En sløv weekend

Når jeg skriver om min gøren og laden, får jeg ofte en kommentar om mit energiniveau. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke kan sidde tomhændet og glo ud i luften. Jørgen har et par gange skrevet, at han så frem til den dag, hvor jeg skrev, at jeg bare sad og sløvede den. Det har jeg så gjort efter bedste evne hele denne weekend.

• Fredagen startede, efter at have ageret nålepude, med et godt hjemmelavet måltid mad og et glas rødvin. Senere så vi Vild med dans, mens strikketøjet voksede.
• Planen var, at jeg skulle tidligt i seng, men man kan jo altid lige tage et par omgange mere på strikketøjet. Filmen ‘Jagten på lykken’ startede. Den fængede så meget, at jeg måtte se den, mens strikkepindene stadig blev motioneret. Det blev lørdag før jeg kom i seng.
• Lørdag startede jeg med at strikke til morgenkaffen. De ærmer skulle være færdige før jeg lavede noget andet. Det blev de.
• Jeg havde lyst til at hive symaskinen frem og sy lidt af de stadig eksisterende rester, men fornuften sejrede. Jeg ville ikke kunne nå hverken det hele eller halve, men bare få skabt mig et roderi uden lige i hele huset. 
• Jeg sidder i forvejen alt for meget ned hele dagen. Det brokker min krop sig over, så jeg må op og stå og gå. En meget overfladisk rengøring blev iværksat. Ikke nogen pjasken med vand eller larmende støvsuger. Kun en tør svaber over alle gulvene, mens jeg fortsatte med at høre Mads og Monopolet og tænkte på Ellen, fordi en lytter havde et spørgsmål til sprogbrug. Søren Pind talte godt på dine vegne, Ellen. Den rengøring tog vel 15 minutter.
• Efter frokost gik jeg mig en tur. Det var bidende koldt, men jeg holder altså af mine gåture, uanset vejret og det er ren luksus at bruge tid på det, og ganske afslappende. 
• Hjemme til eftermiddagskaffen, hvor strikketøjet igen blev rørt, og da Allan var gået i stå med sine kryds og tværs, kastede jeg et blik på dem, mens jeg passede aftensmaden på komfuret. 
• Lørdag aften blev der igen strikket. Det er sådan en dag, hvor jeg siger, at jeg ikke har foretaget mig noget som helst. Vel vidende at det ikke passer. Jeg ligger jo ikke på langs, eller sidder og triller tommelfingre.

I dag søndag havde vi lovet at hjælpe Camilla. Allan havde pakket bilen i går med materialer, stiger og værktøjskasser, og vi kørte hjemmefra kl. 8 i morges. Vi arbejdede alle tre, så vi var allerede færdige til middag,. Meget, meget hurtigere end vi havde forudset.  

C skulle lufte hunde. Det skal man jo. Også selvom det regner. Hun ved jeg altid gerne vil med, og sagde til sin far, at han da bare kunne blive inde i tørvejret og varmen. Næh,nej, han ville skam gerne med også. Først gik vi lidt. Så var vi på legepladsen, hvor vi selvfølgelig legede med ‘barnet’. Derefter blev der trænet. Jeg fik den sædvanlige tjans, med at stå og sige underlige lyde, mens Camilla fotograferede. Her får I et billede af hendes hundenes pokaler. Alle medaljerne har hun slet ikke tal på, og jeg opgav at tælle.
Nu er vi hjemme igen. Aftenen skal bruges med et par strikkepinde i hænderne, og så vil jeg se, om det i aften kan lykkes mig at komme i seng i ordentlig tid.