søndag den 8. februar 2015

Rødbedesalat og forhindringsløb

Hvad har de to ting med hinanden at gøre, vil I måske tænke. Ikke andet end det er noget af det min weekend har været fyldt med. Det er efterhånden også længe siden jeg har belemret jer med mine køkkenudfoldelser.
P1050232Selvom jeg både har syltet og lavet rodfrugter flere gange, havde jeg stadig en kasse  fyldt med rødbeder. Når frosten kommer, kniber med opbevaringsplads. Nattefrosten havde meldt sin ankomst længe før jeg fik hentet rødbederne ind i ‘varmen.’ Heldigvis havde de ikke taget skade. Flere uger med varme har de bestemt heller ikke godt af, så det var ved at være sidste chance for at redde dem.
Kassens indhold skulle helst udryddes, eller i hvet fald reduceres kraftigt. Derfor blev den største gryde fundet frem og fyldt til randen lørdag morgen.  Jeg fik lavet en stor portion rødbedesalat.
De kogte rødbeder blev skåret i små stykker og blandet med lidt æbler, som også trængte til at blive brugt, ymer, æblecidereddike, olivenolie, græskarkerner og hvidløg. Så var der en lækker rødbedesalat til frokost. Selvom vi havde nogen til frokost, der kunne hjælpe os med at spise det, fik vi ikke udryddet det. Heller ikke til søndagsfrokosten. 
P1050215 P1050231 P1050233

Jeg kunne godt se, at vi nok ville blive træt af rødbedesalat inden vi fik udryddet hele den portion rødbeder. Alligevel lavede jeg en grundportion mere med løg og pasta i. Grundportionen skal fyldes med kapers, æg og hvad jeg ellers kan finde på at fylde i når jeg skal have madpakke med i løbet af ugen. Resten af rødbederne blev syltet i små terninger, og kommet på glas, bare for at have nogen der ser anderledes ud end de traditionelle. 

P1050217





















Lørdag eftermiddag var jeg klar til at bevæge mig ud på den sædvanlige gåtur. Vel vidende at det ikke er nemt at færdes ret mange steder. Jeg behøvede blot at kigge ud ad vinduet for at konstatere det. Nu skal der mere end lidt sne, is, plutte og blæst til at holde mig inde. Jeg var dog klar over, at jeg ikke skulle vælge de små skovstier, men de store kunne vel nok gå an.
P1050220 P1050222
Ved stranden og havnen var der stablet store forhindringer op. Maskiner, grus, sten, køreplader og mange andre materialer, samt campingvogne og jeg ved ikke hvad. Det tyder på, der skal ske noget stort for at undgå flere oversvømmelser.
P1050226 P1050227

I skoven var det ikke bare is og pløre, der tvang mig til at sætte tempoet lidt ned. Selvskoverne var i fuld gang med at fælde træer for at få brænde hjem til næste fyringssæson. Nøjagtigt som vi selv har gjort i mange år. Vi er dog blevet lidt mere magelige, hvad det angår. Da jeg kom ud ad skoven igen, blev jeg bekræftet i, at mine sædvanlige tre skovruter ser meget forskellige ud.P1050228





















Til højre i billedet, bag pælen, er den lille skovsti, hvor jeg nærmest ville have været druknet, eller blive suget fast i sølet og måske miste fodtøjet, hvis jeg havde valgt den, som er en af mine foretrukne ruter. Vejen fører direkte til og  fra vores adresse gennem skoven. Til venstre er vejen en stor skøjtebane, som efter ca. 4 km fører ind i Storskoven. I midten ser du min forkortede lørdagstur. 

Søndag havde jeg svært ved at vælge min tur. Jeg vil jo allerhelst gå i skoven, men det ER altså ikke nemt i disse dage. Måske en anden skov var bedre. Ellers kunne jeg jo altid vende om. Den tur krævede en del vandrig på landevejen, men var den overhovedet bedre, når vores egen vej var en stor glatbane!

P1050236 P1050237

Landevejen var fin og tør. Det kan man ikke just sige om de omgivelser, jeg passerede. Den sne solen har haft travlt med at smelte de sidste par dage, ville nogen sikkert ønske, ikke var gået hurtigere end kloakkerne kunne følge med. Selv kattene må finde sig i at gå i vand. Jeg undrede mig faktisk over, at de overhovedet gjorde det. Men håbet om at finde fiskerester er nok for stort, til at holde dem væk.    
P1050239 P1050240

Sundet er fyldt godt op med vand, men den anden skov så ud til at være fri for sne…  Det var dog kun en stakket frist... Vend om…. Nej…. ikke tale om. Nu gennemfører jeg. Der er så dejligt i skoven.
P1050241





















Jeg kom ud på landevejen på den anden side, hvor der var dejligt nemt at gå. 

