fredag den 20. februar 2015

Rundt i København til fods

På en kold og blæsende søndag, tog vi til København med det ene formål at se Rosenborg. Om der skulle ske mere, og i så fald hvad, ville vi tage stilling til når besøget var overstået. P1050268
Vi gik gennem Københavns gader. Trods omtalen i radioen om skyderi og politi overalt i København, var der ganske fredeligt, alle vegne. Alt så helt normalt ud.
P1050264Vi gik til Kongen Have, hvor der var masser af ledige bænke og løste billet til Rosenborg, hvor vi opholdt os de 4 timer de havde åbent. Der er meget at dvæle ved på alle etager, så meget, at jeg vil vente med at fortælle om det, på et senere tidspunkt.
Selv bag de tykke mure på Rosenborg var der koldt, men der var i det mindste læ.
Da vi var ude igen, var klokken blevet 2. Hvad skal vi nu? Vi var efterhånden blevet godt sultne, og blev enige om at gå til bilen, for at spise en klemme. Nogen ville have lidt kaffe at varme sig på.P1050404
Mens vi gik der faldt snakken på Rundetårn. Eii, siger Mark, det kunne jeg godt tænke mig at gense. Det gør vi da bare… efter lige at have spurgt mor, om hun troede hun kunne klare turen til tops. Jaaahh, det mente hun da bestemt hun kunne.
P1050383Mens vi gik opad i tårnet, sagde vi til mor, at hun måtte sige til, hvis hun skulle have et hvil, eller sidde lidt ned. Det blev der ikke behov for, hun løb sgu stærkt den gamle, som Mark kalder hende. Da jeg mødte en åbning til højre i sneglegangen, skulle den undersøges. Det var noget nyt. En glasplade, som man kan træde ud på og se mange, mange meter ned. Det var lige til at blive svimmel af.
Helt oppe var der diset, så udsigten kunne have været bedre, men vi fik da set ud over byens tage, hele vejen rundt, og fik stadfæstet hvad, der var hvad.P1050391
Det blæste også så meget på toppen, at det var svært at holde kameraet i ro, så det blev indstillet på sport. Vi tog turen ned igen. Nu kunne det være rart at finde et sted, hvor vi kunne sidde lidt ned og få en tår varmt at drikke, men hvor skulle vi gå hen? GPS’en var ikke til meget hjælp. Den var overbevist om vi havde forladt Danmark.  P1050403
Hvis vi kan finde Tårnet, så er der restaurant på toppen, siger jeg. Jamen, det er da det vi gør, siger Mark og søger på sin telefon. På vej dertil møder vi Christiansborg Slotskirke, og da mor er gammel graver, var det et oplagt emne at fylde på julegavekortet. Der er også historie i sådan noget. Både Danmarks- og verdenshistorie er noget Mark interesserer sig meget for. Derudover interesserer vi os for alle former for bygningshåndværk. Så selvfølgelig skulle vi ind og se kirken. P1050411
Trods det gamle look, så den så nybygget ud, og så ser vi også skiltet med hvad der hændte. Da vi læste det, kunne vi godt huske at den var brændt i 1992. Det tog 4½ år at genopbygge den..
P1050415 P1050413
Vi når Christiansborg, og skal igennem sikkerhedsvagterne.  Hvad sker der her, siger mor. Vi og vores pakkenelliker skal scannes, så du skal af med tøjet, nøjagtig som da du var ude at flyve. (Hun har kun været på en eneste flyvetur i hele sit liv.)
P1050418 P1050438
Vi slap igennem og stod i kø ved elevatoren til Tårnet. Da vi nåede restauranten stod der lukket mellem 16 og 18, og klokken var kun 16:30. Øv altså, men vi stillede os i næste elevatorkø, for at komme helt op og kigge ud over byen. Det sidste stykke dog ad smalle trapper. Der var om muligt endnu mere koldt og blæsende der. P1050425

