Bridgewalking, eller brovandring, på den gamle Lillebæltsbro

Så fik vi endelig indløst vores julegave. Alle billeder er taget af guiden, men er offentliggjort til fri download på bridgewalking.dk. Det er ikke alle guider, der er lige gode til fotojobbet. Vores gruppebillede hører ikke til blandt de bedste.

Inden turen starter, samles man til en kort intro, hvorefter man bliver bedt om at finde sig en kedeldragt i passende størrelse. Uden den kommer man ikke med. DSB vil ikke have folk i kulørt tøj gående rundt på brobuerne og skabe unødig opmærksomhed. Det er også DSB, der har udstukket reglerne om, at ingen må have løse genstande med. Altså ingen bilnøgler, telefoner, kameraer, tasker, punge, lommetørklæder eller noget som helst lommeuld i lommerne. Det med lommeulden, må være for at pointere, hvor skrappe reglerne er. Bliver det opdaget, afbrydes turen øjeblikkelig, var beskeden. Allan måtte lægge sine høreapparater, men det var han også forberedt på, da han havde ringet i forvejen for at forhøre sig. Man kan så undre sig over, at man må bære briller, solbriller og kasket. Kasketten er dog først blevet lovlig i år.

Når man har fundet sig en kedeldragt, som man må beholde efter turen, skal man trække i sikkerhedsudstyret. Hvis man er en lille smule skeptisk, overfor det man skal i gang med, kan man måske godt begynde at tænke, hvad det er for en farlig færd, man er ved at begive sig ud på. Nogle få springer fra, inden de når helt op, men det ikke så meget som strejfede os, at springe fra. Jeg havde forventet det kildede lidt i maven, når jeg kiggede ud eller ned, men det gjorde det overhovedet ikke. Det var lige så fredeligt og roligt, som da jeg fløj luftballon. 

Det har kun været muligt at tage på brovandring siden maj 2015. Det kostede 16 millioner kroner at få skudt det projekt i gang, men det er blevet et tilløbsstykke. Der har allerede været 140.000 mennesker over, og man forventer at blive gældfri i år. Fremover skal pengene gå til at fremme turismen i Middelfart og Fredericia, som er de to kommuner, der har lagt pengene ud. 



Når alle er i sikkerhedsdresset, og har fået udleveret ørepropper til udstyret, tjekkes fodtøj. Hvis det konstateres at alle kan gå selv, og ingen har indtaget alkohol, eller er gravide i 23 uge, er over 140 cm høj og ikke vejer for meget, går turen mod broen, hvor der bliver taget gruppebillede.

Derefter, skal man sørge for at stille sig ved dem man evt. er sammen med, da man ikke kan skifte plads undervejs, fordi man skal sætte sin sikkerhedskæde fast, når man starter opstigningen på de stejle trapper.
Da vi var kommet op af de 130 trin, blev der spurgt, om der var nogen der havde fortrudt og ville springe fra, for så var det nu. For fra næste stadie og resten af turen, ville foregå  godt 60 meter over vandoverfladen.

Undervejs havde vi flere stop, hvor guiden fortalte en masse om broens historie. Blandt andet at broen er samlet med over 2 millioner nitter, og at den er bygget af Monberg og Thorsen. At den vejer 305.000 ton. 

Herunder er der et kig ned til togskinnerne og vejbanen.


Broen er i øjeblikket lukket for al biltrafik, så det var kun togene, vi så og hørte. Vi kunne dog også kigge ned og se cyklister, fodgængere og de arbejderne brofolk.


Der er koordination mellem guiderne, et par steder, så man ikke går mod hinanden,

I højsæsonen sendes der hvert kvarter et hold på 20 personer afsted så der er flere hold på broen samtidig. 
Det er let og helt ubesværet at gå på gangbroerne, men det er ikke alle der har lige let ved at komme op og ned af de der ‘hønsestiger’ i det runde rør. Flere fik en hjælpende hånd.
Når man er kommet helt op, hvor man skal krydse broen, og står og kigger ud over de højeste brobuer, så har man den smukkeste udsigt i alle retninger 


Herunder er vi nået til Jylland og har dermed gået halvdelen af turen, nemlig ca. 1200 meter. Der godt med blæst på toppen. Nogen syntes der var direkte koldt.


Vi stiger ned igen på den anden side og går tilbage mod Fyn.


Efter at have opholdt os på broen i to timer, er turen ved at være slut og vi krydser atter broen inden vi stiger ned, samme sted som vi kom op.
 
Vi går tilbage til udgangspunktet og får afmonteret sikkerhedsudstyret. Jeg skulle have hjælp til at komme ud af mit, da jeg havde fået sat en ekstra karabinhage i på ryggen, fordi selerne gled ned over skuldrene, så det kunne være faldet af mig på turen, og sådan noget må ikke ske. Allan fik sine høreapparater og bilnøglen udleveret. Hjemturen tog vi over de Sydfynske Alper, Tåsinge og Langeland for at tage færgen, men nøj, hvor den rullede og vippede. Det var rigtigt slemt, og det var ikke kun mig, der syntes det. Heldigvis overlevede jeg også denne gang.