Ikke kun arbejde - også cykeltur og camping

Jeg nyder udelivet. Det giver fornyet energi til krop og sjæl. Jordbærrene skal pilles, og i den forgangne uge har jeg pillet rigtigt mange bær. Hver anden dag, har jeg lagt 1½ kg i fryseren. Der ryger også en stor del indenbords mens de plukkes. Dessert er det også blevet til. Det er fantastisk hvad det lille bed kan yde. Planterne står godt nok også, mod alle regler, men helt med vilje meget, meget tæt.
En aftentur på cyklen er dejligt forfriskende. Iklædt fornuftigt overtøj, medbringende et tæppe og en kande kaffe kommer vi langt. Vi havde udset os en ny rute, men pludselig var der afspærret med elhegn, fordi der åbenbart var sat dyr ud til afgræsning. Vi måtte derfor finde en alternativ rute. Cyklerne blev trukket godt ind i skoven et sted på Falster, og vi fandt ud til vandet.
For lang tid siden, havde vi lavet en aftale med vennerne, som vi de sidste 25 år, stort set, har delt alt med. Vi har holdt utroligt mange dejlige ferier sammen i den tid, og vi har delt hinandens op- og nedture i livet. Vores mænd er begge efterlønnere, så de aftalte at køre til Ulslev og stille op og gøre klar, så ville vi ankomme efterhånden som vi fik fri. Jeg ankom som sidste mand, og der var der fyret op under grillen. Aftalen var at vennerne stod for fredagens aftensmad, og vi stod for lørdagens. Det var en dejlig lun aften, hvor vi sad ude og nød solnedgangen. 
Da vennnerne gik “hjem”, gik Allan og jeg en tur rundt på campingpladsen og fik det sidste af solnedgangen med. Jeg nåede også at få afprøvet det meste på legepladsen.
Meget tidligt næste morgen gik Allan og jeg ud for at se solen stå op. Vi er alle fire morgenmennesker, så allerede lidt over 9 var det fælles morgenmåltid og kaffen overstået. Oprydningen, opvasken og morgenbadet klaret, og vi var på vej ud på en længere spadseretur.
Vejret var i den grad med os. Selvom mændene mente det var nødvendigt med jakker, fik de dog slet ikke brug for dem. Efter en times vandring langs stranden, tog vi en lille vandresti i smukke grønne områder hjemad. Allan kender utroligt mange små kroge på hele Lolland-Falster og Sydsjælland, men disse stier kendte vennerne dog også. Vi så nogle store smukke og velholdte huse, der ligger meget afsides og bebos af velhavere.
Da vï nåede tilbage til campingpladsen, fik nogen en øl, mens jeg fik skrabet kartoflerne til aftensmaden. Frokosten blev indtaget og 3 af os gik endnu en lang tur. Vi aftalte at ringe hjem når eftermiddagskaffen skulle sættes over.   
Allan erfarede på eftermiddagsturen, at vennen kendte et par stier, som han endnu ikke havde betrådt, og altså heller ikke mig. Vi gik igen ad de små krogede stier, på vej mod Hesnæs, vel vidende at vi nok ikke nåede helt frem, da der var 14 km at gå, og vi jo også skulle hjem igen. Vi havde trods alt også gået en pæn lang strækning om formiddagen. Da vi nåede Generalens lysthus i Tromnæs ved Corselitze, mente Allan, det var på tide, at han vendte om, hvis han selv skulle kunne gå hele vejen. Han mente vi tøser bare kunne fortsætte derudad, men vi valgte at følges med ham, og tog stranden hjemad. Der var flere steder gjort klar til aftenens bål. Nogle var dog ikke helt færdige.
Aftensmaden var, med vennen som grillbestyrer, krondyrmørbrad med nye danske kartofler vendt i rucolapesto, serveret med grillet tilbehør som tomater med ost, samt sprøde grønne asparges omviklet med bacon. Vi gik ned for at se om der var sat ild til nogle bål. Der var ingenting sket, så vi satte os ventede, og endelig skete der noget. Der kom gang i både de store og de helt små bål. 
Da vi stod op i morges begyndte det at regne. Vi drak morgenkaffen sammen alle fire under halvtaget, og pakkede sammen i regnvejr og forlod hurtigt campingpladsen i hver sit køretøj. Vi har været noget så heldige med vejret. Meteorologerne havde nemlig lovet regn hele denne weekend. Det regnede da også pænt om morgenen i fredags, da jeg kørte på arbejde, men det blev tørvejr, og det har det været lige til i morges. Helt perfekt.