Jeg har længe samlet billeder af broer. Hensigten var noget helt andet end dette, men da proces 'oprydning af billeder', stadig er aktuelt, kan de passende bruges til at fortælle, at vi har været på et forlænget weekendophold. I den forbindelse har vi passeret en hel del broer.
Når nu man helst ikke vil sejle, så er den første bro vi møder Guldborgbroen, hvis altså ikke vi tager Guldborgsundtunnelen, hvad vi meget sjældent gør, selvom det er det der bliver foreslået af Garmin.
For ganske få år siden, benyttede vi sjældent Farøbroen, men kørte altid over den gamle Storstrømsbro, som efterhånden er i så dårlig forfatning, at man ikke kan lade være at tænke… gad vide om den holder til vi er kommet sikkert i land. Kommer toget samtidig med, tænker man… nu er det slut. Toget får jævnlig forbud mod at køre over, så det er heller ikke sjovt at være pendler.
Når vi er kommet helskindet over den gamle Storstrømsbro, passerer vi Masnedsundbroen. Skal vi kun til Vordingborg eller Næstved, vover vi stadig at benytte den gamle bro. Man påstår jo den igen er sikker nok for personbiler – så længe det varer. Skal vi længere væk, vælger vi i dag, lige så ofte, Farøbroen, og altid uden undtagelse den, hvis vi har campingvognen med.
Uanset hvilke af de to broer man kører på, er der udsigt til den anden. Herunder er det lavbroen ved Farø med Storstrømsbroen i baggrunden.
Så er vi endelig nået til Sjælland. Ved Næstved skal vi over endnu en bro. Svingbroen over kanalen. Den har jeg ingen billeder af. Vores brotur gik mod vest, over Storebæltsbroen.
Først højbroen og derefter lavbroen fra Sprogø til Fyn
Der er mange broer at passere, før vi er nået til Fyn. Også denne gang skulle vi videre til Jylland. Lillebæltsbroen var den sidste bro vi passerede, og den kunne jeg ikke lige finde et billede af. Indlægget er skrevet inden vi tog på weekendophold. Det var slet ikke meningen, vi skulle så langt væk hjemmefra, men jeg havde ønsket mig en Gourmetmiddag, og ville ikke nøjes med mindre. Lige meget hvad Allan prøvede at få fat i, var der udsolgt. Så må man jo tage hvad man kan få, også selvom vi har været der flere gange. Fordelen er at vi ved de kan lave rigtig god mad. Vi fik det allersidste værelse her. Min ferie er slut, og i morgen er det atter hverdag, men der kommer helt sikkert beretninger om vores oplevelser, både udflugterne og de kulinariske.
Du kan læse mere om de fleste af broerne her:
Tak for turen over broerne. Det er dog ganske ubroligt(!) så mange broer vi har her i landet. Lad os håbe de holder.
SvarSletBroerne gør det unægteligt noget lettere at komme rundt. Godt jeg ikke skal med færge hver dag, for at komme på arbejde. Sikke en rejse det har været i gamle dage, uden broer og biler. Det ville være ganske forfærdeligt. Det håber vi.
SletFlotte brobilleder - især det første, men det er altså ikke fordi de andre er dårlige af den grund :-)
SvarSletSådan er det bare, Pia: Nogle gange må man gå på kompromis, men det er da flot, at I orker at tage helt til Gram for at få en middag :-D
Tak :-) Jeg kan også godt lide det første billede.
SletJeg synes faktisk, at jeg meget ofte må gå på kompromis. Jeg ville gerne have blevet på Sjælland, men det lod sig ikke gøre. På Fyn var der også udsolgt. Vi fik nu mere end en middag. Det skulle jo udnyttes, når det nu ikke kunne være anderledes. En god middag med vin, er ikke det samme uden en overnatning, når en skal forblive tørlagt. Vi var virkelig heldige, da vi fik det værelse :-)
Når du føjter omkring gørdu det godt nok grundigt.... og så vi jeg ikke høre for min tur det halve Jylland rundt!
SvarSletSmukke billeder af de skulpturelle dele af vores infrastruktur... Jeg er fascineret af de smukke linjer, der er i nogle broer og de mere kontante stålstrukturer i andre...
