Hvor skal jeg arbejde i morgen!

Sådan har min hverdag været hele ugen. Jeg var forberedt på at denne uge ville blive mindst lige så hektisk som sidste uge, men jeg havde ikke regnet med dette virvar og arbejdsdage på 10 timer. Min udsigt fra kontorvinduet på den ene arbejdsplads, er der ikke meget ved, så jeg behøver ikke sidde og ærgre mig over, at jeg har været begravet i papirarbejde. Jeg opdager nemlig først hvordan vejret er når jeg har fri, eller skal et ærinde i filialen, eller i banken. Jeg har dog kunnet nyde solopgangen om morgenen på turen derind.

Med så lange arbejdsdage, har jeg nydt mine cykelture endnu mere, da jeg kun når en tur rundt i haven, når jeg kommer hjem, fordi Allan og maden allerede venter på mig, også selvom jeg har ringet, og sagt jeg ikke kan nå det til sædvanlig tid. I onsdags stormede det så meget, at jeg valgte at trække cyklen en god bid af vejen hjem, fordi det gik stærkere. Jeg havde ikke en kinamands chance for at bestige bakkerne på cykel i den stride modvind. Jeg ved jeg har nævnt det flere gange, men jeg har nydt synet af rovfugle, svaner, fasaner, rådyr og egern i fulde stil. Der var en kæmpe flok gravænder,  men de fleste lettede og fløj ned til stranden.
Selv blomsterne i skoven blafrede så meget i vinden, at de var umulige at fotografere. Alle billederne blev rystet, men her er de bedste af dem. Der er både anemoner og violer og masser af påskeblomster i skovkanten.
Hjemme har Allan bestemt heller ikke ligget på den lade side. Bilen, den røde, skulle til eftersyn i mandags. Den grønne, skulle have nye dæk i onsdags. Han har været med mor ude at købe et kosteskab. Resten af tiden har han brugt på at grave jord ud i drivhuset, ved først at hugge og stikke med spaden, for at løsne jorden, fordi den er hård som beton og meget, meget leret.
I dag kan man ikke bare køre på genbrugspladsen med en smule jord. Der skal udfyldes et oplysningsskema for flytning af jord, og det skal anmeldes til kommunen. Det besvær ville vi gerne undgå. Godt jeg kender en landmand, som alligevel skal have kørt en masse jord på, og planeret et pænt areal. Allan havde fået lov at køre derned, med de læs vi skulle af med. Jeg opdagede tilfældigt, at han var i gang med en aflæsning, og snuppede et billede ud gennem det åbne vindue. Det tågede på billedet er sand jordstorm, og det blev meget værre, da jeg skulle hjem, men det var det skønneste solskinsvejr, da jeg cyklede hjemmefra om morgenen. Nu er det sidste jord kørt væk, og så skal vi bare have fat i noget nyt og bedre, som skal fyldes ind, inden der bliver sat glas i, men denne weekend er der ingen arbejdsopgaver. Vi skal slappe af, så vi er klar til at tage fat igen på mandag, hvor vi giver den en ekstra skalle, i de tre arbejdsdage der er, inden det er påske. Der er lys forude, både her og hisset.