Vegvisir Race samler folk og fæ

Der var gang i vores lille by ved sundet torsdag aften. Selv gik vi hjemmefra klokken 18, for at være med helt fra starten, når 114 både skulle sejle gennem Guldborgbroen i løbet af aftenen. Der var lavet udkigsposter flere steder langs kysten, både på Lolland og Falster, men vi selv bor jo lige midt i smørhullet.
Vejret var, som det har været meget længe, helt fantastisk for os der bare skulle se på, men for sejlerne var det måske ikke det bedste vejr, for ikke en vind rørte sig, så det tog ekstra lang tid at komme fra Nykøbing og hertil. Man havde beregnet at de første både ville ankomme kl. 19, men de lod vente på sig. Vi udnyttede tiden ved at gå os en lille tur ved stranden imens.Klokken var 19:20 da den første enlige svale kom sejlende, og broen gik op og ned. Ca. et kvarter senere, gik broen atter op, da bådene langsomt begyndte at dukke op i det fjerne.  

Der var rejst telte på havnen, og der blev spillet  og sunget mange skønne sange. Der blev spillet trompet, så nakkehårene rejste sig.

Varmedisen lå tæt over horisonten. Sejlerne fik en hilsen med på vejen i form af vink, tilråb, sang, musik klapsalver og geværsalut.

På en storskærm i teltet, kunne man følge hvor langt bådene var kommet. Det blev pludselig meget interessant, da vi ventede på Marks musikven, Danny og dennes far, som desværre var stødt på grund. Vi fik også set, at der var to både, der af en eller anden grund, stadig lå i havnen i Nykøbing.

Et er at alle vi tilskuere og amatører, står og tager billeder og filmer, men TV2east var også ude med det store kamera. Ligesom der også fløj en drone over bådene og folkene bag Vegvisir, selv var rundt og filme under sejladsen.

Der var oplevelser af enhver art. Sort sol i massevis næsten ustandselig. Skarver er det. Sådan en koloni har vi desværre også her i området.

Der var averteret med at broen ville være periodisk lukket, så man skulle finde alternativer hvis man skulle krydse Lolland og Falster. Så selv de der bor på Falster, kunne ikke komme til havnen og deltage i festlighederne og de der var nået at komme, kunne ikke komme hjem før broen igen gik ned, omkring klokken 22, eller senere, når alle både var kommet igennem. Der går allerede historier der fortæller at ægtefællen derhjemme ikke tror på den undskyldning, uanset om man var strandet på den ene eller den anden side af broen, men det er altså sandt nok.

Allerede fra starten af, var det minimalt med vind, men der blev mindre og mindre efterhånden som tiden skred frem og mørket faldt på.

Det livede op i landskabet, når der en sjælden gang kom et skib med kulørt sejl og hyggen spredte sig med mørket, når der var lys på skibene og månen spejlede sig i Guldborgsund.
Efterhånden blev det så mørkt, at jeg ikke mere kunne tage nogenlunde ordentlige billeder, og der var langt imellem bådene, så vi traskede hjem, men klokken blev alligevel over halv et før jeg fandt min seng. Det er rart at have en fridag ovenpå sådan noget natteroderi. Og natteroderiet fortsætter vi med, både i dag og i morgen. Weekenden er fuldt besat til søndag aften, med alt hvad hjertet begærer. 

Sejlerne skal ud på noget af en tur inden de vender tilbage. Du kan læse mere om Vegvisir her.

