Herregårdstur på Lolland

Vi burde have kastet os over nogle af alle de opgaver, der står i kø, men ærlig talt så har vi, i den varme, ikke orket at lave ret meget andet, end det der er nødvendigt for livets opretholdelse, de sidste par uger. Den varme ødelægger nattesøvnen, og har i det hele taget kørt mig træt, på den søvnig-agtige måde. Jeg nægter at klage over en varm og solrig sommer, men jeg indrømmer, jeg stønner og sukker, mens jeg efter bedste evne prøver at tilpasse mig vejret. 

Når man ingenting orker, er det en rigtig god ide, at få indløst det gavekort vi gav mor i julegave. Vi besluttede at i skulle en tur til Pederstrup og Revenltlow-museet. Det er mange år siden, vi har været der. Så længe siden, at jeg ikke selv husker, jeg nogen sinde har været der, men Allan påstår, at vi har været på udflugt der med hele min familie.
Jeg pakkede køleboksen med mad og drikke til hele dagen. Vi tog hjemmefra tidligt lørdag formiddag og startede med at gå en tur rundt i den enorme park, hvor der er gratis adgang og i øjeblikket en kunstudstilling. Selvom der ikke er nogen af os, der er specielt kunstinteresseret, er det da meget sjovt at gå og kigge på, mens man ytrer sin mening om de forskellige kunstværker. Jeg savnede altså lidt oplysninger om værkerne, så vi har selv døbt dem. Det øverste giver vist sig selv. En kæmpe enorm kødhakker, med en håndskreven opskrift på ‘Spegepølsen Pederstrup’ til den helt store husholdning. Kunstværket ved siden af stolene, har vi selv døbt ‘De siamisiske trillinger’. Der var flere kunstværker. Dette er bare et udpluk.
På lang, lang afstand, så vi en kæmpe gravsten. Efterhånden som vi kom nærmere, kunne jeg se nogle små røde pletter, og blev nysgerrig på hvad det var. Over et par broer, op ad trapper og ind i skoven, for at finde ud af det. Det var såmænd endnu et kunstværk og altså slet ingen sten. Vi var også en tur i ridehuset. Imidlertid havde museet også åbnet. Vi købte billetter, for at besigtige de private gemakker. Hvad der ikke fremgik nogen steder var, at vi fik guide på. Det gjorde det hele endnu mere interessant. Rundviseren fortalte levende og interessant en hel time, og var klar til at svare på et hvilket som helst spørgsmål, vi stillede ham.
I år er det 200 året for undervisningspligten i Danmark, og det var Reventlow en af foregangsmændene til. Vi sluttede af i kælderen. Her er et billede fra herskabets køkken af det koloenorme komfur, hvor der hver dag blev lavet mad til mere end 200 mennesker.

Klokken var blevet langt over frokosttid, så vi hentede maden i bilen og fandt os et dejligt sted i parken, hvor vi indtog det, inden vi kørte derfra, for at finde et andet sted at indtage eftermiddagskaffen. Efter nogle smutveje ud i forskellige kroge, foreslog jeg en tur til Frederiksdal. Da vi nærmede os, kørte Allan efter Naturcenteret, hvor han vidste, der var en pavillion, på en skøn plet, et stykke inde i skoven.

Vi slæbte kaffe og kage med os, den lille km, der er til naturcneteret, hvor vi sad og nød udsynet til ‘bagsiden’ – altså den mere private del – af godset. Selvom der er et stykke vej at gå, så kunne vi se i gæstebogen, at stedet bliver besøgt hver dag i denne tid, og mon ikke der er flere, som os, der ikke skriver i bogen! Stedet er med indlagt toilet og rigtigt fint. Der er en lille udstilling med grønne frøer, egern og andre dyr, man kan se i området. Bestemt et dejligt sted, hvor man oven i købet kan sidde i tørvejr


Vi sad og så på menneskelivet på godset, mens en masse insekter fløj rundt på en indhegnet blomstermark ved siden af os.
Ok, en af os sad ikke meget stille, for hun havde travlt med at jagte bier og sommerfugle, som desværre heller ikke var meget for at sidde stille, bare et lille øjeblik. Det var nemmere med den udstoppede hejre bag glasruden, men det lykkedes da, at få et par billeder i kameraet af de svirrende insekter.
Da vi nåede Maribo og fandt et sted at indtage aftensmaden, som vi købte os til, begyndte det at regne ret så voldsomt. Da vi satte mor af i Sakskøbing, regnede det stadig. Her havde vi ikke fået en dråbe, så jeg kunne hente mit helt tørre vasketøj ind. Det er jo også en fordel. Efter midnat åbnede himlens sluser sig. Jeg blev vækket af det flere gange i nat. I morges viste regnmåleren 43 mm vand. Det er tilsyneladende faldet meget lokalt, for mindre end 10 km herfra, har det ikke regnet. I dag har det været for vådt til at foretage sig udendørs havearbejde. Det hele svupper og gynger under en derude, men dejligt med lidt vand ovenpå den lange tørkeperiode.