En sommeraften ved Guldborgsund

Vi har, da vi købte campingvognen, undersøgt muligheden for at få en tynd topmadras til at lægge ovenpå hynderne. Jeg har det nemlig som prinsessen på ærten. Jeg kan ikke sove på den mindste ujævnhed, som 'knapper' i hynderne, skønt de er 'nedsænket,' selv med rullemadrasser ovenpå. Selv en lille fold i lagnet eller på natkjolen irriterer min sarte krop. En madras på de angivne mål, er helt umuligt at opdrive. Mads havde en næsten ny liggende, som han ikke brugte og gerne ville af med
.
Det var frygteligt varmt, både ude og inde, og med store pladskrævende projekter, er det rart at kunne udføre dem udendørs. Jeg tog madrassen ud af betrækket, som jeg brugte som underlag, det kan jo snildt vaskes, hvis jeg finder et godt formål til at få det brugt. Allan målte sengen op, og jeg klippede madrassen til. 
Da jeg var færdig med det, gik jeg mig en dejlig lang aftentur, for at blive kølet lidt af. Da jeg cyklede hjem fra arbejde, havde jeg lagt mærke til en stor båd, et stykke ude i horisonten. Det så ud til den havde lagt til ved skoven. Jeg tænkte det var utroligt, at den kunne komme så tæt på skoven. Det plejer kun at være kajakker, der kan komme derind. Nu ville jeg se om de var sejlet igen, om de skulle overnatte, eller noget helt andet. Mens jeg vandrede langs stranden, bemærkede jeg tusindvis af vandmænd der ikke var fulgt med da vandet trak sig tilbage. Vandmændene havde jeg faktisk lidt ondt af, men det var håbløst at begynde at redde dem. Ligeledes så jeg millioner af muslingeskaller.

På lang afstand kunne jeg se, at skibet stadig lå der, så jeg fortsatte min vandring langs stranden. Da jeg nærmede mig, så jeg først et enkelt telt slået op på stranden, og oppe i skoven var endnu et slået op.
Da jeg kom forbi skibet, var der gang i den helt store madlavning over åben ild på stranden. Det sad mindst 10-15 mennesker ved et arrangeret langbord og hyggede sig, mens de ventede på maden blev færdig. Andre vimsede rundt omkring i skoven og i strandkanten. Da jeg gik gennem skoven, kunne jeg se en stribe på 5 små telte mere, som var slået op på stranden i læ af klinten. Blev det rigtigt højvandet, ville de få vand i teltet, og stå op direkte i morgenbadet, men med den tørre tid, vi har nu, sker det næppe. Da jeg vendte snuden hjemad, kom der et kæmpe skib.
Der er også de sædvanlige små både i strandkanten.

Da jeg nåede frem til hovedvejen, kom der ca. 50 motorcykler. Formentlig et arrangement af en eller anden slags.



Da jeg cyklede på arbejde næste morgen, kunne jeg se, at båden stadig lå der. Allan kunne meddele, at alle var i båden ved halv elleve tiden, da han kørte et ærinde, og da han kom tilbage en lille time senere, var de sejlet væk. 
Har I også opdaget at der er hundrevis af mariehøns i luften? De sidste par dage er jeg blevet pænt broderet med mariehøns overalt, når jeg cykler ved vandet. De bider i ansigt, nakke, arme og ben og er alle steder. Jeg har prøvet at tage en selfie, af mig med et par af dem jeg ikke kunne ‘vøjstre’ væk, men det er ikke nemt, når jeg ikke har noget spejl.

Tags fra Technorati: Kreative sysler,Lokalsamfundet,Vandreture