onsdag den 5. november 2014

Krillergarn og uldtotter

Som tidligere nævnt, var jeg hos mor i søndags, hvor vi fik grovsorteret hendes garnlager. Alt problemgarnet ville hun gerne af med, så hun spurgte, om jeg ikke ville tage det med hjem, og måske strikke nogle sweatere af det til Røde Kors. Der var bl.a. noget krillergarn, som hun kalder det. Når hun strikker med det flyver fibrene rundt. De ryger både i næsen og halsen, så hun nyser, fnyser og hoster.

  P1040098
Det er heller ikke det nemmeste garn at strikke jævnt og glat af.
Mohairgarnet fik mig til at tænke på ‘uldtotterne’

 P1040092
Der var et tidspunkt i skoletiden, hvor vi simpelthen ‘plukkede’ enhver strikket trøje eller sweater. Nullermændene blev pillet fra. Vi samlede kun det bløde og lækre. Alt dette pluk blev samlet til en  stor, dejlig, tynd, men blød plade kulørt ‘vat’.
Vi plukkede ikke kun vort eget tøj, men også på ryggen af hinanden. Skørt og fjollet ide, men ikke desto mindre sandt. Har du også været med på plukkedillen? 

14 kommentarer:

  1. Åh- Ja, jeg var også med på plukkedillen! Vi lavede fine mønstre af de forskellige farver... Gemte kunsten mellem bladene i skolebøgerne.
    Jeg har noget mohairgarn, jeg synes er noget fnysegarn... holde mig fra det langhårede fremover! Men dejligt, hvis du kan få noget godt ud af garnlageret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig det vi gjorde :-)
      Garnet generer ikke min næse, men det ville genere min krop, hvis jeg selv skulle gå med det. Jeg satser på en lille pige, ude i den store verden, bliver glad for en langhåret sweater.

      Slet
  2. Jojo, der blev skam også plukket hos os :-) Sjovt med den slags diller, der pludselig opstår. En overgang samlede vi sølvpapir som vi rullede til store kugler ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var en smule 'bange' for, at det var et meget lokalt fænomen, men det kan jeg se, det ikke var. Sølvpapir har vi ikke krøllet.Tværtimod.... Hvis det var det fine fra bolsjer og chokolade, blev det nænsomt glattet ud og gemt. Staniol var ikke noget der fandtes i mit hjem. Vi havde kun gammeldags madpapir og madkasser :-(

      Slet
  3. Uf, krillergarn ville jeg nok heller ikke kunne omgås uden at hoste og sprutte. Sikken skør dille ;-) Den kan jeg ikke huske, at vi havde. Måske var vores sweatre ikke af en type, der var gode at plukke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget skør ide :-) Jeg husker det som alle sweatere kunne plukkes, men nogle ydede fantastisk godt :-)

      Slet
  4. Åh jo, du satte lige gang i hukommelsen med den plukkedille. Først strikke, så plukke - aktivitet i flere stadier.
    Du har nu fået basis for en del aktivitet i lang tid ved at overtage garnlageret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi manglede kun at lave garn af det igen, så var ringen blevet sluttet :-)
      Lige nu går det pænt stærkt med strikkeriet, men på mandag er det hverdag igen, så er der kun aftenerne at tage af, men så holder det også længere :-)

      Slet
  5. Jeg kender godt krillergarn fra dengang jeg strikkede.. :-) Der ligger også et par trøjer i skabet som ikke bliver brugt ret meget, de er strikket af kriller- og fnullergarn, og smitter af på alt hvad de kommer i nærheden af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er måske derfor du har lagt strikkepindene fra dig :-) Det er så irriterende at være indehaver af sådan noget tøj. Selv næste hold vask er 'ødelagt'

      Slet
  6. Ha, ja - plukkedillen! Den havde jeg da glemt alt om og var aldrig i livet kommet i tanke om den, hvis ikke du havde skrevet dette indlæg - men med på den var jeg skam :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det havde jeg også glemt alt om, indtil jeg sad med det langhårede garn. En underlig dille, men sådan er det jo somme tider :-)

      Slet
  7. Jeg har vist ikke været på plukkedillen, men jeg tror fruen har.
    Helst går jeg kun i mahairsokker sommer og vinter - det er bare så behageligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var vist også mest en pigeting, så det ville undre mig mere, hvis du havde været med på vognen ;-)
      Mohair stikker, så når det har forladt strikkepindene, må det også forlade huset.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)