torsdag den 21. juli 2011

Hurtig ekspedition

Da jeg ringede til en af håndværkeren på arbejdet i går, fik han lige nævnt, at han var ved at tømme hele laden for resterne af vort store loppemarked for et par år siden. Det skulle enten i halmfyret, eller i containeren til forbrændingen. Camilla havde for få dage siden sagt, at hvis vi hørte om nogen der bare skulle smide en sofa ud, så måtte vi gerne sige til. De møbler der skal smides ud, siger jeg til tømreren, er vel ikke mere værd nu! Nej egentlig ikke, siger han, men hvorfor det! ……. Jeg skal bruge en hundesofa….. Så skal du skynde dig og springe på cyklen og se den, inden jeg knuser den med hydremaen.
Som sagt, så gjort. Jeg kastede et hurtigt blik på sofaen, og den så da okay ud, men det er da ikke nemt, når det ikke er til mig eller mine, men til et menneske jeg aldrig har mødt og absolut intet kender til. Det er til den hundepension, hvor Camilla får passet hunde, når de selv er på ferie. Hold lige sofaen tilbage en time, sagde jeg til H…… Jeg ringer efter Allan, så må han komme med traileren, og så må vi selv køre den på lossepladsen, hvis ikke den kan bruges.
P7206600 P7216623
Jeg så Allan køre fra laden med sofaen læsset, og skrev en mail til Camilla, at hun godt kunne sige til sin “veninde”, at nu havde jeg skaffet hende en gratis sofa, og at den stod hjemme hos os nu. Da jeg kom hjem, havde Camilla allerede arrangeret det hele. Allan skulle være i Næstved kl. 20, hvor de andre to ville komme fra hver deres verdenshjørne, og støde til for at se, og tage imod sofaen. Samtidig gav Allan mig beskeden, at naboen gerne ville tale med mig, så der gik jeg ind. De skulle et par dage på ferie, så jeg har lovet at fodre både kat og kaniner et par dage. Allan kørte til Næstved, på en nærmere aftalt P-plads, og sofaen blev afprøvet af de to piger og godkendt på stedet. Allan kørte sydpå og de andre nordpå, i hver deres retning, med nyerhvervelsen.
Skulle der være nogen, der har en sofa mere til gratis afhentning, så er der en aftager klar. Hun er storforbruger af sofaer, da hundene skal ligge godt i hendes hundepension.
P7216624Jeg har lige taget Præstegårdens rabarberkage ud af ovnen, fordi jeg vil overraske kollegaerne i butikken i morgen. Det ved jeg de bliver glade for, og der er rigeligt, så der bliver snildt et stykke til os selv til aftenkaffen. Allan glæder sig allerede.
Bemærk de fine grydelapper, som jeg har fået af Ellen, da de var nede hos os for at plukke ramsløg.

14 kommentarer:

  1. Sikke en god idé med sofaer til hundepensionen, det gør det lidt mere hjemligt for dyrene...;-D

    SvarSlet
  2. ..og alle hundejere på den pension, skal igen til at lære deres hunde, at de IKKE må ligge i møblerne.. :-))
    Ellen er god med stof og tråd, jeg har også et par i samme stil i Sverige :-)

    SvarSlet
  3. ..og så har jeg lige talt mine elefanter, der er 31 stk i min lille parade :-))

    SvarSlet
  4. Annemarie.... Jeg kan forstå på Camilla, at hun gør alt for de dyr hun passer. De skal også mærke de er på ferie :-)

    SvarSlet
  5. Inge... Måske er det med hunde, som med børn! Børn kan godt finde ud af at de må hoppe i møblerne udvalgte steder. Men jeg har ikke forstand på hunde.
    Det var da en pæn samling elefanter :-)

    SvarSlet
  6. Årh, hvor er du sød. Som altid :-) Men det var absolut ikke min mening at tømme dig for kvæder - jeg tager glad og gerne imod dem du kan undvære - jeg havde bare indtryk af, at du havde masser...
    Jeg tænkte lidt de samme tanker som Inge: at hundene efter deres ferie får problemer med at finde ud af, at de ikke må hoppe op i sofaerne. Men det er selvfølgelig deres ejeres problem :-D

    SvarSlet
  7. Dejligt at der bliver taget hensyn til hundene i en pension.
    Ha´en god dag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  8. Dejligt når noget kan genbruges Pia, den kage ser bare lækker ud, uhmmm.
    I kærlige tanker, god weekend.

    SvarSlet
  9. Hvor er det dejligt at læse et indlæg som ovenstående. Det er så skønt, når man kan/vil hjælpe hinanden.
    En rigtig dejlig weekend til jer deroppe.

    SvarSlet
  10. Jeg glemte at skrive, at din header bare er helt vidunderlig ☺.

    SvarSlet
  11. Ellen.... Tak :-) Jeg hader når ting går til spilde, men er nærmest druknet i kvæder de sidste år. Har også haft fyldt i fryseren. Du må virkelig gerne få dem i år. Jeg har lager alle vegne af alt muligt, og jeg får sikkert skrabet endnu mere til mig ude fra naturen også. Det står jo og råber til mig, at jeg skal komme og plukke det :-)
    Jeg skal ikke gøre mig klog på hunde. Det er som du skriver ejernes problem.

    SvarSlet
  12. Hanne Bente.... Ja, jeg ved at mange hundeejere ikke lader deres hund blive passet hvor som helst og af hvem som helst. Stedet er nøje udvalgt :-)
    Tak :-) god weekend til dig, helst med lidt mindre regn. Vi har indtil nu fået 45 mm og sejler snart væk.

    SvarSlet
  13. Michael... Det glæder også altid mig, når ting får nyt liv andre steder :-)
    Den smager også godt, hvis man altså kan lide rabarber. Det var der så en der ikke kunne :-)
    God weekend til dig også.

    SvarSlet
  14. Annette.... Ja, det er dejligt, og som giver kan man glædes ligeså meget som modtageren.
    Tak for de søde ord, og dejlig weekend til jer også, helst med tørvejr.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)