Fødselsdagsgave indløst på Enø

Da mor fyldte år, for ca. 3 uger siden, spurgte jeg om hun havde nogle specielle ønsker. “Oplevelser” var svaret. Jeg ved lige nøjagtigt hvad hun mener med det. Samvær med “nogen” et eller andet sted. Gavekortet lød på et weekendophold med os i campingvognen. Mor sad med blanke øjne og strålede som en sol, da hun åbnede gaven.

Jeg hentede hende tidlig lørdag formiddag. Vi nåede lige at komme frem og fik stillet campingvognen op, da det begyndte at regne. Det væltede ned med vand. Vi spiste en frokost. Det blev tørvejr, og vi gik en tur. Nogen havde garderet sig mod vandmængderne.
I Karrebæksminde, så vi at Kaj og Bøje ikke var hjemme. klik evt. billedet større. Vi fandt dem længere nede af gaden. Billederne kan med fordel klikkes større.  Mor fik købt lidt tøj, for andre fødselsdagspenge, og vi fik en snak med Allans kusine, da vi besøgte den butik hun arbejder i.
Vi gik hjem og fik eftermiddagskaffen, så regnede det ingen. Til aftens gik vi atter til Karrebæksminde, for at finde et sted at spise. Flere havde travlt med at pudse vinduerne i forteltene.
Vi sprang rengøringen over, og gik en tur til stranden. Nogen var i vandet. Jeg kan fortælle, at det var ubeskriveligt koldt bare at soppe.
Vi så på udendørs fiskeri museum, og da der igen kom en skylle, var vi ikke længe om at komme ind på Brohjørnet, hvor vi indtog aftenens menu. 
Da vi forlod Brohjørnet var det blæst gevaldigt op, og vandet var oprørt, med kæmpe bølger. Helt utroligt at der er sådan en kraft i den lille kanal. Vi så solnedgangen. 
I dag, efter morgenmaden traskede vi atter rundt i området. Det blæste ret meget. Vi besøgte Kaj og Bøje, som var hjemme og tog imod os i dag.
Allan besøgte bageren. Vi andre ville hellere have mad, så vi gik hos fiskehandleren og købte nogle dejlige laksefrikadeller. Allan fik dog også en, dem er der jo ingen ben i.
Vi kørte en tur rundt på Enø, inden vi drak en tår eftermiddagskaffe, og forlod campingpladsen. Aftensmaden var vi inde og spise et sted på vej hjemad. Når nu vejret var som det var, har vi trods alt været meget heldige. Det har mest regnet, når vi enten har siddet tørt og godt i campingvognen eller i bilen. Paraplyen har vi kun haft brug for på en enkelt spadseretur.
Da Allan havde parkeret campingvognen på vores matrikel, kørte jeg mor hjem til sig selv. Mor takkede for en rigtig dejlig weekend. Hun har hygget sig, og det har vi andre sådan set også. På Lolland har vi fået 11 mm vand, mens vi har været væk og ialt 72 mm i denne måned. Nu må det godt holde tørt nogle dage.

Marmelade og saft af hyldeblomster

Hyldebær er noget vi næsten altid har i huset. En fryser er dejlig og helt uundværlig for mig. Der kan man nemlig også opbevare både hyldeblomster og hyldebær, så man kan lave nye forsyninger løbende hele året. Af de frosne hyldeblomster kan man lave saftevand, cider eller sirup. Den sidste flaske, fra sidste års høst, blev drukket for et par dage siden. Hyldeblomstdrik skal  jeg bare have på lager. Den første portin er hældt på flasker. 8 flasker blev det til.


De friske hyldeblomster, kan friteres, eller bruges til drys i marinader, desserter, pynt på lagkagen og meget mere. I år har jeg for første gang, prøvet at tørre lidt af dem også.
Jeg plejer at kassere kvaset fra hyldeblomsterne, efter jeg har lavet hyldeblostdrikken, men nu har jeg læst her, at man kan lave en dejlig hyldeblomstmarmelade med citrussmag. Dette er nu gjort, og det dufter herligt, og den varme smagsprøve, var heller ikke så ringe. 
Nu vil tiden vise om det bliver en succes her i huset, eller kvaset bare skal kasseres igen fremover.

