Gammel musik og “Elsk mig i nat”

Musik har altid fyldt meget i mit liv. Min far har været gårdsanger i København i sin pure ungdom, og i min mors barndomshjem blev der også sunget, så hver eneste dag spillede og sang vi i mit barndomshjem. Om sommeren foregik det ude i haven. Far havde mange beskæftigelser, og skrev bl.a. festsange til folk, og til revyerne rundt omkring. Jeg selv skrev min første festsang til vort eget bryllup, fordi jeg ikke mente far skulle skrive vores takkesang. Jobbet som sangskriver, accelererede ganske langsomt med årene, og blev et bijob i 26 år. Musik er stadig en stor del af min hverdag. Det er umuligt at være sur og ked af det, hvis man stemmer i med en sang. Musik og sang skaber glæde.

Denne sang og musikglæde er dog mest dyrket indenfor hjemmets fire vægge, men de senere år har vi dog købt billetter til bl.a. Abba The Show i Nyk. F teater. Det gjorde de så godt, at man hverken kunne høre eller se det ikke var den originale svenske gruppe.

Da tv-serien Matador, skulle laves som musical, var vi ikke et øjeblik i tvivl om, at vi skulle opleve det. Jeg bestilte billetter samme dag de blev frigivet, så vi fik operahusets 2 bedste pladser, 1. række lige midt for, tæt på orkestergraven. Det var en meget stor oplevelse. Vi kunne ikke helt lade være med at sammenligne skuespillerne med dem fra tv-serien. Nogen lignede og spillede så godt, at man overhovedet ikke kunne se forskellen. Andre var sværere at genkende. Der skete bare så meget overalt på scenen, med flere afdelinger på en gang. Vi kunne holde øje med alle mand i orkesteret, og meget udenfor rampelyset også. Vi var meget betaget af det hele. Den eneste ulempe var, at det var lidt svært at følge med i det hele samtidigt.

Vi fulgte et musikprogram i tv, hvor der blandt helt almindelige borgere, skulle udvælges hovedpersoner til musicalen “Elsk mig i nat” som skulle vises på Gasværket. Billetterne blev bestilt mere end et år i forvejen, og så ville skæbnen, at jeg skulle igennem en øjenoperation på samme tidspunkt…… Nå, musik skal jo høres og ikke nødvendigvis ses, så vi satsede på at klare det hele. Alle billetter var udsolgt, og de kostede trods alt en pæn sum, og vi ville ikke gå glip af den oplevelse vi havde glædet os så meget til. Hvis vi var imponeret af det andet vi havde deltaget i, var det, set i bakspejlet intet at regne for det vi oplevede her. Det var simpelthen forrygende, fantastisk og helt umuligt at sidde stille. Det var alle pengene værd. Jeg måtte virkelig lægge bånd på mig selv, da jeg havde mange restriktioner at overholde. Jeg måtte hverken trampe, klappe i mine hænder, få dunk eller stød, hverken ved gang eller andet. Jeg blev opereret dagen før vi deltog i dette. Musikalsk kan det vist snart ikke blive, det tør jeg i hvert fald slet ikke sætte næsen op efter.

I foråret bestilte vi billetter til musicalen Mamma Mia, som vi skal ind og se meget snart, og vi glæder os rigtigt meget.