fredag den 24. august 2018

Vegvisir Race samler folk og fæ

Der var gang i vores lille by ved sundet torsdag aften. Selv gik vi hjemmefra klokken 18, for at være med helt fra starten, når 114 både skulle sejle gennem Guldborgbroen i løbet af aftenen. Der var lavet udkigsposter flere steder langs kysten, både på Lolland og Falster, men vi selv bor jo lige midt i smørhullet.P1160465
Vejret var, som det har været meget længe, helt fantastisk for os der bare skulle se på, men for sejlerne var det måske ikke det bedste vejr, for ikke en vind rørte sig, så det tog ekstra lang tid at komme fra Nykøbing og hertil. Man havde beregnet at de første både ville ankomme kl. 19, men de lod vente på sig. Vi udnyttede tiden ved at gå os en lille tur ved stranden imens.P1160466Klokken var 19:20 da den første enlige svale kom sejlende, og broen gik op og ned. Ca. et kvarter senere, gik broen atter op, da bådene langsomt begyndte at dukke op i det fjerne.  
P1160464
Der var rejst telte på havnen, og der blev spillet  og sunget mange skønne sange. Der blev spillet trompet, så nakkehårene rejste sig.
P1160483a
Varmedisen lå tæt over horisonten. Sejlerne fik en hilsen med på vejen i form af vink, tilråb, sang, musik klapsalver og geværsalut.
P1160485
På en storskærm i teltet, kunne man følge hvor langt bådene var kommet. Det blev pludselig meget interessant, da vi ventede på Marks musikven, Danny og dennes far, som desværre var stødt på grund. Vi fik også set, at der var to både, der af en eller anden grund, stadig lå i havnen i Nykøbing.
P1160474
Et er at alle vi tilskuere og amatører, står og tager billeder og filmer, men TV2east var også ude med det store kamera. Ligesom der også fløj en drone over bådene og folkene bag Vegvisir, selv var rundt og filme under sejladsen.
P1160480
Der var oplevelser af enhver art. Sort sol i massevis næsten ustandselig. Skarver er det. Sådan en koloni har vi desværre også her i området.

P1160489Der var averteret med at broen ville være periodisk lukket, så man skulle finde alternativer hvis man skulle krydse Lolland og Falster. Så selv de der bor på Falster, kunne ikke komme til havnen og deltage i festlighederne og de der var nået at komme, kunne ikke komme hjem før broen igen gik ned, omkring klokken 22, eller senere, når alle både var kommet igennem. Der går allerede historier der fortæller at ægtefællen derhjemme ikke tror på den undskyldning, uanset om man var strandet på den ene eller den anden side af broen, men det er altså sandt nok.
P1160491
Allerede fra starten af, var det minimalt med vind, men der blev mindre og mindre efterhånden som tiden skred frem og mørket faldt på.
P1160498
Det livede op i landskabet, når der en sjælden gang kom et skib med kulørt sejl og hyggen spredte sig med mørket, når der var lys på skibene og månen spejlede sig i Guldborgsund. IMG_7699
Efterhånden blev det så mørkt, at jeg ikke mere kunne tage nogenlunde ordentlige billeder, og der var langt imellem bådene, så vi traskede hjem, men klokken blev alligevel over halv et før jeg fandt min seng. Det er rart at have en fridag ovenpå sådan noget natteroderi. Og natteroderiet fortsætter vi med, både i dag og i morgen. Weekenden er fuldt besat til søndag aften, med alt hvad hjertet begærer. 

Sejlerne skal ud på noget af en tur inden de vender tilbage. Du kan læse mere om Vegvisir her.

