Lidt af hvert fra hjemmet

Da jeg snart ikke ved, hvad jeg skal gøre ved alt det drivhuseet giver, har jeg nu nærmest lukket øjnene, og hevet alle agurkerne op, og bare høstet dem der allerede var dannet. Jeg har klippet alle topskud af tomaterne, for det får da vist aldrig nogen ende. De skyder og skyder. Vi har selvfølgelig bundet planterne op. De klatrer hen ad taget, hvor jeg også har bundet dem fast, men nu kan det altså være nok for i år. Det gav lys i drivhuset.


Jeg har lavet agurkerelish, men da jeg som sædvanlig ikke har handlet ind til det der stod i hverken den ene eller den anden opskrift fra Arla, måtte jeg jo bruge hvad jeg havde ved hånden. Det havde unægteligt taget sig kønnere ud med rødløg, men det findes ikke i min have i år. Derimod har jeg masser af tomater, så der røg lidt af dem i, samt en chili. Her under er de tomater jeg alene høstede i går.
Hokkaidoer har jeg også rigtigt mange af, så der er lavet en stor portion suppe, af hokkaido, kartofler, løg, hvidløg og tomater, som er kogt og blendet. Noget er lagt i fryseren. En portion blev serveret til aftens, med smørsauterede porrer på toppen.
For flere år siden lavede vi ny terrasse og skiftede fra umbragrønt til hvidt, samt til noget mere vedligeholdelsesfrit og lysere beklædning. Det eneste der ikke blev udskiftet var døren, fordi den var både ny og nymalet. Nu var det på tide den blev malet, og fik samme farve som vinduerne. Hele fire gange måtte jeg male den. Først to gange grunder, inden jeg kunne male rigtigt. Indvendig startede jeg sidste år hvor jeg nåede at give den en gang, så der slap jeg med to gange maling i denne omgang. I dag blev jeg endelig færdig. Desværre har jeg mere malerarbejde, men der skal også være tid til det arbejde, der giver mad på bordet. 
Allan har gået og ventet på det stillads, vi plejer at låne af en ven, blev ledigt. Det ankom i går og blev også opstillet. Nu er han gået i gang med sin del af maleriet. Der er lang vej, med fire gavle, og så alt det løse. Godt han ikke er på arbejdsmarkedet. Vi satser på, at han når det i år. I weekenden bliver det vist ikke malevejr!
Lige inden vi tog på Samsø, fortalte Camilla, at Bacchus havde slidt sit første sæt tøj op. Så nu manglede hun et sæt at skifte med. Jeg lovede selvfølgelig at sy et nyt. Forleden spurgte hun forsigtigt, om jeg vidste hvornår jeg fik tid til at sy, for det sidste sæt, havde også set bedre dage. Hun havde også et ønske om ændringer, så benene blev kortere foran end bagpå. Tøjet kunne nemlig have en tendens til at gnave det kære barn. En dag lykkes det vel, at få lavet det helt ideelle tøj. Selvom det tynder lidt ud i mit stoflager, så har jeg stadig noget, jeg kan øve mig på.