Jeg nævnte, at jeg ville vise lidt billeder fra vores
udflugt til Corselitze, hvis historie du kan læse om
her. Parken har åbent hver dag fra fra 9.00 – 18.00 og det er et dejligt sted at gå en tur og kigge på træer, buske, skulpturer, bygninger og livet i søen.
I parken ligger et fredet ishus fra slutningen af 1700-tallet. Ishuse var datidens køleskabe. Om vinteren isede man, dvs. man skar isblokke ud på søen, og lagde dem ned på bunden af ishuset og overdækkede med halm. På denne måde holdt isen til langt hen på sommeren. Ishuse fandtes på de fleste herregårde, men kun ganske få er bevaret for eftertiden. Det er en helt speciel oplevelse, når man står der og kigget ned i den dybe afgrund. Man undres hvordan de har fået fat i isen, fra den smalle murkant, de har måttet ballanceret på, uden noget at holde fast i, mens de har stanget is til herskabet.
Bliver du træt af at vandre rundt i den store park, kan du sætte dig på "Ormebænken" som billedskæreren Julius Ubanavicius har stået for, ligesom han har lavet figuren af Adam og Eva.
I søen er der også liv. Da vi var der for der for en måned siden, havde blishønen lige fået små rødtoppede kyllinger. Den dag kunne vi også have fået en tur i hestevognen, fordi der var åbent hus i Skovbrugsmagasinet i anledningen af
SOS Børnebyerne havde fået lov at byde indenfor i hovedbygningen.
Billederne herunder er dog ikke fra hovedbygningen, men fra karlekamrene. Det sidste værelse, det med varme i, var faktisk beboet af staldmesteren indtil 1955. Staldhans som han kaldtes, var ugift og havde en hund, og så var han god ved dyrene. Han ejede kun en seng, et bord og en stol, samt en divan. Da hans helbred begyndte at svigte, hængte han sig i en følbås, efter at han havde fodret dyrene. Avisregningen havde han også sørget for at betale. Hvad der blev af hunden melder historien intet om.
Corselitze plejer at være åbent for publikum den 2. søndag i maj og september, som regel suppleret med en temaudstilling.
Der ser meget interessant ud- spændende med det ishus, ja. Et hårdt liv har det været...for nogen!
SvarSletDet har ikke været nogen loppetjans. Der skulle store stærke mandfolk til at håndtere de isflager.
Sletmeget smukt og spændende sted , historien om ishuset har jeg aldrig hørt om før , tak for den,
SvarSletMin morfar var en af dem der dagligt hentede is, (dog et helt andet sted) Isen blev nemlig også brugt til at holde den nymalkede komælk kold. Det var datidens køleskab.
SletSelv om man ikke kan komme ind og se selve slottet, lyder det meget interessant alligevel - og bestemt et sted, der lige er kommet på vores 'to see'-liste.
SvarSletJeg synes, det er mindst lige så spændende at se, hvordan tjenesfolkenes vilkår var, frem for at se den pomp og pragt, ejerne omgav sig med.
Vi elsker også den slags :-) Vi må se hvad efteråret bringer. I kan selvfølgelig se det alene, men vi tager da gerne en udflugt sammen med jer. Vi kunne jo tage på en Herregårdsrunde, der er jo nok af dem her :-) men det kræver vist mere end en dag her på Lolland. Vi kan besøge Krenkerup og mændene kan smage deres øl. Selv jeg, som ikke drikker øl, kan lide deres stout :-)
SletLerchenborg Gods ved Kalundborg har resterne af et ishus, kun en ca 15 meter dyb kampestenssat grav, 4 meter i diameter.
SvarSletMin fru moder gik totalt i panik,da jeg fortalte hende, at jeg sammen med en kammerat var klatret ned i bunden på jagt efter en skjult skat.
Sådan en overpylret mor :-) Skal jeg være ærlig forstår jeg hende godt, sikke da noget at finde på, men det var vakkert sjovt.
SletDer skulle selvfølgelig have stået: Det var sikkert sjovt
SletJeg syntes, det var spændende at høre om staldkarlen, der sørgede for at betale avisen og fodre dyrene, inden han tog livet af sig.
SvarSletMin mormor arbejdede faktisk i et ishus i 50'erne. Det var før køleskabets tid, og folk kom så og hentede/købte blokke af is, som de anbragte i deres eget isskab, og på den måde blev madvarerne holdt kolde derhjemme. Det må være det samme system man havde i 1700-tallet.
Staldkarlen ville åbenbart have orden i tingene :-)
SvarSletDet har været en kold fornøjelse det arbejde. Min mor har fortalt, at hun og min moster som børn hjalp min morfar med at bære de mindre stykker som han rakte op til dem. Jeg ved også at systemet fungerende i 50´erne, der var min mor tjenestepige på et slot, så hun havde den lette tjans i køkkenet, med at pakke is om madvarer og champagne. Der var andre der havde det grove arbejde.
Det er ofte en god ide at gå tur i herregårdsparkerne. Vi gør det gerne og fandt også store glæde ved parken her. Jeg kender godt historien om ishuse - der ligger et i Vemmetofte lige uden for klosterhaven i retning mod Verdens Ende.
SvarSletI har været der :-) Godt at nogen bevarer noget af det gamle. Verdens Ende ligger jo flere steder, men jeg finder det nok, hvis jeg går mig en tur der :-)
Slet