Mandagstema - sten

Jeg har tit tækt på at lege med, men indtil nu er det er blevet ved tanken.

Ikke langt fra vores bopæl står denne gamle møllesten nu og pynter.
























Det er mange år siden, det har været i brug på gårdene, når kornet skulle males til mel.

En helt anden slags sten, er fra vores ferie til Tenerife i 2010.  Pyramiderne i Guimar.





















Du kan se andre bidrag på sten her.

Friterede hyldeblomster og en usædvanlig onsdag

I tre dage har der nu stået en stor portin hyldeblomstdrik, i køleskabet for at trække.
Alligevel bevæbnede jeg mig i morges med plasticpose og saks, da jeg cyklede på arbejde, fordi jeg på hjemvejen, lige ville nå at høste flere hyldeblomster, inden det var for sent. Jeg ville lave en lækkerbisken til aftenskaffen.
Da jeg fik fri fra arbejde, stod Allan for første gang i år og ventede på mig. Han havde lavet kaffe som han havde medbragt. Vi cyklede ud til vandet, og nød udsigten, mens vi drak kaffen. Mens vi sad der, kom der en stenfisker forbi. Den var lastet så tungt, og stak derfor meget dybt. Klik billedet større, så kan du måske se det.
Vi tog en lille omvej, og hver gang jeg hoppede af cyklen for at plukke hyldeblomster, så fotograferede Allan et stykke af naturen.
Jeg havde besluttet, at klippe hækken i dag, når jeg havde fri. Jeg klipper og river. Allan fylder i traileren. Jeg fortsætter i haven, mens Allan laver aftensmad. Da han kalder fordi maden er færdig, har jeg fået fyldt traileren.
Lige nu er der masser af jordbær i haven. Selvom jeg pillede i går, var jeg nød til at gøre det igen i dag, efter aftensmaden. Dagens høst blev 2 kg, som blev skyllet og lagt i fryseren. Jeg må pille igen i morgen.
Hyldeblomsterne, jeg havde plukket, lå stadig i posen. De skulle også ordnes. Jeg rørte en slags pandekagedej sammen.
Mens jeg stod og friterede hyldeblomsterne, måtte jeg smage på dem, og det er  en himmerigsmundfuld. I opskriften, som du kan finde her, står der, at de gerne må serveres med flormelis, akaciehonning eller sirup. Jeg synes, de er søde nok som de er. Det var ellers en god anledning til at bruge min hjemmelavede mælkebøttesirup. Enten skulle jeg have lavet halv portion, eller også burde jeg have inviteret et par gæster. Der er mange tilbage, men jeg spiser gerne i morgen også, selvom de så er kolde, og det sprøde er forsvundet.
Det blev en lang arbejdsdag, dog krydret med lidt godt for både øje og gane.