Det danske sprog og vendinger

Anatomisk set er danskerne et ret specielt folkefærd.
De kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven, sluge kameler, skide grønne grise, få føl - endda på tværs, og der er sikkert meget mere i samme genre.
Den stakkels mand, der ikke kan få den pige han gerne vil ha' bliver brændt af.
Går det hele skævt for en, så brænder lokummet.
Er der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder. Man kan gøre kål på ham/hende eller slå hånden af ham/hende.
Modsætninger er heller ikke altid logiske.
Tænk f.eks. på ro, kontra uro, men ukrudt er ikke det modsatte af krudt og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er man ikke forstander.
En kvindelig tjenestemand er ikke det samme som en tjenestepige.
At være kørt over, betyder noget andet end at være overkørt, og et trin op er ikke lig med et optrin.
Når en person betegnes som lunefuld, betyder det ikke, at vedkommende er fuld af lune.
Det modsatte af ens overmand betegnes ikke som ens undermand, og siger man, at en person er intetsigende, behøver det ikke at betyde, at personen ikke siger noget.
Og hvor er logikken, når man har lært remsen "gammel, ældre, ældst", når man så finder ud af, at en ældre mand faktisk er yngre end en gammel mand, og en yngre mand er ældre end en ung mand?
Et større firma er i virkeligheden mindre end et stort firma.
I grammatikken er man heller ikke konsekvent.
Efter et lille tillægsord tilføjes et t, som f.eks. "et fladt tag", "et blåt hus". Men man siger ikke et gladt menneske og et lillat hus.
Små udgaver af dyr betegnes ofte med udgangen: -ling, som i gæsling, ælling osv. - men hvorfor er en musling så ikke en lille mus?
Når nu vi er ved det danske sprog, har jeg samlet nogle få ord, som er set hist og pist i forbindelse med forskellige skriverier. Det kan være svært at gætte, hvad der skal stå, når man ikke har originalteksten. Og et giver overhovedet ikke mening til det man prøver at fortælle. 
apoteret = adopteret
debreneret = deprimeret
sitracion = situation
Jo, det danske sprog er en svær en. 

Englandskrigen og en hjemvendt soldat

Når Fællesrådet, eller andre små foreninger, prøver at lave nye tiltag, til styrkelse af turismen og det sociale liv mellem byens borgere, er det ikke nemt at vide hvad, der bliver taget godt imod. Skansedagen er et af flere tiltag, der er god tilslutning til. Det blev stablet på benene sidste år, og succesen gjorde, at man besluttede det skulle blive en tradition. 

Det har været rimelig let, for Allan at være frivillig passer af Danskerskansen i denne tørre sommer, men i mandags var han nødt til at give den en omgang. Heldigvis var temperaturen dalet en smule, men det var alligevel en varm omgang.
I dag startede arrangementet kl. 10, hvor mange af os mødte op, for at få det hele med, mens andre kom dumpende til senere. En tilslutning på omkring 30 personer blev det til, og det er ganske godt. I år havde nogle stykker fra bestyrelsen rejst en stort telt, da vejret nu er blevet en smule ustabilt, med byger. Ikke noget regn der batter noget, men nok til at man kan blive våd. Det holdt tørvejr.
Som sidste år, havde man fået en major til at komme og fortælle historier fra den gang der var krig. Interessant, hvis man altså interesserer sig for den slags.
Derefter var der lirekassemusik af den hjemvendte engelske soldat. 
Der var også undervisning i krudt og forskellige kugler af en sortkrudtsskytte. Der blev dog ikke fyret noget af, med ild, da vi stadig har afbrændingsforbud. Vi måtte nøjes med et par saluter med forladergeværer, så brag blev der.

Derefter var der mere lirekassemusik med fællessang. Et par stykker af os, var ret interesseret i, hvordan sådan en lirekasse fungerede og lirekasser i det hele taget. Det fik vi så en fin forklaring og demonstration af. Denne lirekasse spiller efter hulkort. De nyere af slagsen, fungerer på samme måde som en jukeboks.
Som sidste år, kunne vi til slut købe kaffe, kage, saft, mjød og soldatermad, men vi havde en frokostaftale herhjemme kl. 12.30, så det sprang vi over i år, men en enkelt pose mad med fedt og slæbepølse, samt en sammenklappet ostemad, også med fedt, kom med hjem. Vi støtter gerne foreningen og kampen mod madspild, og så smager det i øvrigt godt.

Vi fortsatte udendørslivet herhjemme. Frokosten blev indtaget ude i det fri. Det er vel stadig sommer, og nu har vi sukket efter vand og lavere temperaturer længe.

