohandelen følger godt med. Hele året er der altid åbent i weekenderne. Fra ca. 1. april er der åbent alle ugens 7 dage.P1050467a
Ellen og John havde medbragt kaffe og hjemmebag som blev indtaget i en lille lade. Herefter kørte vi til Den Stråtækte, hvor vi blev vist rundt, inden vi gik os en lille tur. Hvad der manglede af ørne denne dag, blev der så rigeligt kompenseret for af alt muligt andet. Der er ingen klager herfra.

14 kommentarer:

  1. Særdeles varieret dagstur i godt selskab! Jeg har ikke hørt om whisky mm. i løs vægt før!
    Og udvalget i forretningen er overraskende!
    Er det en lille bitte rundkirke? Udvendigt tårn findes mange steder, men ikke rundkirker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde heller ikke hørt om Whisky i løs vægt før.
      Nej, det er ikke en rundkirke, men en ottekantet kirke. Jeg har lige lagt et link ind nu. Det er heller ikke første gang vi ser et udvendigt klokketårn. Dette var oprindeligt inde i kirken, men er flyttet. Historien kan også læses her: http://da.wikipedia.org/wiki/Nyord_Kirke

      Slet
    2. Tak for link.. har været inde og læse. Spændende historie det sted har.

      Slet
  2. Lyder som en rar tur. Godt vejret ikke var som i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var heldige at ramme en tør og solrig dag, mellem to blæsende regn- og snefyldte dage.

      Slet
  3. Som Eric siger, så var vi vist heldige med vejret i går, selv om det blæste lige en anelse for meget, så holdt det dog tørt og vi så endda solen indimellem.
    Der er heller ingen klager herfra over dagen i går :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var ret heldige. Det var dejligt, at solen havde godt fat. Det blæste lidt på udsatte steder, men ikke så meget at vi ikke kunne holde varmen.
      Godt :-)

      Slet
  4. Det var det bestemt også. Det var småt med ørne. Vi ser dem tættere på vort eget hus, hvor de tit flyver. Og hen over skoven, hvor jeg cykler ved jeg de gemmer sig.
    Whisky siger mig ikke noget, med mindre det er fortyndet med kaffe og flødeskum ;-) Men ting til madlavning, kan jeg forholde mig til.

    SvarSlet
  5. Indrømmet, jeg har aldrig hørt om det her sted før I begyndte at fortælle om det. Men jeg kan se at det så absolut er et besøg værd når vi er på de kanter. Kan ret godt lide byer (og øer) uden eller med få biler, det giver altså noget ekstra.
    Men har de en større parkeringsplads udenfor byen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også kun en meget lille plet i Danmark med få fastboende indbyggere.
      En større parkeringsplads, er som man tager det. Men der er parkeringsplads og er den fuldt optaget, holder man bare i vejkanten. Ellers er der også en lille parkeringsplads ved Naturcenteret. Vi har aldrig oplevet at parkering har været et problem, selvom det er højsæson.

      Slet
  6. Tak for en dejlig dag i godt selskab.. :-) Vi skal helt sikkert til Nyord igen til sommer, det er sådan et fint lille sted og så er det meget overskueligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Inge :-) Det er nemlig en dejlig lille plet, som er meget fredelig og overskuelig for alle.

      Slet
  7. Nyord er kommet på "må se"-listen. Så mange gode mennesker kan ikke tage fejl.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror heller ikke I bliver skuffet. Med jeres aktivitet er det overskueligt at gå både byen og stranden rundt.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)