Pinseløb

For at få lidt liv i byen, var der arrangeret pinseløb. Hvis det blev en succes, ville det blive en tilbagevendende begivenhed. Vi håbede på lidt opbakning af byens borgere. Man kunne vælge at løbe 5 eller 10 km. Eller man kunne gå den samme distance.
Vi er ikke til løb, så vi trak i vores bedste vandresko, og gik til startstedet 1 km fra vores bopæl. Allan har rigtige vandrestøvler, men jeg går allerbedst i mine tåsandaler. Det viste sig, heldigvis, at der var stor tilslutning til arrangementet. Nøjagtig 90 deltagere mødte op ved start, for at blive skrevet på listen, og få udleveret et nr. Startskuddet lød og de rutinerede løbere spænede afsted.
Der var trængsel på det første stykke skovsti. Det gik efterhånden op for os, Allan og mig, at alle “bare” skulle gå 5 km. Vi havde besluttet at tage de 10 km. Så vi satte tempoet op, og gik udenom dem alle. Vi var helt klar over, at vi ville komme sidst i mål, fordi vi tilsyneladende var de eneste, ud over løberne, der havde valgt distancen på 10 km. Det var varmt, men en skøn tur. Vi nåede til første vandforsyningssted, hvor vi fik et par krus vand, og fortsatte hurtigt vores ensomme vandring.                    
Det var en hård tur for Allans bentøj. I aftes mente han ikke, han skulle gå de 10 km, fordi hans ben var hævet efter gårsdagens udskejelser. Men han ville ikke stå tilbage for mig, og ville gå med, og så evt. springe fra, hvis det ikke gik. Normalt, når vi går vores lange ture, er der indlagt hvilepauser. Det var der ikke her, og der gik jo lidt sport i det, og han ville ikke give op. Vi nåede i mål, med klapsalver, og klarede turen på 1 time og 57 min. Der var kaffe, kage, vand og jordbær i massevis til deltagerene, sponsoreret af vores lokale Brugs. Vi var så ikke de eneste, der havde gået den lange rute. 3 andre personer var nået ind før os. Mark var den allerførste løber, der kom i mål. 10 km på 46 min. Godt gået lillebror.

Vi fik at vide, at der kom en frisk ældre dame i mål om lidt. Hun var desværre kommet for sent til start, fordi hun ikke kunne finde stedet. Hun gennemførte alligevel hele turen på 10 km mutters alene. Hendes tid var 2½ time. Selvfølgelig fik hun også klapsalver. Jeg synes det var flot klaret. Hun mener hun bliver meget øm i morgen. Det var 3 år siden hun sidst havde været ude at gå, sagde hun.
Allan har jamret sig en smule, han har startvanskeligheder og går rigtigt sjovt. Lige nu sidder han inde i stuen, med benene oppe, og tror ikke han kan gå i morgen.
Jeg selv tog en ekstra tur i skoven her i eftermiddags, for at høste en portion hyldeblomster.
Jeg har nået de anbefalede 10.000 skridt i dag.   

Der var også sponseret fine præmier, men vi var ikke blandt de heldige i lodtrækningen. Pinseløb er en realitet i lokalsamfundet næste år igen.

Pinselørdag og pinsesol

Da vi nu har investeret i den campingvogn,  havde vi faktisk planlagt, at campere i pinsen, men så dumpede for længe, længe siden en indbydelse ned i postkassen. En rigtig god ven ville fejre sin 60 års fødselsdag. Vores campingferie var jo ikke bestilt, kun planlagt, og planer er som bekendt til for at kunne ændres.
Denne ven, mødte vi for første gang den 5. juni 1983, da vi var i lufthavnen for at hente vores børn. Selvom vennerne senere flyttede fra Lolland, har vi formået at holde kontakten.
Vi havde ledt efter campingpladser, men uanset hvad, betød det alligevel Taxa, da afstanden blev for stor. Vi besluttede, at en af os måtte være afholdende, og være chauffør. I fredags, da jeg kom hjem fra job, havde Allan fundet en lille kommunal campingplads i Slagelse, 1,5 km fra hvor festen skulle holdes. Allan ringede for at være sikker på der var plads.
Vejret er ikke altid til at regne med, så der var rejst telt i gården. Vennerne har en pragtfuld have, som I kan se på billederne, og vejret var helt med os. 60 mennesker var samlet, til en dejlig forret med bl.a. røget laks. Hovedretten var pattegris tilberedt i en kæmpe webergrill, og slagterens helt specielle hjemmelavede kødfyldte pølser, masser af lækre salater og nye kartofler. Vennen, som er bager, havde til kaffen og den søde tand, bl.a. lavet disse jordbærstænger.

Sikke en fest vi har haft. Vi er helt sikker på, at vi sad ved det allerbedste bord. Ihh hvor vi hyggede. De andre gæster, mente de havde fået det bedste bord. Vi travede “hjem” og gik til køjs kl. 3. Vi blev inviteret til morgenmad, men da vi havde taget med, så vi kunne klare os selv, selvom vi alle 4 er morgenmennesker, blev vi enige om at passe hver vores. Vi lovede dog at kigge ind når vi hentede bilen.

