Løvfrøer, løvfrømusik, havens første figner og sommerstrik

Vi skriver stadig august måned. Datering er mest til brug for min egen fornøjelse.

Som nævnt før, møder jeg et rigt dyreliv, når jeg cykler frem og tilbage på arbejde. Hele foråret og sommeren har jeg naturens musik til arbejdet. De små springfrøer kvækker nemlig meget højlydt. Det er øredøvende musik. Når jeg har kontordøren stående åben, er det umuligt at høre radioen. Et løvfrøkor kan tydeligt høres på to kilometers afstand.
Jeg har tit kigget efter de små løvfrøer, som kun måler 3-4 cm, men har aldrig rigtigt set dem. Det nærmeste har været en skygge og et plask, når de sprang i søen. En dag, da jeg skulle hjem fra arbejde, kiggede jeg igen efter dem. Da jeg gik ud i græsset hoppede de rundt mellem benene på mig. Hver gang jeg var klar med kameraet sprang de fra mig. Til sidst lykkedes det dog nogenlunde. Jeg har set dem efterfølgende. Nu kender jeg tricket til at få dem frem i lyset.
 
Der er høstet en masse peberfrugter, agurker og tomater i drivhuset. Hele sommeren består min frokost udelukkende af agurk og tomater samt et ½ stk. rugbrød. Somme tider er der blandet et æg, laks eller andet i. Tomater er det bedste snacks der findes, men uanset hvor mange vi spiser naturel og forærer væk, eller bruger i madlavningen, er der stadig et stort overflod. Så sædvanen tro, har jeg lavet en masse tomatsuppe og lagt i fryseren.



Noget helt nyt er mit lille figentræ. Sidste år, som var første år med figentræ, var der godt nok figner på det lille træ, men de nåede ikke at udvikle sig. Det gjorde de i år. Dog har det ikke bugnet med figner, men jeg har spist dem efterhånden som de er modnet. Jeg er vild med disse friske figner. Det er noget helt andet end syltede og tørrede figner, som slet ikke kan sammenlignes, og som er alt for søde til mig. 
Normalt bliver det ikke til meget strik om sommeren, for mit vedkommende. Der er så meget andet der trækker ude i haven og naturen, når jeg har fri, men lidt små projekter, er der da røget af pindene.
Jeg har noget rigtigt tykt garn, som er alt, alt for tykt til at lave små sweatere til Røde Kors. Det er der nu blevet små sutsko ud af. To firkanter og to trekanter sys sammen. Lidt bomuldsgarn er blevet til karklude. Jeg selv bryder mig ikke om at bruge den slags klude, så jeg må finde nogen at forære dem til. En enkelt sweater, er det også blevet til. For en gangs skyld, havde jeg så meget garn, endda nyt garn, at den kunne blive ensfarvet. Det betød, at jeg også havde mulighed for at strikke et mønster, der til en forandring ikke bare var striber.