Et stort puslespil

Vejret så lidt trist ud i morges, så jeg startede med lidt bloglæsning i håbet om at solen ville bryde igennem. Det havde den umiddelbart ikke til hensigt, men det skulle ikke stoppe mine planer. Allan var næsten lige så opgivende som i søndags, men hvis det drivhus skulle op, og vi skulle have glæde af det i år, så var det altså nu vi skulle i gang med det store puslespil. Allan havde flere gange  kigget ned i kassen med de “tusind” lister, skruer og andre dingenoter, for at skaffe et overblik, men det så håbløst ud, mente han. I øvrigt regnede det også, sagde han. De par disdråber der faldt, blev vi ikke våde af, kun brugsanvisningen kunne tage skade. Vi er et rigtigt godt arbejdsteam, og supplerer hinanden fantastisk godt, hver gang der skal laves et stykke arbejde. Jeg tog tegningen og begyndte at finde “brikkerne” til rammen, mens Allan allerede bekymrede sig om hvad dette eller hint skulle bruges til. 
Det var hundekoldt, og jeg frøs så meget på fingrene, at det var svært at holde på de små skruer og møtrikker, og handsker kan jeg ikke arbejde med, da slet ikke til det småskidt. De kom på når jeg bare skulle stå og holde eller når jeg skulle finde de lister der skulle bruges. Jeg sagde til Allan, om han ikke kunne mærke hvor meget læ vi fik, efterhånden som arbejdet skred fremad. Han mente der skulle mere til end de par pinde.
Da vi nåede til døren, rakte mine evner ikke længere, end til at finde det der skulle bruges. Vi gik ind og drak os en tår eftermiddagskaffe, og da vi kom ud igen var solen endelig kommet frem. Allan tog sig af døren, og sørme om ikke det lykkedes at få den samlet og sat på. Klokken blev halv seks inden vi var færdige med at samle et puslespil med over hundrede brikker lister. På spisebordet ville et puslespil af den størrelse være samlet noget hurtigere.
Arbejdet gik ganske glat, og blev udført noget hurtigere end Allan havde forestillet sig. Det hele kørte som på samlebånd, og det har været en dejlig afslappet lørdag, en af dem vi også nyder rigtigt meget, med masser af frisk luft under vingerne, og nu med masser af varme i kinderne. Huset skal nu bare spændes efter. Der skal graves jord ud, da det er det rene lerjord. Der skal der sættes et par vinduer i og til sidst skal alt glas selvfølgelig monteres. Vi er meget bagud. Jeg må vist se at få sået lidt i nogle potter, som kan stå på vores terrasse i første omgang, hvis jeg altså kan finde tid tid det. Min søsters radiser er allerede kommet op, men vi skal nok nå det. Jeg har før gravet nye kartofler op på friland i oktober måned, fordi vi er kommet for sent i gang. Det er da lige så skønt at spise nye kartofler, eller andet, på et tidspunkt hvor det, allerede var et overstået kapitel for alle andre først på sommeren.