En svær opgave blev løst

Næsten lige så længe som mor har haft sine nye bolig, har hun ønsket sig et nyt spisebord. Vi har ledt med lys og lygte, og også haft mor med, for at finde nøjagtig det hun ønskede sig. Da hun fyldte 75 satte Allan alle sejl til, og ringede rundt til hver eneste møbelforretning, vi kunne komme i tanke om øst for Storebælt, men alle steder fik han at vide, at det var flere år siden, man var holdt op med at producere møbler i det træ. Så der røg den gave, vi unger havde tænkt os at give hende. Vi gav alle penge i stedet. Mor måtte altså på andre tanker og selv udpege et nyt bord, som hun kunne lide. Allan, som af og til kommer lidt omkring, har holdt øje med hvad der findes hvor, så i lørdags kørte vi til Vordingborg med mor, og efter nogen betænkningstid, som blev udnyttet forskellige steder i byen, besluttede hun sig til at købe, selvom hun ikke rigtigt kunne lide prisen, skønt hun fik en klækkelig rabat. Vi synes altså det nye møblement er så flot. Det synes mor også. Det er kun prisen der er noget i vejen med. De nye møbler ankommer på torsdag.
Vi spadserede hele byen igennem og kom ud til Gåsetårnet. Vejret var solrigt, men blæsende. Ved siden af Gåsetårnet ligger en Historisk Botanisk Have, faktisk Danmarks allerførste af slagsen. I haven var der rigtig meget at kigge på. Vi havde ikke tid til at nærstudere det hele, men gik bare en lidt hurtig rundtur for at få et overblik over det.  
Vi gik i Kvickly og købte os lidt at spise. Maden indtog vi i Bistroen, hvor disse herlige billeder af Gøg og Gogge prydede væggen.
I dag ville jeg have klippet hækken, men Allan ville ikke have jeg fyldte mere haveaffald på traileren, så han blev sendt afsted til Genbrugspladsen for at læsse af. Jeg fik i stedet gjort hele huset rent og omplantet de fleste af mine potteplanter. Et arbejde jeg har truet med siden sidste sommer. De stakkels planter har absolut intet at leve af. End ikke en sjat vand er jeg flink til at give dem.
Da vi var på Malta, snuppede jeg lidt frø med hjem fra noget de kaldte et kunstigt appelsintræ. Det bærer ikke frugt, men når det blomstrer dufter det som appelsiner. Jeg fik så mange planter, og har foræret til familien, og jeg har selv stadig liv i fem af slagsen, men har vist slået lige så mange ihjel. Fra vores ferie på Fuerteventura, har jeg stadig et halvvissent minde. Det er planten til venstre i billedet, men jeg har nu lavet flere nye planter. For et par år siden lagde jeg en citronkerne, og der er kommet en fin grøn plante, men det hele har stået noget i stame det sidste år. Mon ikke de alle begynder at gro lidt nu, hvor de har fået lidt at leve af, især hvis jeg husker at vande lidt også.












Så synes jeg lige I skulle se hvad der kom forbi mit kontorvindue i onsdags lige før jeg havde fri. Allan nåede også at se det, for han stod nemlig med sin cykel og ventede på mig. Han var meget benovet over både hest og køretøj, men han nåede ikke at få stoppet cyklen og få kameraet frem af tasken, før de var ude af syne. Allan blev helt overrumplet. Det hele gik så stærkt, da køretøjet kom frem i svinget og der samtidig kom et par cyklister fra det andet hjørne på den lille grusvej.