Det var det i hvert fald for 40 år siden, hvor Allan og jeg holdt vores allerførste fælles ferie sammen. Vi havde mødt hinanden på en trappe godt et år tidligere og vi havde fundet en lejlighed, som vi var flyttet ind i 4 dage før jeg fyldte 18. Sammen med søster og svoger, havde vi aftalt at tage på telttur til Langeland. Deres forhold var lige så nyt, eller gammelt om man vil, som vores, og det var også deres første fælles ferie.
Allans Morris var pakket med hans brugte villatelt, som blev anskaffet, da han 4 år tidligere var taget på telttur med en ven til Jugoslavien. Jeg havde kun sådan et lille tomandstelt, hvor der til nøds kunne ligge tre personer, så dette villatelt var det rene luksus til os fire. Af mor og far lånte vi bord og stole, og hvad vi ellers havde brug for. Der var læs på den lille Mascot, som var pakket med habengut til os alle fire.
Allan og jeg hentede først søster. Derefter kørte vi til Nykøbing for at hente svoger. Tilbage til Lolland hvor vi tog færgen Tårs-Spodsbjerg. Vi nåede hurtigt frem til Billevænge Camping som aftalt. Søster og jeg kendte pladsen og området fra vi var børn, hvor vi havde camperet der med mor og far. Allan og svoger var ikke vant til at komme på ferie, så for dem var alting på den anden side af vandet nærmest nyt. Desuden havde de allerede hørt meget om vores ferier. Begge ville de gerne opleve de ferier samt hyggen og det nærvær, vi talte om. De ville gerne se det med egne øjne. Vi gik ture og fortalte, hvor vi havde løbet og leget. Vi genså alt det, vi selv var blevet præsenteret for, som Tranekær Slot og meget mere.
Vi spillede badminton og raflede om, hvem der skulle gå med skraldespanden, og Allan tabte næsten hver eneste gang. Vi hyggede og nød livet som vel de fleste unge og nyforelskede gør. Allan og jeg havde været ude at kigge på ringe en tid før dette, og havde planlagt at det store øjeblik skulle ske på denne ferie, og sådan gik det. Det er mange år siden at vores ringe ikke mere lignede hinanden på grund af forskellig slitage. Mønsteret på Allans ring er faktisk forsvundet helt, og ringen er blevet lidt tyndslidt. Mit arbejde har været mere skånsomt mod min ring, for jeg har stadig en hel del mønster tilbage.
Vi har i flere år talt om, at vi gerne ville gense Langeland. Det er en ø vi ikke rigtigt kommer til mere efter at Storebæltsbroen er kommet. Vi synes, det kunne have været sjovt, hvis vi kunne have holdt ferie på Billevænge i dag, og mindes den mærkedag, som er en af de historier mine ringe fortæller. Det kunne af flere årsager ikke lade sig gøre. Vi måtte aflyse det hele, og få refunderet færgebilletten, men vi tager dertil på et andet tidspunkt i år.
Dejlige nostalgiske billeder og en god historie om en svunden tid Pia. Det er dejligt at huske på de store øjeblikke i ens liv og gemme dem der hvor de hører hjemme, nemlig i hjertet.
SvarSletDe gode minder skal man gemme, ikke bare i hjertet, men også på skrift, til efterkommere. Heldigvis har vi rigtigt mange gode minder.
SletSikke en dejlig historie... Vores første ferie sammen var i en Trabant: En bil med personlighed, der jævnligt skulle skubbes i gang... Af mig, for jeg havde ikke kørekort!
SvarSletÅh, disse minder...
Sådan noget husker man altså bare. Da jeg fyldte 18 og fik kørekort, ville jeg have bil. Jeg havde ikke råd til afdrag på en ny sprit ny bil, som Allan, så jeg købte en brugt mascot. Den var altid tørstig, så jeg kørte rundt med en 5 liters vanddunk, men det var luksus for mig.
