Lopper og skanseindvielse med lirekassemusik, krudt og kugler

Lørdag den 12. august. (Hjemvendt fra en uges campingferie i går.) 
Vores naboø, Falster, startede vejloppemarked op sidste år, hvor rigtigt mange husejere deltog. Der var en trafik igennem byen, som vi sjældent ser. Succesen var så stor, at de ville gentage arrangementet igen i år.
Man skal være lokalkendt, før man forstår problematikken omkring denne by, som ligger på begge øer, og tilhørte en helt anden kommune, før vi blev storkommuner.
Vores bys Fællesråd fik en aftale med Falster om, at vi godt måtte hægte os på, så det blev et flere kilometer langt loppemarked. Som nævnt så mange gange før, støtter vi gerne op om de initiativer Fællesrådet laver. 
Problemet for os, der bor på Lolland, i forhold til Falster, er, at vi har ret mange sideveje med pænt mange huse på begge sider af hovedvejen. På Falster ligger alle husene lige ud til hovedvejen.
Vi der bor nede ad alle sidevejene og et stykke væk fra hovedvejen, var spændt på, om der i det hele taget kom nogen forbi os. Det kan jeg så sige, på både egne og andre borgeres vegne, at det gjorde der bestemt. Alle har haft mange besøgende. Der var en livlig trafik hos os, selvom vi var de eneste her på gaden, der deltog. Sådan var det også, for dem der bor endnu længere væk fra centrum. Det helt store salg, kan vi dog ikke prale af, men noget røg der også denne gang. Vi fik ryddet ud i noget, af det der bare står og fylder, så vi er tilfredse.

Dagen efter havde selv samme Fællesråd indkaldt til skanseindvielse. Der har vi begge lagt nogle arbejdstimer sammen med andre frivillige, men det har taget flere år at nå hertil, da der er mange instanser der skal spørges. Heldigvis var både den private skovejer, kommunen og ikke mindst Naturstyrelsen med på ideen, så ‘vi’ fik grønt lys til at gå i gang med at rydde Danskerskansen, så vi kunne få lavet en plads, hvor alle byens borgere og alle vores turister, som vi heldigvis får flere og flere af, kan sidde og hygge og nyde udsigten over sundet, nøjagtig som vi kunne, da vi selv flyttede hertil for over 40 år siden. Alle byens unger har også tilbragt mange timer derude. Nu har Allan og flere andre frivillige efterlønnere og penisonister lagt ret mange timer med motorsav og kratrydder, mens et par af os kvinder, og mænd uden motorværktøj, har slæbt til bålet, kørt brænde, og klippet mindre ting ned.
Indvielsen af den nu åbne og brugbare plads, skulle fejres på behørig vis. Det blev annonceret i de lokale aviser, og alle var spændt på, hvor mange der ville dukke op. Der dukkede omkring 50 personer op fra fjern og nær. Pressen var der også, og det blev en dejlig dag med alskens underholdning i form af tale, foredrag om skansen, lirekassemusik, gevær- og kanonsalut, mens bålfadet brændte. Der var også sørget for at man kunne købe kaffe, kage, soldatermad, mjød og andre drikkevarer et godt stykke inde i skoven. Det hele var transporteret derud på en havetraktor og i en lille trækvogn. Hvordan havetraktoren er kommet derud, forstår vi ikke, for der er ikke så bred en skovsti, men derud er den altså kommet.
På den lange bane, er det meningen, at der både skal være en form for borde og bænke på pladsen, samt trappe ned til vandet og en badebro. Man er nemlig også gået i gang med oprensning af stranden. Det tager tid, for som tidligere nævnt, er det en langsommelig proces, da mange instanser hele tiden skal godkende.