Jeg gik agurk, og hele familien gik agurk på Bakken

Bror og søster havde stukket hovederne sammen og fået en ide, som de med få dages varsel forelagde hele den pukkelrykkede.
De ville gerne vide, om der var stemning for at vi samledes på Bakken med madkurven om søndagen, med afgang kl. 10 fra Lolland. Det var ikke lige med i mine planer, da der stod havearbejde, syltning og nye eksperimenter på mit program, men det lød jo hyggeligt, så vi sagde selvfølgelig ja, og jeg gik agurk i både køkken og i haven om lørdagen.
 
Udflugten betød at der skulle forberedes lidt mad til madkurven. Jeg startede med at stege nogle frikadeller, og da det vælter frem med agurker i drivhuset, blev der lavet en ny portion tzatziki. Noget vi spiser rigtigt meget af i denne tid. En portion agurkesalat blev det også til. Det hele med henblik på madkurven. Jeg vaskede et par maskinfulde tøj – det skulle også nås. Faktisk rendte jeg lidt frem og tilbage og fordelte arbejdet mellem den bagende sol i haven og det næsten lige så varme køkken. En tur ud i det blå, betyder også kaffe, og kage, så jeg fik plukket lidt ribs og bagt en ribskage.

Efter frokost var det udelukkende haven jeg kastede mig over, og pyh, hvor var det en varm fornøjelse, men jeg ville nå at få fjernet ukrudtet i haven. Det lykkedes også næsten på stort set hele matriklen. En stor fyldt trailer med haveaffald blev det til. Jeg fik revet fint efter mig. Om aftenen var jeg både meget glad og træt, men ovenud tilfreds med dagens arbejdsindsats og resultat. Jeg havde nået meget mere, end jeg turde håbe på.




Vi er efterhånden en stor familie, og det er svært at få samlet hele flokken, men det lykkedes da meget godt med så få dages varsel. Tænk bare hvad to mennesker mor og far har lagt grundstenen til. 19 personer i alderen 1½ til 77 år troppede op, mens vi måtte undvære de sidste tolv. Vi havde forventet, at vi ikke kunne holde sammen hele dagen, men det gik utroligt godt.
På et tidspunkt trak alle vi gamle os tilbage med de helt små og et par af de unge, som slet ikke er forlystelsessyge. Vi fandt os en dejlig grøn og skyggefuld plet med udsigt til liv og glade dage, hvor de små kunne boltre sig alene under vores opsyn, eller vi tog os af dem på skift.
De mere modige børn og unge fik en tid for dem selv, hvor de kunne prøve alt det af de lystede, mens vi andre hvilede og slappede af. Allan og jeg tog en tur i rutschebanen sammen med alle de unge, som allerede havde været der en gang. Der er nogle stykker, som vist ikke kan skræmmes af noget som helst. Jo vildere des bedre. De fleste af os nøjedes med at kigge på. Vi forlod bakken i små hold. De seje holdt ud til de lukkede. Der sov Allan og jeg. Mange af dem har ferie nu, men det har vi ikke. Der meldes at alle, ung som gammel, var kørt godt og grundig træt, men også at det har været en rigtig hyggelig og dejlig dag. Hele familien, både dem der deltog, og de der ikke kunne, ønsker at vi skal samles til et eller andet igen næste sommer. Det er hermed besluttet.