De lavere temperaturer er her, men det kniber stadig lidt med vandet, selvom vi fik 21 mm for et par dage siden, og en hel mm i går, men intet i dag, der kan måles.

Livet i sommervarmen

Sommervarmen trykker mig noget så gevaldigt, og har gjort det, de sidste par måneder. Jeg har prøvet at sove i haven, for at få noget søvn, men det hjalp ikke. Søvn er en mangelvare. Det må jeg indfinde mig under, når jeg ikke kan ændre på det.
Trods varmen, skal jobbene passes. Jeg glæder mig bare over, at Allan går hjemme, og alle døre og vinduer kan stå åbne hele dagen, for det er ulideligt at komme hjem til sådan en bageovn. Det er slemt nok endda. Der sker faktisk ret meget i mit (vores) liv. Heldigvis ikke forfærdelige ting, selvom vi godt kunne undvære nogle af dem. Noget er tidskrævende arbejde. Andet er tidskrævende. Noget dumper ned fra himlen, som f.eks. da jeg blev ringet op af en advokat, der stillede nogle spørgsmål, og gerne ville indkalde mig som vidne i retten, hvis sagen blev til noget. Det har jeg sagt ja til, så min håndskrevne dagbog bruges flittigt. Der er lange dagbogsskriverier hver dag.
Vi har dog ikke undgået at komme hjem til bageovnen,da vi har været væk hele dagen flere gange. Når vi ikke er ude at føjte i weekenderne, bruger jeg tid på at høste fra drivhus og have. Eller cykler ud og høster i hegn og krat. Naturen er så rig på gaver.
Det er bedst at lave dette arbejde fra morgenstunden, hvor køkkenet stadig ligger i skyggesiden. Om eftermiddagen kan man slet ikke være der. Selvom der var vind i går, så var det stadig frygteligt varmt, her på Lolland og det er det også i dag. Stadig over 26° da klokken var 18.
Det var bare et lille pip, for at vise at jeg er live, men ikke sidder inde ved pc’en i den hede, og ude har jeg svært ved at læse både på min telefon og min iPad, men i aften er der kun 25° inde i huset. Så lav har temperaturen ikke været de sidste par måneder, så det er bare med at glæde sig over det, og udnytte det ved at prøve at få en god nattesøvn, inden helvedesheden bryder løs igen i morgen tidlig. 