P1050244





















Selvom solen havde stor magt, bed det alligevel noget omkring snudeskaftet, derude på de åbne vidder. En Pelle-helt-alene-i-verden-vandring en times tid, hvor der blev indåndet masser af frisk luft, mens de 7 km blev tilbagelagt, er slet ikke så tosset at bruge lidt af sin søndag på.

OBS: Hvis nogen skulle være interesseret i at se filmene, som  Stubbekøbing lagde kulisser til i sommers) 'Tod eines Mädchen,' så vises den i 2 afsnit på ZDF mandag og onsdag. Begge dage kl. 20:15

15 kommentarer:

  1. Sikke en kontrast fra de skovbilleder til det sidste med landevejen!
    Plutte kan blive for dybt til at forcere.... Så hellere fast grund under fødderne på landevejen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Afstanden mellem vinter og forår kan være meget kort, både i tid og kilometer.
      Landebvejen er meget lettere at gå, men generelt kedeligere, så jeg vælger tit plutten frem for landevejen, og lover mig selv at 'i morgen' bliver det landevejen, men oftest ender det alligevel med at skoven vinder.

      Slet
  2. Det er nogle skønne billeder, især katten som går på vandet!
    Jeg tror at den røde salat kan gøre god nytte sådan som du varierer den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Normalt beskæftiger jeg ikke meget med katte, men dette syn var lidt specielt, syntes jeg.
      Der blev kogt æg i morges. Og dagens madpakke var en klemme rugbrød med rødbedesalat med smilende æg. Uhm....

      Slet
  3. Det er da vist ikke helt nemt at vælge passende fodtøj til den gåtur du kom ud på der. Stor-nød dine billeder og det er svært at få banket ind i hovedet at de er fra samme tur. Forskellene er så store...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er lige før det kræver skift undervejs. Gummistøvler passer bedst til føret, men vandrestøvler er bedst at gå i, så jeg hopper lidt rundt, når det er nødvendigt. Fodtøjet ser herrens ud, men sådan må det være.
      Grønne marker og lidt sol gør en stor forskel fra sneen og alt det brune.

      Slet
  4. Fine illustrative billeder. Vi har haft langt mindre sne her og det er stort set helt forsvundet. Det var noget køligt at gå forleden i blæsten.
    Har sat filmen i aften på optag, idet børnebørnene kommer på vinterferie. Den må så nok ses en anden dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. I dag fik jeg besøg fra Kbh. som sagde at de blev meget overrasket over al den sne der lå hernede da de ankom i lørdags, men det går rigtigt stærkt nu.
      Vi har også sat den til at optage. Normalt ser vi ikke tysk tv, men dette må vi se.

      Slet
  5. Tak for inspiration til rødbedesalaten - den lyder både nem og lækker, og så kan man ikke rigtig forlange mere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme og vi synes det er lækkert. og det er bedre end pålæg, efter min mening og hurtigt, sundt og nemt at have med i madpakken.

      Slet
  6. Det ser ud til at I har fået noget mere sne end os.
    Uhmmm hjemmesyltede rødbeder, det er så godt.. Vi fik et glas med hjem fra Sønderjylland for et par uger siden, det holder meget kortere end når vi køber et glas i samme størrelse.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder det til fra flere pålidellige kilder.
      Køberødbeder kan ikke sammenlignes med hjemmelavede, og her sparer vi heller ikke på dem :-)

      Slet
  7. Næh, de katte plejer at undgå vand.
    Rødbeder bliver også spist rå i salat her, men det er store rødbeder, så ud af en rødbede er der salat til mere end en uge til os to.

    SvarSlet
  8. Efter at jeg, for snart mange år siden, faldt og slog mig slemt, er jeg blevet knap så glad for glat føre. Lidt af en hindring her i vintertiden, når temperaturen veksler mellem frost og tø ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er heller ikke vild med at gå i glat føre. Man ved aldrig hvornår man må ned med nakken, men jeg har hele mit liv gået ture året rundt, og det har jeg ikke i sinde at ændre på, så længe jeg kan gå. Indtil nu er jeg da kun skvattet et par gange om SOMMEREN

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)