søndag den 12. oktober 2014

Hvad en indfriet drøm og svigtende aftale kan føre til

Allerede i vinters gik jeg med drømmen om at cykle igennem Storskoven ved Eremitagen for at se om Jægersborg stadig ligger gemt derinde i skoven. En cykeltur på 25-30 eller 40 km, afhængig af hvilke veje vi valgte at benytte os af før og efter målet. Allan var med på ideen, men det skulle blive forår, sol og sommer først. Nu er vi et godt stykke på den anden side af sommeren, og turen forblev en drøm.
P1030710
Mark og jeg havde også lovet hinanden, at vi skulle tage på en cykel- eller vandretur, medbringende mad og drikke til hele dagen, i lighed med sidste sommer. Vi savner nemlig disse vandreture, som vi har haft så mange af før i tiden. Nu er sommeren forbi for i år, og vi har ikke nået prioriteret noget af det.
Emnet skovtur kom op at vende igen i går og mor ville meget gerne gå med. Selvom hun er frisk efter sin firedobbelte bypass, og selv tror på hun kan gå 10 km, som hun altid har gjort, før hun blev syg, så tvivler jeg. Vi skal jo nødigt tage livet af hende. Det hun i dag kalder lange spadsereture, viser sig  at være på 3 km, når vi måler efter. Bevares det er også flot og godt gået, når hun ikke har kunnet gå 100 meter uden at skulle hvile, men der er altså stadig et stykke vej op til de 10 km.
P1030719 P1030721

I dag tog vi bilerne, for at gå ruten gennem skoven, og finde ud af hvor mange km den egentlig er, og hvor lang tid det tager. Problemet er nemlig at man ikke kan gå rundt, men er nødt til at gå samme vej frem og tilbage. Derfor stillede vi den ene bil, hvor vi ville komme ud. Derefter kørte vi ca. 10 km om på den anden side af skoven for at starte turen til fods. 
P1030713 P1030714
Ca. 2 km inde i skoven ligger Jægersborg stadig. Det har min interesse fordi min farmors far har været tjenestekarl på stedet, og skovfogeden var forlover til hans bryllup i 1889. Huset står der endnu. Pænere end da vi så det sidst. Det bliver atter brugt, men er ikke beboet til dagligt.  P1030724
Mens vi gik kiggede jeg mig som sædvanlig godt omkring. Pludselig ser jeg inde i skoven, at der er mange hvide toppe overalt. Vel vidende at det er forbudt at forlade de store skovstier. Fordi stort set alle skove på Lolland og Falster er private skove. Ham der ejer denne skov er ret striks, men jeg var altså nødt til at tage chancen, og smutte ind og tage et billede. Jeg er 99,5% sikker på, at det er de spiselige Krystalstøvbolde, men jeg lod dem stå af flere grunde. De to vigtigste er, den sidste lille tvivl samt at jeg var på forbudt område, men altså… sikke en svampehøst der kunne blive lige der.
P1030728 P1030730

Det var atter et fantastisk vejr, og vi nød duften af det skovede granhegn, der ligger klar til afhentning. Pludselig øjner vi forude Skovriddergården, hvor vores bil holder parkeret. Vi troede turen var længere end den var. Kun 5 km. Det tror jeg godt mor kan klare, så nu må vi se om vi kan finde en dag, hvor vi kan gå turen sammen med mor, bror og svigerinde, og så skal tempoet skrues lidt ned, så mor kan følge med.
P1030727 P1030733a P1030735
Vi hentede den anden bil. Kørte hjem og drak eftermiddagskaffen og fik nybagte klatkager med hjemmelavet brombærsyltetøj til. 

16 kommentarer:

  1. Spændende baggrundshistorie for en smuk skovtur. De krystalstøvbolde er i meget dekorative! Det er de andre svampe nu også....
    Hpåber du får din mor med.. det er nu flot klaret efter sådan en operation.
    Jeg bliver nødt til at spørge hvad klatkager er? De ser lækre ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Svampe er altid smukke, synes jeg, men jeg vil gerne kunne spotte de spiselige af slagsen.
      Mor kommer uden tvivl med. Hun nyder sit nye liv, og ja det er godt klaret i en alder af 77 med alt det hun har været igennem.
      Klatkager er en grødrest (mælkemad som risengrød, sagogrød osv.) der bliver rørt op med æg, mel og mælk, og bagt i klatter på stegepanden. Det smager godt :-)

      Slet
  2. Jeg krydser fingre for, at det kommer til at kunne lade sig gøre at få fin mor med på turen, for den ser ud til at være rigtig hyggelig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mor siger ja til alt, der indebærer socialt samvær. Vi skal bare finde en dag alle kan.

      Slet
  3. Der er parasolhatten igen ... og krystalstøvbolden kan du godt lægge den sidste halve procent på, den er god nok. Hvis de små 'krystaller' går af, bare du berører den let - og det gør de - er der ikke noget at forveksle svampen med. Det er så bare ikke en af de mest spændende og bruges mest som fyldsvamp, hvis man ikke har fået så mange af de trestjernede.
    De to andre kender jeg ikke, den nederste kunne godt være en ridderhat, men det er meget usikkert :-)
    Det øverste billede er jeg ret vild med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det? Jeg kunne godt se den lignede, men denne var mere hvid - og spids i toppen., men det har så nok noget med alder at gøre, formoder jeg.
      Krystallerne forsvandt :-) Det er jo dig, der har vist mig dem i Sverige. Det er første gang jeg ser dem hernede.
      Det er nok træet, der gør dig vild med billedet, tænker jeg. Det var nemlig også det, der fangede mit blik :-)

      Slet
    2. Det var nemlig træet - du kender mig for godt ;-)

      Slet
  4. Sikken en dejlig tur I kom på. Krystalstøvboldene er jeg også sikker på, men ellers er jeg ikke så svampekyndig mere; dvs. jeg har mistet mit 'svampesyn'. For mange år siden var jeg rigtig god til at spotte dem og kendte et hav af svampe, men når man ikke bruger det, så forsvinder fokus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan er det jo med alting. Hvis ikke man vedligeholder det man har lært, forsvinder det meste igen i glemslens tåger.

      Slet
  5. Det vil være meget fint hvis din mor i et gelinde tempo kan gå den meget fine tur de her omtaler. Hvor er vi egentlig priviligerede når vi har mulighed for at gå sådanne ture.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi tager hensyn. Mor får lov at bestemme tempoet.
      Vi er nemlig meget privilegerede. Sådan noget skal man huske at påskønne.

      Slet
  6. Det lyder som en skøn tur, godt I kom af sted. Og sikke dejlige billeder, ja det myldrer med svampe lig nu. Jeg kander ikke navnene, men har en aftale om en svampe-foto-tur i næste weekend, hvis vejret ellers vil være med os.
    KH ANette

    SvarSlet
    Svar
    1. Så blev den ene drøm opfyldt :-) Det lyder også som en dejlig tur du forhåbentlig skal på. Jeg husker da vi var medlem af en fotoklub, der var der et nyt emne at jagte hver uge. Sjovt og man lærte også lidt, selvom der er forskellige meninger om, hvad der er 'et godt billede'. Et godt billede er det man vil vise, hvis bare det er skarpt.

      Slet
  7. Svampene er smukke, men altså, jeg tør ikke. Mit kendskab ligger på et lille sted, og man skulle helst ikke tage livet af sig selv eller andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, vi skal passe på det liv vi har, det er alt for værdifuldt til at sætte over styr.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)