Den planlagte sommerferie kiksede

Hvorfor, kan du læse lidt om her, men ikke nok med det. Der kom også andet til. Eller, det startede faktisk allerede den lørdag, vi kørte hjemmefra.
Da Allan skulle læsse cyklerne på campingvognen, tabte han min ned på sin arm. Han fik et plaster på, og så var det det. Da vi efter et døgns tid, satte et nyt plaster på, væskede og blødte det ret meget. Næste dag så det ikke bedre ud, så da vi alligevel måtte afbryde ferien og kom hjem, kørte han til lægehuset, til en akuttid hos sygeplejersken. Hende har han så konsulteret hver anden dag i de 14 dage, vi har haft ferie. I dag måtte han fjerne forbindingen selv, og det ser fint ud og er nu begyndt at hele.
Som nævnt i tidligere indlæg, skulle Allan allerede møde i Hørsholm, tidlig morgen, om fredagen. For ikke at vi skulle stå op midt om natten, ville vi prøve at finde en overnatning et sted i nærheden. Det var bare ikke nemt. Alt var booket. Det eneste ledige vi kunne finde, var Kokkedal Slot, som til gengæld kun lå 5-10 minutters kørsel fra øjenklinikken.
Slottet ligger i et skønt naturområde, hvor vi gik tur i skoven. Herunder er et kig ud over slottets have. Den udsigt kan man nyde, mens man spiser på terrassen om sommeren. Om vinteren spiser man i kælderen.
Vi havde bare bestilt den billigste overnatning. Vores ophold bliver ikke bedre af at sove i et større værelse. Vi opholder os jo kun der, når vi sover. Da vi tjekkede ind på slottet, spurgte receptionisten, om vi ikke ville opgradere til superior. Det koster kun 500,- ekstra, sagde hun. Vi takkede pænt nej. Vi meddelte at vi ikke kunne nå at spise morgenmad, selvom den hørte med i prisen, og allerede blev serveret fra kl. 7:00. Ærgerligt, men sådan var det. Vi vidste det jo allerede inden vi bookede. Jamen, skal jeg så ikke opgradere til superior. Det takkede vi så ja til. Jeg ville nu hellere have haft rabat på aftensmaden, eller et par glas vin gratis, men den tanke kom først senere.
Det var virkelig en lækker forret. Avocado med gedefriskost og syltede tomater.  Hovedretten var ribeye, med top af blomkål (og sovs). Der manglede lige lidt mere grønt, eller et par nye kartofler, efter min smag.
 Vi havde ikke bestilt dessert, men Allan blev fristet og ville have is. Det kunne han ikke få, så det blev til letfrossen hvid chokoladeganache med bagte rabarber og marengs. Jeg tænkte, det nok ikke var noget for mig, fordi det lød lige sødt nok, men det var godt afstemt med det sure. Dog rigeligt med chokolade til mig, men jeg har altid en aftager med en sød tand, der står klar.
Øjenoperationen gik godt, og vi var allerede på Lolland igen klokken 11, selvom vi holdt formiddagskaffepause midtvejs.
På  hjemturen, fra passagersædet, kunne Allan læse vejskilte osv. på lang afstand, helt uden briller. Ham som ellers næsten er født med briller. 67 år har han været afhængig af dem. Alene det at stå op om natten og gå på toilettet, har han aldrig kunne uden at tage briller på. Vanens magt er stor. Han tager stadig efter sine briller, for at tage dem af, når han skal have tøj af og på, eller i bad, og han har heller ikke tal på de gange, han har forsøgt at skubbe dem på plads på næsen.
Det kunne ikke gå stærkt nok med at få fat i et par billige læsebriller. Nu kan han også læse de små bitte tekster, for en investering af 30,- kr., men han ser frem til, at han kan få lavet briller, der passer bedre til hans syn.  
Ellers er min ferie bare brugt, på netop det, jeg har haft lyst til. Jeg har gået ture, cyklet, ordnet have, passet og høstet i drivhuset hver eneste dag. Været sammen med ungerne, hver for sig, og sammen. Besøgt mor et par gange. Været ude at spise. Ryddet op i hendes tøj og haft hende med på onsdagsmarked i Maribo, for at høre Mark og Danny spille. Jeg har læst, hæklet og syet forskellige ting. Nogle få omgange på strikketøjet, er det også blevet til, men er for varmt, synes jeg. Jeg har syltet ting fra haven. Ordnet frysere. Høstet forskellige ting i naturen. Ryddet op i udvalgte skuffer, skabe og på værkstedsloftet. Pakket kasser til næste uges loppemarked hos min niece. Nydt aftenerne udenfor, når den værste hede har lagt sig og ellers bare hygget mig alene eller sammen med andre.
Jeg er på ingen måder ked af at vores campingferie gik i vasken. Jeg har virkelig nydt at være hjemme, og gøre lige hvad jeg havde lyst til. NÅR jeg havde lyst. Jeg har endda været lidt på FB. Et sted jeg ellers kommer meget sjældent, men det blev pludselig ekstra interessant at følge lidt med da Mark, havde lavet en lille sang, i forbindelse med at nogen havde stjålet hans bådmotor. Det kom helt bag på ham, at det blev vist og delt i en uendelighed. En masse kommentarer og al den opmærksomhed, det har skabt. Det er helt vildt. I skrivende stund er opslaget vist mere end 118.300 gange. Både lokalavisen og TV2east har vist og skrevet om det. Bedst af alt - Mark har hentet sin motor hos politiet i torsdags.
Er du interesseret, kan du se og læse historien her, her og her.
Min ferie synger på sidste vers. I morgen tidlig er det atter hverdag, og det er slet ikke så tosset heller. Jeg ved der venter stakkevis af bunker. Det hele ligger nøjagtig som jeg forlod det, og indbakken flyder over, men jeg glæder mig til at gå i kast med det hele  

