lørdag den 13. november 2010

Musicalen Mamma Mia

I februar måned bestilte vi to billetter. Billet Mamma Mia

Og da jeg i sommers talte med min kusine, og fortalte vi skulle derind, spurgte hun om de måtte tage med os. Selvfølgelig måtte de det, hvis de kunne få billetter. Det kunne de. I går oprandt dagen, som vi havde glædet os til.

Det blev en dag med masser af nye oplevelser til os. Vi valgte at tage toget det sidste stykke, så vi var sikker på at få en P-plads. Det i sig selv var en oplevelse. Vi jeg har ikke kørt i tog siden 1973, jo, en enkelt gang for 12 år siden, og biltoget til Østrig for et par år siden. Ellers ikke. Allan gik forrest, ja grin I bare, det er nemlig ikke sådan når bønder kommer til byen. Allan stod og ventede på døren i toget gik op, som de plejer at gøre i de butikker vi færdes i, men der skete bare intet, selvom han stod og fægtede med armene over hovedet, og trådte et par skridt baglæns. En hjælpsom medpassagerer sagde, at han skulle trykke på en knap, og vupti…. med et trylleslag gik døren op i S-toget :-) Da jeg så sagde til dem: “Vi behøver næppe fortælle, at vi kommer fra landet, og det er vores allerførste tur i et S-tog,” som sandt var, blev der godt nok grint i kupéen. Jo, jo, vi lærte da noget i går.

PB123232 Vi havde fået en plads på gulvet, lige midt for. Jeg fik taget dette billede af senen, inden vi fik at vide, at fotografering var forbudt. Med et lød der et brag, og musikken gik i gang, så vi kunne mærke vibarationerne forplante sig fra gulvet op gennem stolen og ud i hele kroppen. Orkesteret spillede fantastisk, og det samme gjorde skuespillerne. Vi kunne se hvert eneste lille mimik i deres ansigt, tårene i øjnene, og pulsens banken, og at tøjet allerede var mærket af de foregående forestillinger. Den var god, den musical, det var den helt bestemt. Den overgik ikke "Elsk mig i nat" hvad vi heller ikke havde forventet, men det var fint på højde med den. Mamma Mia er både humoristisk og tårevædende. Der er handling i stykket og der er masser af dejlig sang og musik.


http://www.youtube.com/watch?v=54qyYQR3cfw

Efter et par ekstranumre, gik al strømmen i koncertsalen og hele Tivoli. Vi famlede os ud i mørket med hjælp fra lidt stearinlys og lommelygter. Vi var spændt på hvor længe det skulle vare, da vi havde bestilt mad på Restaurent Paafuglen. Da vi nåede ud var der delvis lys i Tivoli igen, og vi fik en dejlig Mamma Mia menu, bestående af:

Hovedret: Helstegt oksemørbrad serveret med pommes Anna, kalveglace og sæsonens garniture
Dessert: Chokoladetallerken bestående af Marcel chokoladekage, chokoladeis og mazarinbund overtrukket chokolade. Hertil frugtcoulis

Vi fik endda opskriften, mundtlig, på den lækre kartoffel, som nærmest lignede hvidkål, da den blev serveret. Den skal jeg helt sikkert eksperimentere med.

Aftenkaffen fik vi hos kusinen og satte derefter kursen mod Lolland, hvor vi kravlede under dynerne kl 1 i nat.

4 kommentarer:

  1. Hej Pia, lidt sent, men det lyder som en rigtig god aften på trods af at lyset gik...Godt at I fik noget at spise, jeg glæder mig til at høre om "kartoflen"...jeg ææælsker kartofler..

    SvarSlet
  2. Hej Annemarie ☺
    Sent - der er ikke nogen deadline på ☺ Vi havde en dejlig aften. Jeg har lidt i tankerne at afprøve kartoflen her i weekenden, så må vi se hvordan det går.

    SvarSlet
  3. *grinede * kunne se det for, mig Allan stå fægtende med arme og ben,,, men du kan hilse ham og sige : til grin kan man altid blive men stikke folk en tier kniber det med ...rigtig god historie ,
    og jeg overlevede togturen , men det kneb med at cykle i den voldsomme storm med det bord på cykelstyret :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtigt. Han selv siger altid, kan man ikke blive til andet, så kan man altid blive til grin :-)
      Godt du ikke fløj ud over markerne eller kørebanen :-) Og togture, skal vi alle bare øve os lidt mere på :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)