Brostensvandring i den gamle bydel i Ribe

De oprindelige gamle bydele er altid interessante at besøge, og således også Ribe, så vi travede gade op og gade ned i det uendelige, for at se på gamle skæve bygninger.   
Gammelt håndværk af forskellig slags. Flotte træudskæringer alle vegne. Smukke døre og sjove velholdte bygninger. Man kan ikke se på billedet nederst til højre, at husets mur er mere rund end lige.

Der er brosten overalt, så det er ikke en by,  hvor man går i høje hæle. Huset nederst til højre – det med de to tårne, ville vi gerne vide hvad var. Vi spurgte derfor i Turistinformationen, men hende der stod bag skranken vidste intet om det, og havde aldrig set det. Hun havde været ansat på bureauet i mange år, og hun påstod at det ikke var noget særligt, og heller ikke spor interessant, når hun ikke kendte noget til det. Hmm…
Vi travede videre. Gik en tur i Klosterhaven. Var ude på havneområdet. 

Gik tilbage til bydelen igen. Vi gik gennem Kunstmuseets Have. Der var vådt og sumpet, men meget smukt.
Vi kom forbi Domkirken mange gange. På et tidspunkt ser og hører jeg kirketjeneren sige til et par mennesker, at de kunne komme forbi ved 16-tiden, så ville han åbne kirken helt uofficielt...
Det var blevet middag. Vi havde allerede gået rundt flere timer, så gad vi fortsætte med det, for ‘bare’ at se Domkirken? Havde vi efterhånden ikke snart set alt? Skulle vi finde et helt andet sted at udforske? Det var stadig mange timer til klokken var 16.

Vi kunne starte med at finde et sted at spise, men det var ikke nemt. Der var optaget alle vegne. Folk stod i kø for at få borde. Nogle steder endda blot for at komme ind. Det gad vi godt nok ikke, så vi travede de samme gader op og ned, i håbet om til sidst at finde et sted vi kunne komme ind. På den måde gik der yderlige noget tid.

Vi gik atter ind i Quedens Gård, som, vi tidligere havde opdaget på mange måder, var et interessant sted. Når nogen kommer ud, kune det jo være fordi der var blevet en ledig plads. Der var stadig propfyldt med mennesker, men igen kø. Vi var heldige, at få to ret trange pladser, i det allerbagerste hjørne. Vi bestilte en club sandwich og blev varmet igennem. Da vi ikke gad sidde der mere, var der stadig nogle timer til kirkedøren ville blive åbnet. 2½ times ventetid kan godt være meget lang, når vi mente vi havde set hver eneste gade, og nogle endda flere gange. Alligevel gik vi atter rundt. Når nu vi havde ventet så længe, ville det være tosset at køre derfra. Vi måtte kunne få den sidste tid til at gå også. Vi trak ind på en café, hvor vi fik os en tår kaffe. Her var det meningen, vi bare ville sidde og vente til klokken blev fire. Typisk os, så duer det bare ikke. Vi tog atter frakkerne på. Hellere trave igennem de samme gader, for jeg ved ikke hvilken gang, end bare sidde og glo. Strikketøj og kryds og tværs lå på kroen. Lidt før  klokken16, kredsede vi rundt i gaderne omkring Domkirken. Det var alt for koldt til bare at stå stille. Endelig blev vi lukket ind sammen med to andre par.