SletDit gode indlæg er meget apropos de gode barndomsminder, jeg har været lidt inde på i dag. Dem fører vi nemlig videre, og nu oplever jeg, at C (og T, selvfølgelig) prøver at genskabe de gode ferier, John og jeg tilsyneladende har formået at give hende - lige som jeg prøvede at genskabe min barndoms ferier. De er ikke helt mage til, det er klart, men ånden er den samme, og det er nok det, der betyder mest.
SvarSletVi samler alt det bedste i livet og giver videre til næste generation, der igen sorterer, viderefører og tilføjer nyt som er tilpasset egne interesser og selvfølgelig også samfundets udvikling. Helt mage til er ikke nemt og så ville det måske heller ikke være så sjovt, trods alt. Ånden i det er en vigtig brik.
SletEn skøn fortælling fra det "virkelige liv", erindringerne er dem vi kan tage med os når vi engang skal herfra, så det er dem vi samler på herhjemme :-) Den første ferie er altid noget helt specielt, vi var i Frankring "adventure ferie" og boede nærmest i bilen/telt...
SvarSletHa´ en rigtig dejlig sommer Pia :-)
Kram fra OddStyle
Gode minder er guld værd. Jeg tror, at næsten alle vores ferier er noget helt specielt og jeg vil samle flere af dem :-)
SletTak og god sommer til dig også. Her kan vi i hvert fald ikke klage over manglende sol og varme.
Jeg kan pludselig fornemme glæden ved de sommerferier vi hold for 35 år siden i en "godt brugt bil" og med telt i forskellige mere eller mindre regnfulde dele af Sverige. Uh. Jeg orker ikke mere, men det trækker alligevel.
SvarSletJeg husker også campingferier i Danmark, hvor vi har slået telt op i silende regn. Som barn var jeg den der havde mest styr på alle teltstængerne. Der var en vis charme ved regnen på teltdugen, mens vi hyggede med kortspil eller sad og sang til fars banjospil. I dag er vi dog lidt mere luksusmennesker med en campingvogn, for klamt tøj og sengetøj har jeg aldrig været tilhænger af.
SletHov, og så tillykke med ringen! Jeg kan huske en bekendt der var nødt til at gå til guldsmed for at få forstærket en slidt ring!!! :)
SvarSletTak :-) Vores ringe er ret specielt lavet, så det er ikke en mulighed. Flere guldsmede har set på det. Det er en ny ring og så kan det være lige meget, den må holde så længe den kan.
SletDet lyder som en skøn ferie - af mange årsager.
SvarSletVi har også teltet en del både alene og da børnene kom.
Med mine forældre tog vi næsten kun på familiebesøg, men de førte os så også til Bornholm og Nordjylland med jævne mellemrum.
Teltture var den eneste ferieform vores økonomi kunne bære, og sådan var det også for mine forældre.
SletFamiliebesøg er heller ikke tosset. Vi camperede på min fasters græsplæne ved Vättern i Sverige, alle 7, et enkelt år. Det gav også mange gode oplevelser.
Motorcyklen var vort eneste transportmiddel frem til 1980; men så var det også af sted til Holland på teltferie i vores Torris Musen/Morris Tusind. Den kostede 16.000,- holdt i 4 år uden bøvl og blev byttet væk for en rustbehandling af vores næste bil, en Golf. Billigere bil at køre i får vi aldrig.
SvarSletAk ja, som tiden går.
Morris Tusind var en god bil. Sådan en havde mine forældre, og den har bragt os alle 5 rundt på mange ferier. I omkring 10 år før den blev udskiftet. Begge vores Mascotter var nu heller ikke så ringe, og det var dengang, man snildt kunne fylde bilens tank for 50,- kr
SletDet lyder som en fornøjelig ferie i hine tider, men trist at I måtte aflyse turen dertil af gode grunde.
SvarSletDet var en dejlig ferie, og det bliver den næste dertil helt sikkert også, omend det ikke bliver den samme, men det var nu heller ikke meningen. Ferier skal ikke gentages, de skal være nye hver gang.
Slet