14 kommentarer:

  1. Det er sandelige en spændende beretning. Jeg sad under læsningen og tænkte på, hvad der mon ville ske, hvis en båd ikke flyttede sig, men lagde sig under broen så den ikke kunne gå ned. Men der er el altid lidt strøm der vil kunne flytte den lidt, hvis ikke vinden kan.
    Det vel ud til der er kommet gang i sejleriet i dag, hvor der har været en del vind, og det samme sker vel lørdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kender ikke reglerne, men vi fik at vide, at man godt må bruge hjælpemotor. Motoren skal blot gå i tomgang. Der er forskellige ting, der giver strafpoient, i form af tid, der tillægges sejletiden, som f.eks. en grundstødning, som man kun må have to af, før man udgår af konkurrencen. Der er godt med strøm, men det er ikke altid, den er i samme retning, som bådene skal, og det var netop sådan, det var i torsdags. Der var også vind i igen, så snart de kom ud i Smålandshavet, og i aftes var der også vind her, hvor vi så den første båd komme hjem i buldrende mørke ved midnatstid.

      Slet
  2. Nej, for sejlerne har det været et rigtigt møgvejr, men for jer er der kommet nogle særdeles stemningsfulde billeder ud af det.
    Det er dejligt at bo i gåafstand fra sådan en begivenhed :-)
    Uf. Skarver. De er så grimme. Det er i orden med nogle få, men det er da helt vildt, spå mange i kan præstere dernede!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi ligger på mange måder i et hul her. Vi ligger bl.a. tit i læ. Så snart de var ude af Guldborgsund, var der atter vind.
      Ja, vi bor virkelig i et landligt smørhul, hvor vi har alle naturens gaver tæt på, og vi bruger dem flittigt.
      Der er bare alt for mange skarvekolonier her. Skarver, gæs, svaner, hejrer er i hobetal, og de ødelægger så meget. Der har været eksperter ude i længere perioder for at tælle svaner, flagermus, frøer og mange andre arter, de mener er truet, men det viser sig, at der er mange, mange flere af dem allesammen, end de har gået og troet.

      Slet
  3. Landbruget har ikke fået det store ud af sommeren; men turismen må virkelig have nydt vejret og tjent kassen.
    Der har ikke været meget fidus i at tage sydpå med de hjemlige temperaturer og den næsten konstante sol fra morgen til aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det har været to barske år for landbruget. Vi må trøste os med, at vi ikke er hårdest ramt her på øerne, trods det at vi stadig kun har fået 44 mm i hele august måned og alt stadig er tørt og temperaturer på 25 - 27 grader når det er varmest.
      Turismen har haft det godt mange steder, men der er også strder der er svigtet, netop pga. varmen.
      Nej, er man til varme, sol og sommer, har det været spild af penge (og endnu mere ulideligt) at rejse sydpå. Dog har jeg hørt. Folk der har været på Lanzerote og haft blæst, overskyet og koldere end vi har haft det.

      Slet
  4. De forskellige historier, du bringer om/fra jeres lokalsamfund, siger mig, at det er et godt sted at bo.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et godt sted, og det rygtes at det er en lille perle. Vores lille plet og vores kommune, har mange tilflyttere, der er på arbejdsmarkedet, også som pendlere, iværksættere, og er frivillige ildsjæle i foreningslivet. Selvom huspriserne har været stigende i mange år, får man stadig en del mere for pengene her, end i Kbh. og man får naturen, freden, roen, stjernekig og højt til himlen.

      Slet
  5. Smukke billeder! Man kan godt se, at der ikke er meget gang i sejlene, men for jer landkrabber var det jo lige meget :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, for os der ikke var strandet på den forkerte side af broen, og bare kunne gå hjem, betød det ikke noget, men vi tænkte meget på de stakkels sejlere.

      Slet
  6. Vidunderlige billeder. Det sidste med aftenlys er fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Der var også en dejlig aften. Det sidste billede er lidt misvisende, for det er faktisk helt mørkt. Så mærkt at mine billeder ikke blev gide, selvom jeg havde indstilletdet til natbilleder, så jeg har lånt et af Allan, men hans blitz oplyser alt, så man ikke kan se det er et natbillede.

      Slet
  7. Hvor er det smukke billeder, du har taget! I bor et dejligt sted, og det var spændende at læse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Vi elsker vores lille smørhul, ellers havde vi nok heller ikke boet her i 45 år.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)