En stær eller to kan ændre alt

Det er nogle uger siden, Allan fik at vide, at man nu endelig vil operere for de stære der har generet hans syn de sidste par år. Glæden var kort. Ventetiden er minimum 90 uger. Han fik ved forespørgsel en henvisning til en privatklinik i Hørsholm. Ting tager tid, så…
Et par dage før mine 14 dages ferie startede, blev Allan ringet op af Hørsholm, der også gerne ville se ham til en forundersøgelse. Han fik en tid allerede om mandagen, hvor vi ellers allerede skulle være på camping et helt andet sted. Feriedestinationen blev ændret. Vi ville så bare flytte, når undersøgelsen var overstået, men…  
Det kan gå rigtigt stærkt. Hørsholm meddelte at de kunne operere ham allerede samme fredag. Vi slog til, men det betød, at vi måtte afbryde vores ferie, da jeg  pure nægter at køre med campingvogn. Vallø var kun en mellemlanding, for vi har set og oplevet alt, hvad vi synes, der er værd at se i og omkring det område. Det passer mig glimrende at være herhjemme, og det hindrer os jo ikke i at stikke af hjemmefra når det passer os.
I dag kom der lige en aftale snigende ind fra højre, så Allan kørte til København i morges, mens jeg har kastet mig over havearbejdet herhjemme. Nu er traileren fyldt og klar til tømning. Jeg har pillet bær, høstet rabarber, gået tur og bagt en smuldrekage med rabarber.
Fredag skal Allan være i Hørsholm allerede 7:40, hvor han bliver opereret på begge øjne samtidig. Det er en service de tilbyder os der kommer langvejs fra. Efter operationen, siger de, vil han være noget frustreret over sit syn, og de briller han har, kan han godt kassere. Han vil overhovedet ikke kunne bruge dem til noget som helst. Der skal gå mindst 6 uger efter operationen, før synet er så stabiliseret, at der kan lave nye briller til ham, så vi er lidt spændt på, hvor længe han skal være ‘handicappet’
Vi har allerede før alt dette, bestilt ferie i Agios Nikolaos på Kreta til september, så nu satser vi på, at Allan kan nå at få lavet nye briller klar til den tid. Det er jo det gode ved at få lavet begge øjne på en gang. Tidshorisonten for nye briller er kortere, men der er også to øjne, der (måske) intet kan se i mange uger.  Allan har båret briller siden han var 3 år.
Jeg må tilstå, at jeg ikke færdes meget i blogland. Det er ikke fordi jeg mangler ord, eller intet oplever. Jeg synes blot at det er for tidskrævende, så jeg har bare valgt at prioritere min tid anderledes, og har den sidste måned været aktiv på IG. Det er hurtigt og mindre tidskrævende. Når man altså som jeg, kun lige er der nogle få minutter, som regel om aftenen.
Jeg har ikke helt forladt blogland, så der vil stadig komme et livstegn fra mig i ny og næ, men jeg bruger det meste af min tid på alt muligt andet. 

Bridgewalking, eller brovandring, på den gamle Lillebæltsbro

Så fik vi endelig indløst vores julegave. Alle billeder er taget af guiden, men er offentliggjort til fri download på bridgewalking.dk. Det er ikke alle guider, der er lige gode til fotojobbet. Vores gruppebillede hører ikke til blandt de bedste.

Inden turen starter, samles man til en kort intro, hvorefter man bliver bedt om at finde sig en kedeldragt i passende størrelse. Uden den kommer man ikke med. DSB vil ikke have folk i kulørt tøj gående rundt på brobuerne og skabe unødig opmærksomhed. Det er også DSB, der har udstukket reglerne om, at ingen må have løse genstande med. Altså ingen bilnøgler, telefoner, kameraer, tasker, punge, lommetørklæder eller noget som helst lommeuld i lommerne. Det med lommeulden, må være for at pointere, hvor skrappe reglerne er. Bliver det opdaget, afbrydes turen øjeblikkelig, var beskeden. Allan måtte lægge sine høreapparater, men det var han også forberedt på, da han havde ringet i forvejen for at forhøre sig. Man kan så undre sig over, at man må bære briller, solbriller og kasket. Kasketten er dog først blevet lovlig i år.

