Den planlagte sommerferie kiksede

Hvorfor, kan du læse lidt om her, men ikke nok med det. Der kom også andet til. Eller, det startede faktisk allerede den lørdag, vi kørte hjemmefra.
Da Allan skulle læsse cyklerne på campingvognen, tabte han min ned på sin arm. Han fik et plaster på, og så var det det. Da vi efter et døgns tid, satte et nyt plaster på, væskede og blødte det ret meget. Næste dag så det ikke bedre ud, så da vi alligevel måtte afbryde ferien og kom hjem, kørte han til lægehuset, til en akuttid hos sygeplejersken. Hende har han så konsulteret hver anden dag i de 14 dage, vi har haft ferie. I dag måtte han fjerne forbindingen selv, og det ser fint ud og er nu begyndt at hele.
Som nævnt i tidligere indlæg, skulle Allan allerede møde i Hørsholm, tidlig morgen, om fredagen. For ikke at vi skulle stå op midt om natten, ville vi prøve at finde en overnatning et sted i nærheden. Det var bare ikke nemt. Alt var booket. Det eneste ledige vi kunne finde, var Kokkedal Slot, som til gengæld kun lå 5-10 minutters kørsel fra øjenklinikken.
Slottet ligger i et skønt naturområde, hvor vi gik tur i skoven. Herunder er et kig ud over slottets have. Den udsigt kan man nyde, mens man spiser på terrassen om sommeren. Om vinteren spiser man i kælderen.
Vi havde bare bestilt den billigste overnatning. Vores ophold bliver ikke bedre af at sove i et større værelse. Vi opholder os jo kun der, når vi sover. Da vi tjekkede ind på slottet, spurgte receptionisten, om vi ikke ville opgradere til superior. Det koster kun 500,- ekstra, sagde hun. Vi takkede pænt nej. Vi meddelte at vi ikke kunne nå at spise morgenmad, selvom den hørte med i prisen, og allerede blev serveret fra kl. 7:00. Ærgerligt, men sådan var det. Vi vidste det jo allerede inden vi bookede. Jamen, skal jeg så ikke opgradere til superior. Det takkede vi så ja til. Jeg ville nu hellere have haft rabat på aftensmaden, eller et par glas vin gratis, men den tanke kom først senere.
Det var virkelig en lækker forret. Avocado med gedefriskost og syltede tomater.  Hovedretten var ribeye, med top af blomkål (og sovs). Der manglede lige lidt mere grønt, eller et par nye kartofler, efter min smag.
 Vi havde ikke bestilt dessert, men Allan blev fristet og ville have is. Det kunne han ikke få, så det blev til letfrossen hvid chokoladeganache med bagte rabarber og marengs. Jeg tænkte, det nok ikke var noget for mig, fordi det lød lige sødt nok, men det var godt afstemt med det sure. Dog rigeligt med chokolade til mig, men jeg har altid en aftager med en sød tand, der står klar.
Øjenoperationen gik godt, og vi var allerede på Lolland igen klokken 11, selvom vi holdt formiddagskaffepause midtvejs.
På  hjemturen, fra passagersædet, kunne Allan læse vejskilte osv. på lang afstand, helt uden briller. Ham som ellers næsten er født med briller. 67 år har han været afhængig af dem. Alene det at stå op om natten og gå på toilettet, har han aldrig kunne uden at tage briller på. Vanens magt er stor. Han tager stadig efter sine briller, for at tage dem af, når han skal have tøj af og på, eller i bad, og han har heller ikke tal på de gange, han har forsøgt at skubbe dem på plads på næsen.
Det kunne ikke gå stærkt nok med at få fat i et par billige læsebriller. Nu kan han også læse de små bitte tekster, for en investering af 30,- kr., men han ser frem til, at han kan få lavet briller, der passer bedre til hans syn.  
Ellers er min ferie bare brugt, på netop det, jeg har haft lyst til. Jeg har gået ture, cyklet, ordnet have, passet og høstet i drivhuset hver eneste dag. Været sammen med ungerne, hver for sig, og sammen. Besøgt mor et par gange. Været ude at spise. Ryddet op i hendes tøj og haft hende med på onsdagsmarked i Maribo, for at høre Mark og Danny spille. Jeg har læst, hæklet og syet forskellige ting. Nogle få omgange på strikketøjet, er det også blevet til, men er for varmt, synes jeg. Jeg har syltet ting fra haven. Ordnet frysere. Høstet forskellige ting i naturen. Ryddet op i udvalgte skuffer, skabe og på værkstedsloftet. Pakket kasser til næste uges loppemarked hos min niece. Nydt aftenerne udenfor, når den værste hede har lagt sig og ellers bare hygget mig alene eller sammen med andre.
Jeg er på ingen måder ked af at vores campingferie gik i vasken. Jeg har virkelig nydt at være hjemme, og gøre lige hvad jeg havde lyst til. NÅR jeg havde lyst. Jeg har endda været lidt på FB. Et sted jeg ellers kommer meget sjældent, men det blev pludselig ekstra interessant at følge lidt med da Mark, havde lavet en lille sang, i forbindelse med at nogen havde stjålet hans bådmotor. Det kom helt bag på ham, at det blev vist og delt i en uendelighed. En masse kommentarer og al den opmærksomhed, det har skabt. Det er helt vildt. I skrivende stund er opslaget vist mere end 118.300 gange. Både lokalavisen og TV2east har vist og skrevet om det. Bedst af alt - Mark har hentet sin motor hos politiet i torsdags.
Er du interesseret, kan du se og læse historien her, her og her.
Min ferie synger på sidste vers. I morgen tidlig er det atter hverdag, og det er slet ikke så tosset heller. Jeg ved der venter stakkevis af bunker. Det hele ligger nøjagtig som jeg forlod det, og indbakken flyder over, men jeg glæder mig til at gå i kast med det hele