Middelalderfestival i Nysted

Endnu en gang har den lille hyggelige by, Nysted, stablet et tilløbsstykke på benene. Vi har ikke selv tidligere haft fornøjelsen af oplevelsen, selvom det vist var 3. år, at dette kæmpe arrangement foregik. Det meste af arrangementet, henvendte sig, i mine øjne, mest til børnefamilier, men jeg havde bl.a. læst om ildfolket, og dem ville jeg gerne se optræde med deres ildshow, så i år havde jeg noteret det i min kalender. Vi kørte derud fredag aften, der var gratis indgang, og samtidig alt hvad vi ville se. Jeg havde læst, at man kunne købe mad derude, så vi blev enige om at springe aftensmaden over herhjemme. Jeg ringede til mor, om hun ville med. Her går man ind imellem og synes det er synd, hun skal sidde en hel dag alene, når nu hun helst vil være sammen med nogen hele tiden, men hun har faktisk utroligt sjældent en dag, hvor hun ikke føjter rundt til et eller andet. Hun var selvfølgelig ikke hjemme, men hun nåede hjem, og kunne se jeg havde ringet, og ringede selvfølgelig tilbage. Det var sidste udkald, da vi var lige ved at køre, men hun nåede med. Først da vi sad i bilen, spurgte hun, hvad skal vi egentlig? Typisk hende. En invitation, og hun siger ja, uden spørgsmålstegn til, hvad der skal foregå. Tænk, hvis hun gik glip af noget… Hun læser med i bogform.
Der var kø ved pølsevognen pølseboden og jeg havde åbenbart ikke læst ordentligt, for det var alt, hvad der var at spise, i hvert fald fredag aften. Pølser er nu heller ikke så ringe, med nybagt brød og stærk sennep. Ikke noget nymodens, vi er jo i middelalderen.
Der var sækkepibemusik, akrobatisk optræden, gys og gøjl, men der var også alskens boder, med gammeldags teknikker, om hvordan alt blev fremstillet pr. håndkraft på den tid. Jeg var helt uden fotografiapparat, og må derfor tage til takke med Allans billeder, og han var ikke altid lige i nærheden. Jeg så noget strik, eller, det var det så ikke, men det lignede grangiveligt strik eller hækling, men det var nålebinding. Jeg fik helt lyst til at lære teknikken, men da jeg ikke tåler det mindste uld, er der ikke meget ved det håndarbejde. Jeg blev klogere på vaskenødder, farvning af garn og en del mere.
Hele aftenen kunne vi nyde en flot solnedgang, og da gudstjenesten, som vi ikke deltog i, var forbi, kom et fakkeloptog på tohundrede mennesker gående langs vandet til pladsen. Her er det nødvendigt at kligge billedet større, for bare at se en smule af faklerne. Flot var det. Hver eneste fakkelbærer, smed faklerne i nogle baljer, da de nåede pladsen.
Inden vi forlod pladsen skulle vi se ildfolkets show. Her blev Allan væk i folkemængden, og han har desværre ikke taget et eneste billede af, da de blæste store ildkugler med munden eller slukkede faklerne på samme vis. Værre var, han ikke en gang så det selv, fordi han troede vi var gået op til bilen. Hvorfor han ikke ringede? Det tænkte han slet ikke på.

Han stod og ventede tålmodigt, mens han både nød og skød solnedgangen. Aftenkaffen gav mor i lejligheden. Hun havde heldigvis hjemmebagte boller i fryseren og ost i køleskabet. Jeg fik hurtigt tøet de boller op mens hun bryggede kaffen.