onsdag den 27. november 2013

Bårebuket, kirkegårdsdekoration og arvelige tilbøjeligheder

Jeg kommer fra en familie, hvor man laver næsten alt selv. Hvad far ikke kunne, kunne mor. Købt bårebuket til august månedDe supplerede hinanden rigtigt godt. Jeg har, uden at tænke nærmere over det, bare helt naturligt, taget mig af de opgaver, der var helt almindelige i mit barndomshjem. Jeg har, når jeg nu filosoferer lidt nærmere over det, taget lidt med fra begge mine forældres kreative liv. Mor bandt altid selv vores adventskrans, som altid hang i loftet. Hun lavede selv juledekorationerne, og så længe jeg kan huske tilbage, har vi børn, altid fået lov at lave hver vores egen lille dekoration. Da jeg var ganske ung 18-20 år, var der arrangeret et specielt aftenkursus i det lokale forsamlingshus, hvor man kunne lære at binde en flot og fyldig adventskrans, hvor ingen ville kunne finde ståltråden noget sted overhovedet. Et par gode fif, af en udlært blomsterbinder er ikke at foragte, og den kunst ville vi gerne lære, så mor og jeg tog afsted. Siden dengang er alle kranse med synlig ståltråd sprunget mig lige i øjnene. Min “svigerfar” var kransebinder og meget andet. Han leverede halmkanse til grossister og solgte færdigbundne kranse og puder fra hjemmeadressen. Han tilbød mig en adventskrans med synlig ståltråd, den første jul Allan og jeg holdt sammen, men jeg ville binde mine kranse selv. Det var af svigerfar jeg lærte kunsten at lave mospuder og hjerter, moskranse og moskors. Da ungerne var små lavede jeg min egen “lille butik”, som bestod af en bod foran vores hus. Selvom der ikke kom mange mennesker forbi til dagligt rygtedes det åbenbart uden nogen form for reklame fra min side, og folk kørte direkte hertil.  
P1080359 Hjemmelavet bårebuket til december 2012
Det er igen ved at være tid til den årlige pyntning af gravstederne, men det er mange år siden jeg blev træt af at se på de almindelige kranse, så der har været andre ting på programmet nogle år, men de sidste 3-4 år er jeg begyndt at binde nogle buketter i stedet. Bårebuketter og lignende, var noget mor bl.a. havde lært sig selv i alle sine år som graver, men efter hun blev syg, har hun ikke været tilfreds med eget resultat. Tit sagde hun: “Det kan man da lave selv - men jeg kan ikke mere.” Derfor mente jeg, at det var på tide jeg fik prøvet det, mens jeg i det mindste kunne få en forklaring på hvordan man gjorde. P1130933
Man starter med at lægge et lag grønt, så det har den størrelse og bredde, man vil have. Det vikler man sammen forneden med blomstertråd eller bast. Det er lettere at stramme ståltråden godt til end basten.P1130934
Derefter lægger man en blomst lige midt for, og yderligere en eller to, til hver side for den i midten, alt efter dekorationens størrelse. For hver gang der lægges blomst og grønt, snørres det godt fast. Er det blomster, der ikke kan holde hovedet selv i den rigtige retning, som f.eks. gerbera, benytter man en blomstertråd, som stikkes op i hovedet af blomsten. Derefter vikler man tråden rundt og ned om hele stilken. Roser og nelliker er nogle af de få blomster, der kan holde sig rigtigt godt i det danske vintervejr. Selv rimelige høje frostgrader kan de klare. Proceduren er at fortsætte med blomster og grønt til man har nået den ønskede størrelse og fylde.   
P1130935 P1130936
Til sidst klippes alle overskydende grene af forneden, og man binder lidt bast om. Voila - Dekorationen er færdig. Denne er til svigermors grav, som Allan har været ovre med. Jeg skal have lavet en buket til far også. Den skal senest på til hans fødselsdag, men først skal jeg lige skaffe lidt mere gran og lidt flere blomster.PR1130939
P1130938 Det er meget snart 1. søndag i advent, så af granresterne lavede jeg en dekoration. Uden ler i huset, blev der brugt oasis. Det holder sig også frisk og grønt lidt længere. Oasisen blev skåret til, så den passede i potten. Jeg har en masse røde lys liggende i skabet, så dette skal agere vores kalenderlys i år. Brænder det ned før tid, henter jeg bare et nyt lys og sætter i. Der skal laves et par dekorationer mere. Lys og pynt haves, men gran mangler som nævnt tidligere.

20 kommentarer:

  1. Det forbavser mig slet ikke at du også kan det Pia :-) Det er fine buketter du binder til familiens gravateder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er åbenbart let at gennemskue :-) Jeg syntes det er sjovt, og med lidt øvelse går det nemt.

      Slet
  2. Fine buketter, men jeg køber mig fra det, men vi skal også snart afsted med et par kranse til kirkegården, min far og Jimmis mor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal også være nogen, der holder liv i butikkerne og dermed dem der skal tjene til dagen og vejen.

      Slet
  3. Jeg kan blive helt misundelig over dine kreative problemløsningsevner. Tak for instruktionen, som jeg næppe kommer til at bruge, men det er så rart at vide hvor man kan finde løsninger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo kun ens egen fantasi der sætter begrænsningerne. Brugsanvisninger kan være rart at have, hvis man er på bar bund.

