Det har holdt hårdt, men endelig kom vi i gang, og vi slutter weekenden med en udflugt.

Vi har haft utroligt mange undskyldninger for ikke at gå i gang med et par af de lidt større projekter. I flere år, har vi talt om, at når jeg fik ferie, så skulle vi i gang med at tapetsere gangen. Den ene ferie efter den anden  er holdt, uden at der er sket noget i den retning.
Arbejdsopgaven krævede mere end to hele sammenhængende fridage, hvis ikke det skulle strække sig over et par måneder. For selvom det er weekend, betyder det jo ikke nødvendigvis at kalenderen er tom. Der er mange forskellige ting, der pludselig får fyldt kalenderen godt ud.
Siden vi måtte rive en væg ned, på grund af vi skulle have ny fryser, har jeg truet med at jeg ville tapetsere, fordi vi nu havde to forskellige tapeter i gangen. Hele vinklen ved døren er blå, som man lige kan ane på billedet. Det var okay, da jeg bare kunne lukke døren, og rummet var helt anderledes, men efter historien med den famøse fryser, som gjorde det hele endnu mere grimt, har det redet mig som en mare. Vinduet i rummet havde også set bedre tider. Ikke endt med det trængte til maling. Der skulle også helt nye gummilister i termoruden og noget af træværket, havde det heller ikke helt godt. Vi blev enige om, at det vist var nu, det 40 år gamle vindue skulle skiftes, men der var flere ugers ventetid på sådan et, og det ville være dumt og spildt arbejde at tapetsere, før vi fik skiftet det. For et par uger siden satte Allan det nyt vindue i.  
Da min aftale blev aflyst sidste lørdag, brugte jeg hele dagen fra morgen til aften på at rive tapet af, men jeg blev lige knapt færdig. Jeg skulle jo også pille ting og sager ned fra væggen. Der var ingen hjælp at hente fra Allan, for han havde en anden aftale med Camilla, om at være fotograf, så han kørte hjemmefra tidligt om morgenen, og kom først hjem til aften. Jeg fortsatte søndag, og fik hjælp fra Allan, som fik spartlet det, der skulle spartles, og jeg gik i gang med at tapetsere. Det tager sin tid, for der er ikke mindre end syv døre, et skab, to vinduer og to radiatorer i den gang, men jeg var ovenud tilfreds, med det arbejde jeg havde nået, for jeg nåede længere end jeg havde turde håbe på.
Desværre måtte arbejdet hvile lige til fredag eftermiddag, fordi jeg skulle passe mit arbejde. Jeg gider ikke starte alt det op efter spisetid om aftenen, når jeg alligevel ikke har en chance, for at blive færdig på en enkelt aften.
Da vi havde en aftale både lørdag og søndag, var jeg nødt til at gå i gang fredag og fortsætte lørdag, så jeg kunne blive færdig, hvis ikke det skulle strække sig over en uge mere. Jeg har dog planer om at ændre på dette rum, men vi skal lige have overstået en ‘fest’ i næste weekend, og en mere den efterfølgende weekend og …. 


Allans projekt var vores indkørsel. Når det havde regnet, var der kæmpe store pytter, så det var svært at komme tørskoet frem. Indkørslen lagde vi for knapt 40 år siden, men de sidste år, har der været nogle gevaldige kørespor.

I mandags begyndte han at tage all fliserne op. Eller i hvert fald et stor del af hele indkørslen. Det tog flere dage, og det har taget flere dage at lægge dem ned igen, da alle fliserne også skal renses. Han er lige knapt færdig med sit arbejde, så det var en kærkommen fridag i dag søndag, som var afsat til et lille blogtræf, for alle der kunne være interesseret, på Frederiksdal Gods. (Dem med kirsebærvinen) Her kunne man nemlig plukke gratis stevnsbær (nogle helt specielle små kirsebær) Allan og jeg var der også sidste år, hvor vi også fik en interessant rundvisning og en masse smagsprøver.
Dette blogtræf, blev dog mere et lille familiemøde, da det kun var os selv, samt Ellen og John, der havde meldt sig til. Det vil jeg ikke skrive om, da det, bortset fra kirsebærmængden ikke veg sønderligt fra det vi oplevede sidste år. 
Til sammenligning er høsten pga. den kolde sommer kun 50.000 ton i år, hvor den normalt ligger på 250.000 ton. Det er immervæk en forskel, der både kan ses og mærkes.

Mia, havde inviteret alle på kaffe og kage og en rundvisning i hendes hyggelige butik. Billedet herover viser kun et lille udvalg af hvad Mia har at byde på. Du kan finde flere oplysninger hos Mia selv. Jeg har aldrig mødt Mia. Jeg kendte hende kun fra bloggen, men snakken gik lystigt mellem os alle fem, inden vi valgte at takke for gæstfriheden og sætte kursen mod øst til Oreby, hvor der ligger en lille havn. Vejret har været helt fantastisk. Både solrigt og varmt. Aftensmaden blev indtaget på Oreby Kro, hvor vi sad ude og spiste, mens vi nød synet ud over Sakskøbing fjord. Vi sluttede dagen af med en tår kaffe hos os, mens vi sad og kiggede på alle flagermusene der fløj rundt i haven.
Du kan helt sikkert læse meget mere om dagens oplevelser hos Ellen.