Glæde mig til bretninger og Gram og gourmet og meget mere...
I lige måde Anne :-) Der er langt fra den ene ende af landet til den anden, uanset om det er på langs eller på tværs :-)
SletJeg er fascineret og imponeret af, at det i det hele taget er muligt at lave sådanne broer og tunneller.
Håber maden var lige så god som de andre gange :_) Jeg kørte over Storebælt og Lillebælt både lørdag og søndag. Og havde vi skullet sejle havde vi nok ikke gjort det :-)
SvarSletDet var den bestemt :-) Nej, de færger sluger noget ekstra af vores i forvejen sparsomme tid, først booking, så ventetid før ombordkørsel. Broerne er der uanset hvilket tidspunkt man når frem.
SletWauuu Pia, det øverste billede er helt vidunderligt, så smukke og "stille" morgenfarver.
SvarSletJeg havde gættet på Gram inden jeg klikkede på linket. Det ligger desværre lige tæt nok på mine forældres bopæl, til at vi vil vælge at bo der, men en middag bør vi vist unde os selv en dag.
Tak :-)
SletDu er da heller ikke til at skjule noget for :-) Man kan godt dumpe ind og spise, men der er en risiko for at alt er optaget, så bordbestilling er nok en god ide. Der var fuld hus hele denne weekend.
Der er noget fascinerende over broer, vi har fløjet under Golden Bridge i San Fransisco :-) det var en sjov oplevelse... På arbejde beskriver vi et "pejlemærke" om at bygge broer, så vi støtter og guider børn/unge fra den ene arene til den næste...
SvarSletDine bro billeder er utrolig flotte og sjov tanke, at "samle" på bro billeder.
God tirsdag Pia - hilsen fra OddStyle
Det lyder som en spændene flyvetur :-) Der er mange måder at bygge broer på og som menneske, må vi også bygge mange broer igennem livet.
SletMan kan jo samle på alt, det er kun fantasien der sætter grænser :-)
Flot brosamling. Og så gav du mig lige en god ide til en gave til en rund fødselsdag - Tak :-) Har først nu læst dit sidste indlæg. Er bare SÅ enig. Andre folks hundes lorte er bare så meget for meget. Jeg havde glemt min lygte her til morgen og var pænt udfordret, da jeg skulle finde Kamelens efterladenskab. Men det lykkedes da. Uden at træde i den. Jo, jeg tror, flere affaldskurve eller skraldespande ville hjælpe. Det er nemlig så træls at vade rundt med sådan en pose i hånden. Vores skraldespand kan ikke ses fra vejen. Men jeg ville da klart foretrække, at der blev smidt - pænt lukkede - pølleposer i den fremfor, at der ikke blev samlet op. Lone fra http://www.himmelogfjord.dk/ skrev endda en gang i en kommentar, at der i hendes sommerhusområde er sat klistermærker på de private skraldespande, at man netop GERNE må droppe sin pøllepose der. Selv smider jeg ikke poser i private skraldespande, men står der en stor container til restaffald ved fx en kontorejendom eller en boligblok, så holder jeg mig altså ikke tilbage.
SvarSletVelbekomme :-) Ja. nogle vil nok benytte skraldespandene, men ikke alle. Der hvor C bor, er der hængt hunde-lorte-skraldespande op alle vegne, med få meters mellemrum. Der er endda gratis hunde-pølle-poser i lige så store mængder, alligevel er der nogen der ikke samler op efter sig.
SletJeg ville også kunne finde på at benytte en offentlig container, hvis sådan noget altså fandtes her, og jeg havde en hund at skulle samle op efter, MEN jeg ville se hvilket affald, der var i den først. Hvis det er ren byggeaffald, så ville jeg IKKE gøre det. Men er det også til husholdningsaffald og almindeligt blandet skrald så kunne jeg godt dumpe en pose. Hvis der stod en skraldespand med skiltet 'Ja tak til hundeposer' er det selvfølgelig fint nok, men sådan et skilt vil vores skraldespand aldrig få. Vi vil kun have vort eget skrald.