mandag den 13. august 2012

Endelig på Ærø

Når nu vi ikke fik den ferie, vi havde planlagt i år, og vi jeg stadig havde et par dage at tage af, besluttede vi meget spontant, at tage til Ærø.
IMG_7398 Vi har i flere år talt om, at vi skulle en tur til Ærø. Vi er endda nået helt ud til færgelejets  opmarchbåse for at sejle over, men med min tendens til søsyge, turde Allan alligevel ikke løbe nogen risiko. Han ville ikke have ødelagt vores ferie, selvom jeg ville gøre alt for at klare skærene. Bølgerne var meterhøje, og det har vi før været igennem, med et rigtigt dårligt resultat. Allan fik klemt sid ud af køen og vi fandt et andet feriemål.


I fredags ved middagstid. trillede vi alle hjul ind på Ærø. Vi blev straks meget overrasket over, at øen var så kuperet. Det havde vi slet ikke forestillet os. Vi kørte til Ærøskøbing, hvor Allan fandt et sted at parkere vogntoget, mens vi travede byen tyndt, til vi kunne komme ind på Marstal Camping. Skæve huse, smalle og stejle gader, flere af dem brostensbelagte. Byen minder lidt om vores eget Nysted.
Ærøskøbing Væltepetere i Ærøskøbing
Vi var inde en en skøn “lille” butik hvor de solgte en masse forskellige kvalitetsprodukter, lige fra fødevarer til creme. Butikken startede som et pilotprojekt og drives af frivillige, i hvert fald de første år, om det stadig er sådan har jeg ikke helt styr på. Butikken er absolut et besøg værd, og der findes også en lille cafe.
Ærøskøbing Skøn butik i Ærøskøbing
Vi kørte til campingpladsen, fandt en plads og fik stillet op, og efter en tår meget sen eftermiddagskaffe, begav vi os ud på cyklen i Marstal.
IMG_7441 IMG_7443
Hele næste dag blev også brugt på cyklen. Mosekonen havde på et tidspunkt skrevet en kommentar om, at hun havde kaffe på kanden, hvis vi en dag kom til øen. Sådan et tilbud kunne vi ikke sige nej til, så vi troppede op, og blev modtaget med åbne arme af både manden og konen. I det skønneste solskinsvejr, fik vi serveret øl, selvfølgelig fra Ærø samt kaffe og kage, mens vi alle fire, grinede og snakkede lystigt på kryds og tværs af bordet, som om vi havde kendt hinanden altid. Vi nød den skønne udsigt, hvor et par heste lå og dasede, og en hejre også kom på besøg.
Frokosttid på Ærø Hejre på besøg
Hvis ikke det var fordi, vi gerne ville nå at se hele øen, mens vi var derovre, kunne vi sagtens have brugt flere timer i dette hyggelige selskab. Tiden fløj afsted, vi løb på intet tidspunkt tør for samtaleemner. Tusind tak til Mosekonen og manden for et par rigtige hyggelige timer. Jer vil vi helt bestemt gerne møde igen.

Der kommer selvfølgelig mere om vores oplevelser på Ærø

14 kommentarer:

  1. Det lyder som en dejlig tur og dejligt at møde mennesker man kender fra blogland og man så bare svinger sammen...;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bestemt en dejlig tur. Sådanne møder kender du jo også til :-)

      Slet
  2. Håber I får tid til et smut op til Majbritt Drud i Kongensgade 22 Marstal, hun laver de skønneste sjove små mænd, møder i Majbritt så hils hende mange gange fra mig...

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var i Kongensgade, men var ikke inde og hilse på. Vi var jo kommet tilbage til Lolland da jeg skrev dette indlæg.

      Slet
    2. ser det først nu Pia ,der har været travlhed her i huset ,,,ærgerligt ...

      Slet
    3. Ja, du har haft nok at se til

      Slet
  3. Dejlige billeder, I har taget :-) Og så får Allan bare lige taget et fint billede af den fiskehejre, som jeg har set på så længe, men ikke har kunnet fange med mit kamera :-)
    Tusind tak for besøget, vi håber virkelig, at I vil komme forbi en anden gang. Der er jo meget mere at se af Ærø endnu.
    Endnu en gang - tak for sidst, det var bare så hyggeligt og dejligt afslappet.
    Hils og sig tak for sidst. Håber det går godt med måsen.
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er nu ikke helt tilfreds med billedet, men nu skulle du/I lige se det :-)
      Vi fik faktisk set mange små kroge af øen, men det vil du kunne læse lidt om senere.
      Jeg skal hilse igen, og det er os der takker. Ingen af os nåede at få sommerfugle i maven, måske fordi vi havde alle de bakker at tænke på :-) Havde du ikke kastet bolden op, havde vi ikke mødt hinanden, og det ville have været ærgerligt, nu ved vi jo hvad vi var gået glip af :-)
      Allan har ikke været på cyklen i dag, så han mærker intet til måsen.
      Knus herfra også og hils manden fra os.

      Slet
  4. Ærø er bare dejlig! Håber, I når helt ud i den anden ende til fyrtårnet - og op i det. Udsigten er formidabel. Hyggeligt, at I kunne møde et blogbekendtskab in natura :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er dejligt. Gemalen kan nok finde gode cykelruter at træne på, tænker jeg!
      Vi nåede skam både op i tårnet og helt ned til stranden også :-)
      Det var rigtigt hyggeligt, og dejligt at få sat ansigt og stemme på :-)

      Slet
  5. Hvad gjorde vi egentlig før blogland?
    Jeg har sagt det før, og jeg mener det endnu: I er rigtig gode til at komme rundt i landet. Det håber vi at blive bedre til.
    Fra næste år ;-)
    Ærø har vi dog været på, men det er mange år siden. 19, faktisk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja... jeg brugte ikke så meget tid ved skærmen :-) og fik nogle helt andre oplevelser, som jeg heller ikke ville være foruden.
      Hver sin ting til sin tid. Blogland er et dejligt sted :-)
      Selvom DK er et lille land, så er der mange kroge at komme rundt i. De fleste af os vil jo også gerne se resten af den store verden, eller bare lidt derfra.

      Slet
  6. Jeg har været der engang. Med skolen i 8. kl. så jeg husker ikke en meter :o) måske man skulle opsøge stedet en anden gang. Det ser jo dejligt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har sikkert oplevet noget andet derovre fra, som du husker ganske tydeligt i stedet. Ærø er i hvert fald et besøg værd :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)