En støtteweekend

I der jævnligt læser med, har sikkert bemærket, at vi gerne støtter lokalt, så meget som muligt, uden at tilsidesætte andre pligter og fornøjelser. I lørdags holdt Krenkerup Gods høstfest. Det regnede lidt om morgenen, så malerarbejde var udelukket, men vi tager ikke skade af lidt vand, så vi iførte os regntøj og tog afsted om formiddagen, hvor der var god plads. 
I dagens anledning havde godsejeren åbnet herskabsstalden, så vi havde mulighed for at se de gamle flotte hestekøretøjer. Herskabsstalden er imponerende flot, set med vores øjne. Bemærk stukken og marmorsøjlerne med guldbelægning.
Vejret blev tørt og solrigt, og efter at vi havde dasket rundt og set og smagt lidt på diverse varer fra forskellige lokale gårdbutikker, fandt vi en solrig plads, hvor vi drak vores øl, som vi fik på indgangsbilletten. Den halve liter øl krævede følgeskab af lidt fast føde som sandwich eller pølser, som Meyers køkken stod for. Vi fik en hyggelig sludder med helt ukendte mennesker fra Nakskov, der sad ved samme bord. Allan og jeg sad på bænken så længe, at vi fik nye naboer, som kom helt fra Næstved, for bare at se bryggeriet, som de lige havde set en tv-udsendelse om. Dem fik vi også en rigtig hyggelig sludder med. Mens vi sad der, ringede Danske Ølentusiaster med klokken, og den unge godsejer fik overrakt et diplom.
Vi havde slet ikke travlt med at komme hjem og male, så vi gik en rundtur til. Her på øerne ville mange arrangementer slet ikke finde sted, hvis ikke der var så mange frivillige enkeltpersoner, og foreninger som bl.a. L.F.K. Tærskeværket var også startet op. Vi besluttede at køre hjem og fik et stempel på hånden, så vi kunne komme igen senere og deltage i de musikalske festligheder, uden at betale entré to gange. Der blev vi godt nok for magelige, for det væltede ned med vand om aftenen, så vi og cyklerne blev hjemme i tørvejr. 

Vi har ofte taget turen til Kbh. for at besøge Frilandsmuseet derinde, men vi har aldrig nogensinde besøgt vort eget, som ligger lige om hjørnet. Vi har nemlig tit hørt devisen, at der ikke var noget at se. I dag, da der var håndværkerdag, blev vi nød til selv, at få syn for sagen. Det udsagn, kan de altså godt pakke sammen. Det holder slet ikke. I hvert fald ikke med sådan et arrangemet, der i dag var stablet på benene.


Ildsjælene, som altid er Tordenskjolds soldater, der brænder for at holde gang i Lolland, havde gjort et enestående stykke arbejde sammen med en masse frivillige, der brænder for at vise og fortælle historier fra gamle dage. Området og antallet af huse er selvfølgelig ikke så stort som det i Kbh., så uden arrangementer, vil det nok være lidt tyndbenet. Der var meget, meget mere at se, end da vi var på Museumsgården på Møn.
Der blev støbt blykugler til fugleskydningen, der blev malet porcelæn, lavet koste og børster. Der var bødkeren, urmageren, guld – og kobbersmeden. Der blev kittet vinduer, lavet kalk, kalket huse, tjæret mølle, repareret bygninger, tækket huse. Bagt pandekager på brændekomfuret, og der var gratis pandekager til alle.
Der var de smukkeste broderier, kniblinger, vævning. Se bare damerne her, de har selv lavet alt det tøj de har på. Der var vaskedag, fåreklipning osv. osv. Man kunne tydeligt se og høre, at alle brændte for hver deres opgave.
Vi kunne jo ikke blive ved med at drive hele weekenden væk, så vi forlod Maribo og fik mor til at give eftermiddagskaffen, hvor der også røg et par timer. Jeg nåede dog lige at få pillet lidt brombær på hjemvejen. De ligger nu i fryseren sammen med så meget andet. Sådan fik den weekend hurtigt ben at gå på.

I morgen aften kalder en ny dansesæson i helt nye lokaler, men med gamle dansevenner og danselærer. Sæsonen kunne godt vente med at starte en måneds tid endnu, men sådan er det ikke, og skal vi kunne følge med, må vi med fra start, ganske som vi plejer.