Når man har fundet sig en kedeldragt, som man må beholde efter turen, skal man trække i sikkerhedsudstyret. Hvis man er en lille smule skeptisk, overfor det man skal i gang med, kan man måske godt begynde at tænke, hvad det er for en farlig færd, man er ved at begive sig ud på. Nogle få springer fra, inden de når helt op, men det ikke så meget som strejfede os, at springe fra. Jeg havde forventet det kildede lidt i maven, når jeg kiggede ud eller ned, men det gjorde det overhovedet ikke. Det var lige så fredeligt og roligt, som da jeg fløj luftballon. 

Det har kun været muligt at tage på brovandring siden maj 2015. Det kostede 16 millioner kroner at få skudt det projekt i gang, men det er blevet et tilløbsstykke. Der har allerede været 140.000 mennesker over, og man forventer at blive gældfri i år. Fremover skal pengene gå til at fremme turismen i Middelfart og Fredericia, som er de to kommuner, der har lagt pengene ud. 



Når alle er i sikkerhedsdresset, og har fået udleveret ørepropper til udstyret, tjekkes fodtøj. Hvis det konstateres at alle kan gå selv, og ingen har indtaget alkohol, eller er gravide i 23 uge, er over 140 cm høj og ikke vejer for meget, går turen mod broen, hvor der bliver taget gruppebillede.

Derefter, skal man sørge for at stille sig ved dem man evt. er sammen med, da man ikke kan skifte plads undervejs, fordi man skal sætte sin sikkerhedskæde fast, når man starter opstigningen på de stejle trapper.
Da vi var kommet op af de 130 trin, blev der spurgt, om der var nogen der havde fortrudt og ville springe fra, for så var det nu. For fra næste stadie og resten af turen, ville foregå  godt 60 meter over vandoverfladen.

Undervejs havde vi flere stop, hvor guiden fortalte en masse om broens historie. Blandt andet at broen er samlet med over 2 millioner nitter, og at den er bygget af Monberg og Thorsen. At den vejer 305.000 ton. 

Herunder er der et kig ned til togskinnerne og vejbanen.


Broen er i øjeblikket lukket for al biltrafik, så det var kun togene, vi så og hørte. Vi kunne dog også kigge ned og se cyklister, fodgængere og de arbejderne brofolk.


Der er koordination mellem guiderne, et par steder, så man ikke går mod hinanden,

I højsæsonen sendes der hvert kvarter et hold på 20 personer afsted så der er flere hold på broen samtidig. 
Det er let og helt ubesværet at gå på gangbroerne, men det er ikke alle der har lige let ved at komme op og ned af de der ‘hønsestiger’ i det runde rør. Flere fik en hjælpende hånd.
Når man er kommet helt op, hvor man skal krydse broen, og står og kigger ud over de højeste brobuer, så har man den smukkeste udsigt i alle retninger 


Herunder er vi nået til Jylland og har dermed gået halvdelen af turen, nemlig ca. 1200 meter. Der godt med blæst på toppen. Nogen syntes der var direkte koldt.


Vi stiger ned igen på den anden side og går tilbage mod Fyn.


Efter at have opholdt os på broen i to timer, er turen ved at være slut og vi krydser atter broen inden vi stiger ned, samme sted som vi kom op.
 
Vi går tilbage til udgangspunktet og får afmonteret sikkerhedsudstyret. Jeg skulle have hjælp til at komme ud af mit, da jeg havde fået sat en ekstra karabinhage i på ryggen, fordi selerne gled ned over skuldrene, så det kunne være faldet af mig på turen, og sådan noget må ikke ske. Allan fik sine høreapparater og bilnøglen udleveret. Hjemturen tog vi over de Sydfynske Alper, Tåsinge og Langeland for at tage færgen, men nøj, hvor den rullede og vippede. Det var rigtigt slemt, og det var ikke kun mig, der syntes det. Heldigvis overlevede jeg også denne gang.