lørdag den 18. september 2010

Frugtfestival – et tilløbsstykke

Sakskøbing er en ganske lille by, med ca. 4.800 indbyggere. Når byen tillige bliver invaderet af oplandet og resten af Danmark samt andre lande, så bliver der virkelig trængsel. Vi så en stor turistbus ankomme fra Kbh. Der var repræsenteret over 50 stande af diverse slags. Selv kirken var taget i brug til blomster. Alle blomsterdekorationer, skulle selvfølgelig indeholde frugt.

P9182789 P9182801

Man må sige om Claus Meyer, at han formår at sætte byen på den anden ende. Selve byen var afspærret for bilkørsel. Bilerne holdt parkert i km lange rækker langs alle veje. Da vi ankom kl. 13 var byen sort af mennesker. Vi gik en runde først, for at se hvad det hele indeholdt, inden vi købte, også for ikke at slæbe rundt på flere kilo i længere tid. Fra osteboden køber jeg et stykke ost. Efter en forespørgsel på noget stærkere, var svaret, at det var alt sammen røget i løbet af et par timer. Så vi måtte nøjes med en mellemlageret, som egentlig er meget mild. På billedet til højre, Lars Hjortshøj.

P9182788 P9182784

Claus Meyer har adskillige virksomheder, og jeg er ved at tro, at de var repræsenteret alle sammen i dag. Til højre i billedet ovenfor, er det hans egen kokkeskole for børn i alderen fra 8-18 år. Billedet nedenunder. Der er jeg meget imponeret af den unge mand, som jeg fik en lille snak med. Han er bare 10 år, Han går på kokkeskolen hos Claus Meyer og er en af de dygtige elever, efter hans eget udsagn ☺ men jeg tror han har ganske ret. Og når det kommer til stykket, så er der sikkert nogen der har fortalt ham, at han er dygtig. Vi så ham stå sammen med Claus Meyer og lave flere forskellige små menuer, og her står han ganske alene moderen holder dog øje i behørig afstand og anretter små smagsprøver på multe, og fortæller om hvordan det laves med æbler så det tager det fede fra multen. Han er en ganske naturlig og kær ung mand, der brænder for at blive kok.

P9182807P9182809

I kirken havde borgerne mulighed for at aflevere egne dekorationer, og deltage i en konkurrence. Alle festivaldeltagere kunne gå ind og stemme. Der var ikke overvældende mange der havde deltaget, men her er tre som jeg syntes var meget flotte. Jeg stemte på en af disse. Den sidste var “bare” pynt ved stolerækkerne.

P9182791 P9182794
P9182797 P9182799

Vi købte os en lækker flæskestegssandwich. Selvfølgelig indeholdende æbler, og andet frugt, fra Claus Meyers køkken. Brødet var bagt i hans eget medbragte bageri med eget mel. Sandwichen var stor og meget lækker.

P9182811 P9182813

Vi mødte en masse mennesker som vi ikke har set flere år. Min fætter og konen fra Kbh., gamle klassekammerater, gamle lærere, gamle arbejdskollegaer osv. Vi så en omgang folkedans og kørte hjem med vores varer. Halvanden time før festivallen lukkede havde flere boder udsolgt, så vi nåede ikke at få alt det med hjem vi gerne ville, men de lovede, at der kom varer igen i morgen. Lidt kom der da i rygsækken.

P9182816 Stout øl fra Krenkerup Gods
Sunrise - æbler fra Lolle Ost, æblechutney, Meyer brød, tyttebær fra Finland

Vi hørte mange af folkene i boderne sige at de havde haft forrygende travlt, men at de er klar igen i morgen. Måske skal du en tur til Frugtfestival i Sakskøbing i morgen søndag! Der er meget mere at se, end der fremgår her.

6 kommentarer:

  1. Hej Pia, hvor spændende, ja det er jo svært at indfange selve stemningen, men kan godt forestille mig den trængsel der må have været....fortsat god søndag

    SvarSlet
  2. Hej Annemarie
    Helt rigtigt, man skal være der. Det mest imponerende er, at sådan en lille by, med meget få forretninger, kan tiltrække så mange mennesker ☺
    Også en rigtig dejlig søndag til dig

    SvarSlet
  3. Hvor ser der dejligt ud i Sakskøbing! Claus Meyers mad har jeg stiftet bekendtskab med adskillige gange, og jeg synes, at det er en fantastisk god idé med kokkeskole for børn. Jeg elsker børn med initiativ og gåpåmod - og så er jeg vild med dit flotte foto med lyset, der falder ind på den dér lækre måde... Mmmm ;-)

    SvarSlet
  4. Tak Mia ☺ Sakskøbing er en rigtig gammel by, men dem er der jo mange af i lille Danmark. Jeg har boet der engang i min grønne ungdom ☺

    SvarSlet
  5. Hvor ser det lækkert og indbydende ud. Hvis det havde været sidste weekend, var vi nok aldrig kommet i Knuthenborg.. :-)

    SvarSlet
  6. Det var det også Inge. I kunne have taget en overnatning, så kunne I nå det hele ☺

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)