Da det oprindelig var Marks gave til mor. En dag med alt betalt, lod vi dem om hvad der skulle ske. Vi ville bare følge efter. Vi endte hos en bager, som solgte alverdens kaffe og noget varmt spiseligt, der snerpede i retning af mad. De var dog ved at lukke, men vi lovede, at vi nok skulle være færdige til de skulle dreje nøglen, hvis de var hurtige med maden. P1050432P1050437
Inde i Tårnet var der også lidt historie og bygningskunst at kigge på. Der er ikke noget at sige til de arme mænd ser trætte ud, når de skal bære hele bygninger på deres nakke.
Nu var det blevet rigtigt mørkt og det var på tide at finde bilen, som vi efterhånden var kommet langt væk fra. Det var ikke mange minutter vi sad ned på den tur. Vi kunne så sidde ned de næste 2 timer i bilen hjem. P1050426
Vi synes faktisk at mor klarede det hele fantastisk. Havde det været sidste år, før hendes bypass, så havde denne tur ikke været en mulighed for hende. Det havde hun selv gået og tænkt på et par gange undervejs. Hun har haft en hel fantastisk dejlig tur, og vi andre klager bestemt heller ikke. Mor ville ikke have dårlig samvittighed når hun gik i seng om aftenen, for hun havde fået mere motion en hun gør til dagligt, selvom hun går sig nogle ture.










11 kommentarer:

  1. Dejligt at se København gennem din linse Pia, jeg kan se vi har haft samme vejr onsdag og søndag. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. En tåget og uklar linse, men du kender jo det hele. Det vejr var ingen af os helt heldige med, men det kunne have været værre :-)

      Slet
  2. Imponerende rundtur i den blæst og kulde. Jeg tror ikke, jeg har brugt 4 timer på Rosenborg, selvom der godt nok er meget at se.
    Den glasplade i Rundetårn også ville få min mave til at sno sig!
    Nu ærgrer jeg mig over at vi ikke gik ind i Christiansborg Slotskirke, men jeg troede ikke den var åben for alle.
    Hvor ærgerligt at I ikke fik kaffe i Tårnet; restauranten er sådan et specielt rum. men I fik da udsigten og næsten de samme billeder som mig! Kun I se Øresundsbroen i det disede vejr?

    SvarSlet
    Svar
    1. Havde der været åbent længere, var vi blevet længere tid. Der var også en fantastisk historiefortæller.
      Glaspladen holder vist mange væk. Kun Mark trådte derud. Vi andre havde nok af at stå på kanten og kigge ned.
      Der stod højt og tydeligt at kirken var åben for alle til kl. 16. Der sad også to vagter, men adgangen var gratis.
      Da Tårnets restaurent ikke var åben, blev vi enige om, at vi slet ikke havde lyst til at sidde der alligevel ;-) Nej, det var alt for diset. Vi kunne heller ikke se Barseback, men vi har set det hele fra toppen af Rigshospitalet i et fantastisk vejr.

      Slet
  3. Det var da en festlig beskrivelse af en god tur rundt - og op - i København. Godt at din mor har fået kræfterne igen så hun kunne deltage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde også en festlig dag :-) Det er det, og hun nyder sit nye liv. Hendes gaver bliver pludselig meget sjovere for os alle.

      Slet
  4. Det skulle du gøre. Du som også har kirkeinteresse :-)
    Det er rigtigt godt. Livet er noget helt andet nu end sidste år.

    SvarSlet
  5. Dejlig tur I har haft og hvor er det flot, at din mor kan klare sådan en dag.
    Jeg tror aldrig, jeg har opnået at komme på Rosenholm - det var meningen engang for mange år siden, men så var der af en eller anden grund lukket.
    Datteren og mig skal til København i april, men der bliver vist ikke tid til at se en helt masse, for grunden til turen er, at vi skal se Dirty Dancing :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du mener vist Rosenborg ;-) Rosenholm ligger nemlig i Jylland, og tættere på din bopæl, men det er sikkert også et besøg værd.
      I bor jo lidt længere væk end vi gør, så der går lidt ekstra tid med transport. Vi skal også se Dirty Dancing i april :-)

      Slet
  6. I får godt nok meget ud af jeres ture! Fint, at Mark har mor og jer, når kæresten ikke gider den slags ... forstå det hvem der kan :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi vil hellere, alle 4, rende rundt en hel dag, end at sidde ned. Har vi brug for at sidde, er det sjældent mange minutter vi bruger på det. Det var os der var med dem, men det var også fint.
      Meget har de to unge tilfælles. Rigtigt meget endda. Selv fodbold spiller de begge. Grænsen går ved slotte og historie. At alle ikke har den interesse kan være svær at forstå for os andre ;-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)