Allan og jeg sad og nød morgenkaffen i det herligste solskinsvejr, inden vi til fods begav os om til vennerne. Vi ankom ved 10 tiden, og de var selvfølgelig allerede igang med at pakke sammen og rydde væk. Vi gav en hånd med, og hurtigt var det meste afleveret, transporteret på sækkevogn, til udlejeren i naboejendommen. Vi nød nogle timer i solen med kaffe, frokost og mere kaffe, inden vi kørte hen og spændte campingvognen for. Vi fik både gris og kage med hjem, så vi har haft let aftensmad. Vi er lidt matte i betrækket, og glæder os til en lidt længere nattesøvn, så vi er friske til morgendagens program.

Dødsbo 7 – køkken og ny garage

Hvordan det hele startede kan du læse her.
Køkkenet var noget af et særsyn med det lyserøde loft. Der blev revet ned og et nyt blev sat op. Det var hurtigt klaret. Det var jo trods alt et nybyggeri fra først i 60´erne, dette køkken. Det oprindelige hovedhus er fra ca.1880.

For at benytte hverdagsindgangen, måtte man hele vejen udenom garagen, for derefter at gå direkte ind i køkkenet. Dog var der lavet en lille træskogang, som bestod af et forhæng, i det ene hjørne af køkkenet. Da vi allerede havde etableret en ny indgang, var den dør i køkkenet faktisk overflødig. Der blev lagt nyt gulv. Mads ville selvfølgelig allerhelst have haft et helt nyt køkken, men det var der altså ikke lige midler til.
De fleste af køkkenskabene blev omrokeret. Døren blændet af og der blev tapetseret. De køkkenskabe var altså ikke lige Mads´ stil, så han malede alle låger. 

Han havde håbet på at vinde i lotto, men da det ikke skete, og han havde en utrolig dårlig arbejdsstilling, når han stod ved det lave køkkenbord. Da vi så gav ham en opvaskemaskine i gave, og der alligevel igen skulle ændres lidt på skabene, blev køkkenbordet samtidig hævet nogle cm, og der blev lagt ny bordplade på.


Han drømmer stadig om et helt nyt køkken. Selvom det ikke er der han slår sine folder mest.
Ved at bruge dette link, kan du læse om alle de andre projejekter ved at klikke videre derfra.



Ifølge Mads, var huset største mangel et “ordentligt” værksted og garage. Det er simpelthen en nødvendighed. Den garage, der var bygget til huset, havde vi jo besluttet at rive ned, fordi der ikke var adgang til haven bagtil med så meget som en knallert eller plæneklipper, fordi garagen var bygget helt over til naboens hegn. På dette billede til højre, er mere end halvdelen af garagen allerede revet ned, fordi den nye indgang er etableret i gavlen.  Der bliver taget en bid mere af garagen, og bygget et lille “hus” omkring olietanken. Der bliver gravet grund og støbt fundament, og vi rejser en garage. Mads har også allieret sig med en flok gutter, for der skal mange til at holde, støtte og løfte.

Et krav fra Mads var at garagen skulle være så stor, at der var plads til værkstedsbord, og at der samtidig kunne stå en bil derinde, og at bildørene i begge side kunne stå åbne, og at han alligevel kunne komme rundt om køretøjet, når han skulle arbejde.











Selvfølgelig er det blevet næsten som han ville have det, han mangler dog en grav, det var der bare ikke penge til. Der blev indlagt vand og etableret håndvask. Jeg fik tjansen, sammen med Mads, med at planere hele den store jordbunke ud efter opgravningen. Der er isoleret på vægge og loft, og i dag har han et helt lille tekøkken derovre, som han har klunset sig til, et udtryk han selv bruger. Det samme gælder de vinduer der efterfølgende er blevet sat i.  Og selvfølgelig er der varme derovre. Det er jo der han opholder sig det meste af tiden, når han ikke lige har et job der skal passes.