fredag den 15. april 2011

Sådan fik jeg mit navn

Min far havde en masse interesser, og var bl.a. vild med sang og musik, skuespil ogdåb historie. Da mor også har stor interesse indenfor sang og musik, er mine og mine søskendes navne udsprunget af dette. Vi har alle fået hver to navne. Jeg har altid fået fortalt, at jeg er opkaldt efter Ingrid Bergman og Petter Lindström, som rejste til Amerika. Petter, Ingrid, Amerika. Ligeledes skulle mit navn være sjældent, da jeg blev døbt. Der var da heller ikke andre navnesøstre, i hele min skoletid. Danmarks Statistik går ikke så langt tilbage, så jeg kan ikke få nogen tal på det. Først i mit voksne liv, har jeg hørt, og mødt andre, der hedder det samme. I dag har jeg til gengæld rigtig mange navnesøstre.
Pia : Pigenavn. Feminin bøjning af det latinske Pius, der betyder "den fromme, pligtopfyldende". Ifølge Danmarks Statistik var der 24759 personer med navnet Pia i Danmark pr 1. januar 2009.
Ved at læse om ovennævnte personer, har jeg fundet ud af, at Ingrid og Petter har døbt deres datter Pia Lindström. Bogstaverne kommer fra Petter – Ingrid – Altid. Det blev så ikke dem altid, de var allerede skilt før jeg blev født.
Mit mellemnavn stammer fra filmen og sangen: Susanne i badet, fordi jeg fik mit daglige bad i en balje på gulvet, og filmen og sangen var meget populær på det tidspunkt.
Susanne : Hebraisk pigenavn, hvis betydning er "lilje". Fra Biblen kendes historien om "Susanne i Badet", om den kønne og gudfrygtige kvinde Susanne, som er gift og som belures og efterstræbes af to mænd. Da de ikke kan få hende anklager de hende for ægteskabsbrud, men hun reddes dog til sidst. Navnedato er den 16. juli. Kan desuden staves Suzanne, Suzanna og Susanna. I perioden 1985-1996 fik 657 danske piger navnet Susanne. Ifølge Danmarks statistik var der 32328 personer med navnet Susanne i Danmark pr 1. januar 2008.
 dåb 3 dåb 001





Da Allan skulle døbes, mente hans mor at han partout skulle opkaldes efter en af hendes slægtninge. Allan har aldrig brudt sig om navnet, og bruger det ikke. Da Mads skulle døbes, havde “nogen” gevaldig travlt med, at det kunne være rigtig sjovt, hvis han blev opkaldt efter et par familiemedlemmer. Derfor besluttede vi, at vi ville finde et navn, som ingen personer i familierne var døbt før.
Da vi skulle finde et navn til Camilla, snakkede vi også navne med Mads, og han syntes altså, at hun skulle hedde det samme, som den dukke han legede med i børnehaven. Den var nemlig så sød. Det endte med at hun blev opkaldt efter dukken.

6 kommentarer:

  1. Sjovt at læse om historien bag dig navn.

    Jeg har en kusine, som hedder også Pia. Da hun skulle døbes var min oldefar en ældre herre med meget nedsat hørelse og derfor fik han ikke fat i navnet i første omgang og spurgte min mor hvad barnet kom til at hedde
    Pia, svarede min mor
    Jow, sagde den gamle jeg ved godt det er en pige, men hvad kom hun til at hedde. Han havde aldrig hørt om et sådan pigenavn. Min kusine er fra 1967.

    SvarSlet
  2. Ha ha ha Lone, hvor var den god :0)

    Det er sjovt som vi får vores navne - i mit tilfælde var min fars bud: Liselotte og min mors: Susanne. Det blev min far der vandt - og ellers tror jeg ikke der er nogen dybere mening med mit navn :0)
    Go weekend!
    Knus

    SvarSlet
  3. Lone... din lille søde og sjove historie bekræfter da, at det ikke var noget alle kom til at hedde dengang. Jeg er oven i købet 12 år ældre end din kusine :-)
    Din historie får mig til at tænke på noget andet sjovt. På mit arbejde, har chefen en hund der hedder Kia. Jeg kunne ikke høre forskel, så et par gange har han kaldt på den, og jeg kom fluks. En enkelt gang var det også pift. Ikke fordi det er den måde han plejer at henvende sig til mig, men man ved jo aldrig. Både han og jeg grinede af episoden, og jeg sagde til ham. Hvis en dag du hvirkelig kalder på mig, så skal du ikke regne med jeg kommer :-) Det var bare helt i orden :-)

    SvarSlet
  4. Lotte.... Det er det nemlig :-) Mon ikke alle forældre tænker meget over hvilket navn børnene skal have.
    Du kunne jo også være kommet til at hedde begge navnene :-) Din mor har formentlig også kunne lide navnet, ellers havde de nok valgt et helt tredie :-)

    SvarSlet
  5. Spændende at du sådan har historien bag dit navn. Mit var bare "moderne" den gang.
    Min den ældste dreng er opkaldt efter min svigerfar. Da den yngste blev født, sagde min svigerfar "det ville gøre mig meget glad, hvis du vil opkalde ham efter din far", synes dog det var synd at han skulle hedde Svend Erik - og ikke ret spansk ;-) Han kom til at hedde Daniel fordi det findes både på spansk og dansk.

    SvarSlet
  6. Lene... Det synes jeg også :-)
    Sødt af din svigerfar, at prøve at dele sol og vind lige. Jeg kan godt følge dig i dit valg, selvom jeg slet ikke har noget imod Svend Erik, ham kender jeg nemlig :-) Når man bosætter sig i et andet land, er der straks en faktor mere der spiller ind når man skal vælge navn.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)