      Slet
  4. Fine buketter og kranse du binder. Ja, man gør tit det ens forældre gjorde, og ikke det de sagde. Jeg har lige bundet en krans sammen med mit barnebarn. Man kunne sagtens se ståltråden, men vi hyggede os nu meget. Nu hænger kransen på hendes dør ind til hendes værelse. Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gør vist lidt af begge dele, både det det sagde og gjorde, men bestemt også noget de aldrig ville have fundet på, og sådan er det stadig ;-)
      Bare man selv er tilfreds med det man laver, så er alt jo godt. Vi har alle været begyndere med alt hvad vi foretager os i livet, og øvelse gør mester, og man skal ikke stille urimelige krav til hverken sig selv eller andre. Vigtigst er det at man hygger sig, mens man lærer.

      Slet
  5. Hvor er det flotte sager, du viser. Jeg tror sagtens, at du kan lave en butik igen :-)! Da vi bor på Vestsjælland og familiens gravsteder er i Sønderjylland og Midtjylland, betaler vi os fra pyntningen.
    Jeg har prøvet at lave en adventskrans, med synlig ståltråd :-(! Jeg har masser af gran, men er ikke kommet i gang igen. Juledekorationer laver jeg dog altid selv. God torsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Butikker i alle afskygninger er et afsluttet kapitel, men det var sjovt det hele mens det stod på.
      Jeg kan godt forstå I betaler jer fra pyntningen. Jeg skal aldrig være ansvarlig for et gravsted, det har jeg meddelt familien. En gang om året kan jeg lige overkomme. Min mor og mine søskende er flittige til at besøge fars gravsted. Jeg har ham i mine tanker i stedet.
      Du må da bare i gang med at øve dig på kranse. Tak i lige måde.

      Slet
  6. Hvor er det flotte buketter og kranse, du binder. Jeg ville ønske, at jeg var lige så kreativ som du. Det ser jo ikke ud som om, det er så svært, og nu har du jo leveret opskriften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er jo intet der er svært, når først man får det lært :-) Når jeg nu gerne vil alt, så må jeg jo udnytte mulighederne for at prøve det af, så ikke jeg sidder som en gammel kone en dag, og ærgrer mig over, at jeg ikke nåede en hel masse mere.

      Slet
  7. Binde en adventskrans uden synlig ståltråd kan jeg godt finde ud ad (nu er det Donnaens job, og hun har stadig visse kvaler med at skjule ståltråden), men dine fine buketter tror jeg ikke, jeg ville kunne gøre efter. Selv om det ser ret nemt ud på dine billeder :-) Grandækker I selv gravstederne - er det ikke et kæmpearbejde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Donnaen skal nok få det lært, hun har jo en læremester lige ved hånden. Der er vist ikke mange unge i dag, der gider at beskæftige sig med at binde kranse. Jeg kender i hvert fald ingen. Jeg er sikker på at både du og Donnaen kan binde en buket.
      Som graver i næsten 25 år, har mor altid lagt gran på gravstederne, og det fortsatte hun med efter hun gik på pension. Efter hendes sygdom, betaler hun sig fra det, men hun (eller søster) kommer der hver uge og stiller en buket blomster. Jeg har aldrig selv lagt gran på. Den sagkyndige siger, at det afhænger af hvor tæt det gran er, man bruger, og hvor avanceret der skal pyntes, hvor stort gravstedet er osv. osv. men 1 time går der hurtigt, når granet også skal klippes til, og hvor små stykker man klipper det i. Skal der laves klokker eller andet med to farver gran, rækker en time ingen steder. Jeg har ingen intentioner om at lægge gran på nogensinde, det er for koldt et job til mig og mine fingre.

      Slet
  8. Du binder (selvfølgelig) smukke buketter :-)
    Men som vi talte om sidst, er vores afdøde inde i vores hoveder, så vi behøver ikke at besøge gravsteder.
    Juledekorationer, derimod, laver vi naturligvis selv hvert år med det, naturen kan give os af pynt til dem - det synes jeg er smukkest - og så er det jo hyggeligt at gå sig en tur for at samle dekorationsmateriale ind :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu ikke nogen selvfølge ;-)
      Nej, besøg skal gives og modtages, mens man er i live.
      Selvfølgelig laver I selv dekorationer, og naturpynt er altid smukt. Jeg får bare altid samlet mere end jeg skal bruge. Du ved øjnene der ikke kan få nok ;-) men lidt frisk luft og motion skader ikke.

      Slet
  9. Det er smukke ting, du får lavet Pia. Jeg snyder altså og køber en bundet krans, men jeg sætter selv pynt og lys i. Det er en dejlig tid lige nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal da bare købe løs. Du sætter jo så alligevel dit eget præg på det. Jeg har ikke noget imod julen, men den fylder ikke så meget her, som den gjorde da ungerne boede hjemme.

      Slet
  10. Du får det til at se virkeligt enkelt ud :-) Og meget meget smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også ganske enkelt, men det er alt selvfølgelig, når man først har lært det :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)